Spot Festival 2010: Chimes & Bells – dommedagsrock i bredformat

Jannis Makrigiannis’ profil står stadig brændt ind på min nethinde. Det ringer for mine ører. Badet i røg og rødt modlys lukkede Chimes & Bells en helt igennem fremragende koncert med et tordnende støjinferno lørdag aften. Forud var gået 40 minutter med mørkrandet dommedagsrock i bredformat.

Koncerten lagde ud med en massiv udgave af ‘Into Pieces of Wood’, og hurtigt stod det klart, at sangene fra bandets hjemsøgte debut-ep af samme navn fik et langt mere potent udtryk live. Det hele var større, tungere, mere dystert, og derfor var effekten så meget større end på hjemmestereoen.

Særligt velfungerende var vokalsamarbejdet mellem forsanger Cæcilie Trier og guitarist Jannis Makrigiannis, der vendte op og ned på rollefordelingen mellem kønnene. Hvor Trier har en enormt kraftfuld og kælderdyb røst, kan Jannis synge lyst i fuldt register som få andre mandlige sangere herhjemme. Udover numrene fra debut-ep’en fik publikum også et overraskende cover af en Kim LAS-sang, som kulminerede i et dejligt skævt kor af forvredne strenge fra de to guitarister.

Bortset fra lidt problemer med lyden under ‘Stand Still’ var det et dystert brøl af en koncert, der viste, hvorfor Chimes & Bells for nylig landede en kontrakt med det højt respekterede britiske indielabel Bella Union. Hvis bare et kommende album kan nå samme styrke som koncerten, skal Cæcilie Trier & Co. nok gå en stor og mørk fremtid i møde.