’Over stregen’: De mindste fejltrin får skæbnesvanger betydning i empatisk dansk mobbedrama
FILM. Det er lidt uheldigt for ‘Over stregen’, at filmen får premiere godt halvanden måned efter ‘Dobbeltfejl’.
For tilfældigvis har de to danske film om mobning og forældreskab flere ligheder, som gør en sammenligning oplagt. Og her kan instruktør Vibeke Muasyas sympatiske underdog ikke helt måle sig med Amalie Næsby Ficks stjernespækkede, intense og moralsk mudrede overgrebsthriller.
Begge film kredser om en stille teenagedreng, der bliver mobbet og holdt udenfor. Og om hans enlige forælder, der tager kampen op for at beskytte ham. Desuden har de også begge et handlingsspor om sport, som de allegoriske titler sågar henviser til.
I ’Over stregen’ er det håndbold, som unge Martin spiller i sin fritid. Hans travle, men engagerede far Thomas er holdets træner. Fra første scene lægger han stor energi i at motivere sit hold. Engagementet viser sig også over for de andre forældre samt skoleledere og lærere, når det handler om mobning i Martins klasse.
Sønnen kommer en dag hjem fra skole med en brækket næse efter at være blevet skubbet af klassekammeraten Theis. Men til Thomas’ store frustration får det ingen konsekvenser. Faktisk virker det til, at både de andre forældre og skolen snarere ser ham som problemet. Som en curling-far, der blander og brokker sig for meget. Her hjælper et til tider hidsigt temperament ikke hans sag.
Martin Greis-Rosenthal spiller den bekymrede far energisk og emotionelt uden at lade det kamme over. Den unge debutant Ejgil Riis Hansen leverer også en solid præstation i den anden, anderledes nedtonede hovedrolle.
Mere karikerede fremstår de skolerepræsentanter, som begge møder undervejs i filmen. Lærere og ledere opfører sig hovedrystende ignorant og ubehøvlet over for den bekymrede far, i en sådan grad at man har svært ved at forstå det.
»Her på skolen kalder vi det trivsel«, afbryder en rektor for eksempel Thomas, da han drister sig til at lægge ordet »mobning« i sin mund. Senere kalder en klasselærer faren »konfliktsøgende«.
Det er muligt, at der findes lærere i den virkelige verden, som hellere vil give mobbeofret skylden for sin mistrivsel end at finde en løsning på problemet. I hvert fald har Muasya og medmanuskriptforfatter Arhnt Clausen skrevet filmen ud fra sidstnævntes personlige oplevelser som far til en dreng, der blev mobbet i skolen.
Det ændrer dog ikke på, at man savner nuancer i filmens relativt enstrengede konflikter mellem de voksne, hvor Arhnt Clausens virkelige (nu fuldvoksne) søn, Michael Burmester Clausen, i et sjovt meta-greb medvirker som en både korrupt og kujonagtig skoleleder ved navn Niels.
Kan der virkelig ikke findes andre forklaringer på, at mobning er svært at håndtere, end at skolens ansatte er voldsomt ubetænksomme?
Håndboldklubben fungerer som kontrast til skolelivet, som et miljø med et sundt fællesskab, hvor man griber hinanden i stedet for at hænge hinanden ud. Dog forbliver det et sidespor uden megen betydning for hovedplottet. Det ændrer en Mikkel Hansen-cameo ikke på.
Til gengæld fanger ‘Over stregen’ ganske godt, hvordan selv de mindste fejltrin kan have stor, nærmest skæbnesvanger betydning for en teenager. Hvordan en episode fanget og fordrejet på video kan cirkulere i giftige fællesskaber på sociale medier. Og hvordan det mindste udtryk for forelskelse kan virke som verdens største sats.
I den henseende trækker den danske instruktør lovligt meget på sin internationale erfaring fra thrillergenren (‘Rushed’, ‘Twisted’) med voldsomme, karikerede lydeffekter, der skal formidle Martins angstfyldte sind.
»Jeg gør alt, hvad jeg kan«, siger den kærlige far, som måske faktisk gør mere, end Martin vil have. Med sit empatiske portræt af far og søn er ‘Over stregen’ smerteligt bevidst om, at en forælders forsøg på at hjælpe sit barn sagtens kan have den fuldkommen modsatte effekt.
At Thomas også selv har en fortid som mobbeoffer i skolen viser sig som en mulig faktor i hans egne reaktionsmønstre. Egentlig havde denne tråd, der skiller sig ud fra den ellers ret klassiske mobbefortælling, været interessant at udforske yderligere.
For hvilke spor sætter mobning ind i voksenlivet? Og kan disse spor ligefrem gå i arv?
Kort sagt:
Det lidt ufokuserede, men yderst empatiske danske drama ‘Over stregen’ viser, hvordan selv den kærligste far ubevidst kan gøre livet sværere for sit barn i forsøget på at komme mobning til livs.