CocoRosie – forrygende genrekompot

Et snakkende spillested tog imod CocoRosie, der til lejligheden var suppleret af to nydeligt klædte, mandlige musikanter, der erstattede den human beatboxer, der normalvis akkompagnerer de to parykudklædte kvinder.

Desværre gik der nogle numre før den mumlende fadølsmasse klappede i og rettede opmærksomheden mod den fantastiske oplevelse, der ventede dem.

Med harpe, guitar, flygel, trommer og børnelegetøj gøglede CocoRosie sig igennem setlisten men aldrig på bekostning af musikken. For ligegyldigt hvilket instrument, sceneaktørerne havde mellem hænderne, så flød der rystende skøn musik ud af højtalerne. Samtidig formåede de at tænde godt op under genregryden, hvori både jazz, electronca, rock, pop, folk og hiphop blev rørt rundt.

På nummeret ‘Terrible Angel’ spillede Sierra Casady akustisk guitar og mundtrompet, mens en af backingmusikanterne blæste i et messinghorn, og hendes søster med hår under armene messede med sin uforløste og overskingre rapvokal og endegyldigt fik publikum til at vride sig med.

Og den avantgardistiske hiphop-operette virkede. Selv uden den enorme transvestit Anthony formåede kvartetten at fremfører nummeret ‘Beautiful Boyz’ på imponerende vis. Den ene søster overtog ‘hans’ vokal og pianoet i en udgave, der fjernede al ærgrelse over den manglende kæmpe.

Koncerten i gennem indtog de to søstre hver deres rolle. Den ene var udadvendt, charmerende og direkte smuk, mens den anden var lydløs, mørkklædt og virkede fraværende. Men på ‘Japan’ kom Bianca frem fra sit mørke skjul og fik publikum inddraget med dyrelyde og vildskab. Og det klædte hende. Og publikum. For begge var bedst, når bølgerne var høje.