‘Bogtyven’
Under Anden Verdenskrig sendes den niårige Liesel væk for at bo hos en tysk adoptivfamilie i Himmelgade. Hendes tragiske omstændigheder fanger ingen ringere end Dødens opmærksomhed, og han sætter sig for at gøre den modige piges tilværelse rigtigt besværlig.
Det er Døden, der introducerer os for den eventyrlignende fortælling i voiceover, og hele ’Bogtyven’ – der er baseret på Markus Zusaks bestseller – igennem spytter han en uendelig strøm af overudpenslede budskaber mod os.
Som titlen antyder, er Liesels eneste forbrydelse, at hun uskyldigt ’låner’ bøger fra borgmesterens bibliotek, men selvfølgelig med sympatiske hensigter: at læse højt for den halvdøde jøde, Max, som skjuler sig i kælderen.
Med krig, småbørn og en eventyrlig tone er alle ingredienser lagt i gryden for at ramme publikum på følelserne, men i stedet føles filmen som at blive aet langsomt og trøstende i søvn. Adoptivfaren er god, adoptivmoren er ond, og Døden titter regelmæssigt ned, men hverken de eller instruktør Brian Percival tør rigtigt gribe fat i nældens rod: Anden Verdenskrig, der spøger i baggrunden som en flad birolle.
Det vrimler ellers med lig og stakkels indkaldte soldater, men samtidig er replikkerne solidt placeret i børnehøjde, krydret med konstante smårefleksioner om døden. ’Bogtyven’ er en meget langtrukken og lidt barnagtig beretning om en lille piges drøm om at kunne læse, skrive og digte på engelsk (selvfølgelig med en tyk tysk accent). Den har enkelte charmerende momenter, som da jøden Max efter årelang indespærring sniger sig ud til en stjerneklar himmel, mens Himmelgades beboere gemmer sig for sirener og bomber. Men langt overvejende er den præget af uendelige oneliners, for mange slutninger og et tykt budskab om, at »ingen lever evigt« .
Om ikke andet kommer ’Bogtyven’ i hvert fald til at tjene som bevis på, at det er såre sandt.
Kort sagt:
Der går ’Narnia’-eventyr i filmatiseringen af Markus Zusaks bestseller om en lille pige, døden og en hengemt jøde under Anden Verdenskrig. ’Bogtyven’ prøver at være en tidsløs godnathistorie – men læs hellere en god bog i stedet.