Grant-Lee Phillips – Mesterligt
Han ser ikke ud af meget den lille amerikaner med det permanente morgenhår og de store bakkenbarter. Men et udsolgt Lille Vega en grå tirsdag aften i februar vidner om, folk ved hvem han er, og hvad man kunne forvente sig.
Ret præcis klokken 21.17 entrerede Mr. Phillips og erklærede “I feel I’m in the mood to make a lot of noise tonight and so is the PA system”. Derfra gik det så løs med læssevis af dejlige sange jævnt spredt ud over karrieren lige fra de tidlige Grant Lee Buffalo-albums “Fuzzy” og “Mighty Joe Moon” til de seneste albums “Ladies’ Love Oracle” og “Mobilize” udgivet i eget navn. Dog med en smule overvægt af ældre numre.
Sangene snirklede sig rundt i hver en krog af ens hjerne og tryllebandt en i en form for drømmende tilstand. At jeg ikke var den eneste, der indbundet i dette spind af glæde ved at (gen)høre og (gen)se Grant-Lee Phillips var tydeligt. Sjældent har jeg været til en koncert, hvor så få folk følte det nødvendigt at snakke og kæmpe sig gennem menneskemængden for at tage for sig af de våde varer. Og havde han ladet folk klappe færdig, inden han påbegyndte næste nummer, havde koncerten nok varet en halv times tid mere end den halvanden time, vi havde i selskab med mesteren.
Mellem numrene, der blev fremført kun akkompagneret af Phillips’ 12-strengede guitar, bortset fra en håndfuld som Phillips havde valgt at spille på klaver, kom han smilende med masser af jokes og små anekdoter om numrenes oprindelse og tour-oplevelser. Blandt andet måtte den amerikanske præsident stå for skud, som det der havde overbevist Phillips om, at alt skidt kom fra Texas…
To gange måtte Phillips tilbage og give ekstranumre, inden jeg igen kunne træde ud i den virkelige verden til Enghavevejs kolde og våde asfalt, mens jeg stille sang “Got you on the handycam, Fits in my hand, Got on the handycam, Got you on my handycam, Fits in my hand….” for mig selv.
—–
Desværre gik mit kuglepen i stykker stort set inden koncerten gik i gang, så jeg har desværre ikke nogen setlist. Men i vilkårlig rækkefølge og med adskillige mangler (og muligvis et par fejl) spillede han The shining hour, Jupiter and Teardrop, Fuzzy, The Hook, Stars n’ Stripes, America Snoring, Mocking Bird, Mighty Joe Moon, Honey Don’t Think, Happiness, St. Expedite, Heavenly, See America, Love’s a Mystery, Spring Released og som ekstranummer David Bowies Ashes to Ashes i en version, som havde Phillips selv skrevet den.