‘300: Rise of an Empire’
Lad os nu bare være ærlige: Man rejser sig sjældent fra sit biografsæde og ærgrer sig over, at Gerard Butler ikke tonede over lærredet, vel?
Men det var ikke desto mindre, hvad jeg gjorde efter ‘300: Rise of an Empire’. Der er gået syv år, siden Zack Snyders højtråbende Sparta-krigere flashede deres sixpacks, og han er nu medforfatter på manuskriptet til en ny legende, der løber parallelt med originalhistorien, som den tilmed væver sig ind i.
Instruktør Noam Murro (‘Smart People’) mønstrer omtrent samme kvalitetsniveau, som Snyder gjorde, men man må betegne opfølgeren som en mellemvare mest henvendt til dem, som allerede i forvejen tænder på drengerøvsuniverset fra Frank Millers graphic novel-forlæg.
Der er kun få gengangere i castet, heriblandt – i mindre roller – Rodrigo Santoro som den frygtede gudekonge Xerxes og Lena ”Cersei Lannister” Headey som filmens fortæller, Spartas dronning Gorgo, der i den første film blev gjort til enke, da Leonidas og hans mænd faldt ved Thermopylæ.
Ti år forinden lod general Themistokles (Sullivan Stapleton, der var mindeværdigt cool i en birolle i ‘Animal Kingdom’) Xerxes overleve i et sagnomspundet slag. Nu er han kommanderende i Athens flåde og bekæmper på vegne af det græske folk hærføreren Artemesia (Eva Green fra ‘Casino Royale’), en skånselsløs krigerkvinde, der bruger Xerxes som kransekagefigur.
Præcis som i ‘300’ dyrker en række af de energiske actionsekvenser fetichistisk de computergenererede blodsudgydelser i slowmotion – et forældet visuelt trick, der hurtigt bliver trættende. Men alene det, at Themistokles og hans troppers modangreb på de overtallige, men underlegne persiske styrker nu finder sted til havs, skaber heldigvis en vis variation. Og man spærrer da også øjnene op, når Themistokles med hybrisagtig hårdnakkethed rider på tværs af op til flere skibe, næsten indhyllet i flammer.
Eva Green nyder tydeligvis sin ekstreme skurkerolle, som nogle givetvis vil finde sej. »You fight much harder than you fuck«, kommenterer hun spydigt som Artemisia, der tidligere har skåret hovedet af en mand for derefter at kysse hans døde læber. Men som Green beviste i Tim Burtons ‘Dark Shadows’, har hun ikke den store sans for at overspille på den fede måde. Omvendt savner hovedrolleindehaver Stapletons beherskede leveringer noget mere oomph. Det er en leverpostejspræstation sammenlignet med Butlers, der havde en nærmest udsøgt stor camp-værdi.
Tempoet i ‘300: Rise of an Empire’ er højt, og modsat de fleste af nutidens blockbusters er spilletiden forbilledlig kort. Men denne fortælling om evig hæder kommer ikke til at give genlyd i (film)historien.
Kort sagt
»This. Is. NONSENSE!«, fristes man til at brøle af denne underholdende mellemvare-toers overdrevne action. Den helt store akilleshæl er dog skuespillernes manglende flair for materialet, så man tager sig selv i at savne Gerard Butler.