FILMFAVORITTER. »Det er lidt crazy for tiden, men jeg er også meget glad«.
Sådan beskriver Katrine Greis-Rosenthal sit liv i øjeblikket. Man forstår hende godt.
Imens hun netop nu er aktuel som ukuelig skolelærer turned gårdarving i DR’s store landbrugsserie ‘Høst’ og som overlægefrue i TV 2’s periodedrama ‘Sygeplejeskolen’, har Viaplay pludselig hevet komedieserien ‘Kaos’ ud af gemmerne, hvor hun indtager hovedrollen.
Herhjemme har ‘Kaos’ samlet støv i skuffen hos kriseramte Viaplay, siden den blev færdigproduceret i 2023. I mellemtiden har danske seere måttet følge misundeligt med fra sidelinjen, mens serien fik premiere på streaming i USA og tilmed høstede rosende anmeldelser i internationale medier som The New York Times og The Wall Street Journal.
Men ikke længere! Nu er det endelig vores tur til at få syn for sagn og opleve Katrine Greis-Rosenthal i rollen som Lise – en slags hybrid mellem Cecilie Frøkjær og Sofie Linde – der sammen med sin mand Martin (Hadi Ka-Koush) danner værtspar som hr. og fru Danmarks ubestridte tv-darlings på morgenprogrammet ‘Danmark vågner’.
Idyllen trues dog, da stationens nye, smarte indholdsdirektør Viktoria (Amanda Collin) får nok af søvndyssende indslag om Nordens fjerdestørste aubergine. Programmet bløder seere, og holdet får fire uger til at skaffe chefen 100.000 nye eyeballs, hvis ikke ‘Danmark vågner’ skal lukke og slukke.
Samtidig vakler ægteskabet, da Martin er skruk til bristepunktet, mens Lise befinder sig i en snigende identitetskrise over sit domesticerede facadeliv. En krise, der kun forstærkes, da hun under en reportage møder den charmerende boheme-havmand Johannes (Jacob Lohmann), som puster til hendes undertrykte trang til at skride fra det hele.
Katrine Greis-Rosenthal slog for alvor igennem i Bille Augusts filmatisering af Henrik Pontoppidans ‘Lykke-Per’, der bragte hende både en Robert- og Bodil-statuette. Siden har hun markeret sig i blandt andet Paprika Steens satiriske ‘Fædre og mødre’, Anden Verdenskrig-filmen ‘Når befrielsen kommer’ og sidste års krimihit ‘Rejseholdet – det første mord’.
I anledning af at ‘Kaos’ endelig får dansk premiere, svarer den 41-årige skuespiller på vores faste filmspørgsmål og kommer blandt andet ind på en ungdomsklassiker, der fik hende til at forstå kærlighedens væsen – og på den mest definerende film for hendes karriere.
Hvilken film har rystet din verden?
»Jeg var helt besat af gyserfilm, da jeg var ung. Jeg elskede det der rush, man kan få. Men der var én film, der seriøst ødelagde alt for mig: Den originale ‘Exorcisten’ fra 1973. Den rystede decideret min grundvold og nattesøvn«.
»Jeg så den nok for 20 år siden, men jeg havde mareridt om den i 10 år efter. Den der lille pige, når hun vender hovedet rundt og går ned ad trappen … Jeg kan slet ikke have det! Hver gang jeg ser en film med syge pigebørn, så dør jeg indeni. Nu har jeg en datter på 13, som elsker horror, og da hun her til halloween skulle se en gyserfilm med sine veninder, var min eneste bøn: Ikke ‘Exorcisten’!«.
Hvilken film har alt for få mennesker set?
»Den film, jeg er stoltest af, at jeg nogensinde har været med til at lave, fik premiere, lige da Danmark lukkede ned under corona. Den hedder ‘Smagen af sult’. Zentropa havde fyret hele pr-budgettet af op til premieren, men alle bannere og busreklamer var til ingen verdens nytte, for ingen kunne se den. Det er jeg stadig virkelig ked af, og den fortjener mere anerkendelse«.
»Den handler om en Michelin-restaurant i København, og det hele er meget gourmet og æstetisk og taktilt og edgy. En rigtig Christoffer Boe-film! Både professionelt og personligt havde jeg også håbet, at filmen skulle være det næste store for mig efter mit gennembrud i ‘Lykke-Per’«.
Hvilken biografoplevelse husker du tydeligst?
»Jeg var inde at se ‘Dancer in the Dark’ af Lars von Trier med mine forældre i Gentofte Kino. Det var så overvældende voldsomt og rørende. Jeg sad bare og hulkede og kunne slet ikke stoppe, og jeg havde virkelig svært ved at forlade den. Mine forældre var helt bekymrede for mig«.
»Det var også første gang, jeg så en Trier-film, hvor jeg faktisk forstod den. Men samtidig fatter man jo ikke, hvordan han har fundet på den historie og genreblanding. Jeg fik bare lyst til at kravle ind i hovedet på ham«.
»Jeg var teenager, sådan 15-16 år, hvor man jo også er max modtagelig for følelsesindtryk og begynder at forstå sin plads i verden. Så den definerede mig helt vildt meget. Jeg tror, det var der, det ubevidst gik op for mig, at jeg skulle have noget med film og skuespil at gøre«.
Hvilken dansk film anbefaler du udlændinge at se?
»’Festen’ af Thomas Vinterberg. Det var den første dogmefilm, og man føler jo, at man er med til festen, fordi det er så hjemmevideo-agtigt. Ét døgn, hvor der bare sker så meget lort. Den er så velspillet og velkomponeret af Thomas. Han er bare en mester«.
»Den periode er definerende for dansk film, fordi vi herhjemme er så blunt. Altså det er meget dansk at sige ‘lad os cut the crap’. Man fik lov til at se nogle rå relationer udfolde sig. Jeg synes virkelig, at Thomas har været med til at sætte dansk film på den allerhøjeste piedestal. Så hvis man skal se hele én dansk instruktørs film-cv, skal det være hans«.
Hvilken film er dit foretrukne comfort watch?
»Jeg er nødt til at svare ‘Friends’, selvom det er en tv-serie. Jeg elsker den! Jeg kan seriøst replikker fra samtlige afsnit. Amerikanerne er sgu bare dygtige til sitcom-formatet og til relationer og åndssvage scener. Hold kæft, hvor jeg synes, det er genialt«.
»Jeg var forelsket i Ross og ville giftes med ham, da jeg var ung – men min yndlingskarakter må være Chandler. Matthew Perry var bare den dygtigste skuespiller og det største komiske talent, helt på Jim Carrey-niveau. Han var ikke kun fjollet, men havde også hjerte og dybde«.
Hvis du skal vælge én, hvad er så den bedste film, du nogensinde har set?
»Min yndlingsfilm i hele verden er Baz Luhrmanns ‘Romeo + Juliet’. Jeg var dybt, ulykkeligt forelsket i Leonardo DiCaprio i årevis på grund af den film, altså hvor man kan mærke det helt nede i maven«.
»Visuelt er universet så vild en blanding af italiensk renæssance, katolske engle og amerikansk popkultur med Hawaii-skjorter og California-stil. Og musikken, oh my god, det album har jeg hørt til døde«.
»Da jeg så den film, forstod jeg kærlighed og Shakespeare for første gang. Jeg følte mig spejlet og taget alvorligt i at være teenager – det der med at se to mennesker, hvor kærligheden vitterligt er et spørgsmål om liv eller død. Når man er teenager og har hjertesorg, er det jo sådan, det føles. Det gjorde det også superromantiseret for mig, og jeg ville bare finde den eneste ene selv. Det gjorde jeg heldigvis«.
‘Kaos’ kan ses på Viaplay.