‘Turn’ (sæson 1)
Når amerikanske producere skal pitche en ny tv-serie til et netværk, laver de næsten altid et pilotafsnit, der som en prototype for fortællingen skal slå seriens præmis knivskarpt an og introducere de vigtigste personer og konflikter.
Pilotafsnittet er skæbnens time for folkene bag, og ideelt set klemmer piloten seriens essens og potentiale ind i cirka en times drama, hvilket har kastet nogle fantastiske anslag af sig, som ’Breaking Bad’ og ’Six Feet Under’, der blev skudt i gang med sound and fury.
I piloten til AMC’s nye satsning, den historiske spionserie ’Turn’, kommer man så hektisk fra start, at selv studentikose typer, der kan deres amerikanske uafhængighedskrigs-ABC, må holde tungen lige i munden for at følge med i al den tunge eksposition.
’Turn’ foregår i 1776 og handler om den unge kålbonde, Abe Woodhul, spillet af Jamie Bell, som går fra at passe marken, konen og barnet på Long Island til at hjælpe George Washingtons oprørshær som spion i de amerikanske koloniers kamp for uafhængighed af den britiske krone.
På papiret lyder det ligetil, men i løbet af den første time skal Uafhængighedskrigen ridses op, og Jamie Bells karakter når at blive først agent, dernæst dobbeltagent og så måske endda triple-agent i kampen mellem den gamle og den nye verden.
Det er alt sammen i overensstemmelse med amerikansk kabel-tv’s fetisch for moralsk tvetydige karakterer á la Tony Soprano og Walter White, og de skiftende alliancer giver en interessant psykologisk kompleksitet til den velspillende Jamie Bells Abe Woodhul.
Som historienovice kan det midt i alle de politiske trakasserier godt være svært at følge med uden lidt hjælp fra Wikipedia. Og det er synd, at første afsnit ender som en lidt gumpetung størrelse, fordi den vil fortælle så meget så hurtigt. For Rupert Wyatt (’Rise of the Planet of the Apes’) har ellers instrueret en sublimt filmisk pilot, der virkelig smager af celluloid, anamorfiske kameralinser og høj production value (sjældent har en kålmark i tusmørke set så smuk ud). Afsnittets centrale spionmission er desuden så elementært spændende, at man kun kan håbe, skaberne gør mere ud af denne side af serien i de næste afsnit.
Forhåbentligt kan ’Turn’ fra nu af koncentrere sig om at udfolde de interessante karakterer og åbenlyse filmiske kvaliteter. I så fald kan den gå hen og blive en rigtigt hæderlig serie.
Kort sagt:
’Turn’ lægger ud med en yderst filmisk første episode med Jamie Bell i hovedrollen som nøgleperson i den første spionring i USA. Det er slet ikke så kedeligt, som det lyder, selv om seriens pilotafsnit vakler under alt for meget historietime-præg.