- Mads Mikkelsen om at synge i ny ’Løvernes konge’-film: »Jeg debuterede i Abbey Road Studios – det var en presbold«
- Trods dumme fejl er det svært ikke at lade sig rive med af ny ‘Løvernes konge’-film
- Barry Jenkins om arbejdet med Mads Mikkelsen på ny ’Løvernes konge’-film: »Han tager ikke sig selv for seriøst«
‘The Salvation’
For bare 15 år siden ville man have slået et stort grin op ved tanken om en fuldtonet dansk western med ensomme hævnere, skarpladte seksløbere, storbarmede kvinder, tumbleweeds og glødende solnedgange på prærien.
Men dansk kvalitetsfilm stikker lige nu i to retninger, den ene krads realistisk i ånden efter dogmebevægelsen – ’R’, ’Kapringen’ – den anden nærmest dumdristigt udfordrende de allersværeste episke genrer: kostumedramaet med ’En kongelig affære’ og nu westerngenren med ’The Salvation’.
I de første minutter skal Kristian Levrings film, der netop har fået verdenspremiere på Cannes-festivalen, lige spytte bismagen af kartoffelwestern ud af mundvigen efter den obligatoriske, ikonografiske åbningsscene på jernbanestationen, hvor emigranten Jon (Mads Mikkelsen) tager imod sin kone (Nanna Øland Fabricius) og søn, der kommer ind fra Danmark med firetoget efter syv års adskillelse. Den lille familie hopper på diligencen, på vej mod et nyt liv i mulighedernes land, og skuespillerne vrider sig stift i papkulisserne, indtil dramaet for alvor tager fart.
Læs også: Cannes-highlights, dag 2: Wormtail grynter sig til pragtpræstation
Det gør det dog heldigvis i raskt tempo: Et par mildest talt slemme drenge slår Jons familie ihjel, men som tidligere soldat i 1864-krigen mod tysken ved Jon så udmærket, hvordan man opererer en Winchester.
Hans hævn afstedkommer en større voldsspiral, da en af hans ofre er bror til den ubehagelige gunslinger Delarue (Jeffrey Dean Stanton), som tyranniserer den spirende lilleby, Black Creek. Og derfra udvikler ’The Salvation’ sig hurtigt til en klassisk hævnhistorie, som et kærlighedsbarn mellem den usentimentale nådesløshed, man kender fra Leone og Corbuccis tidlige spaghettiwesterns, og den opbyggelige moral, der kendetegner John Fords klassikere.
Det er i det hele taget en eftertrykkeligt genrebevidst film, der sender venlige hilsner til alt fra ’Pale Rider’ til ’Manden der skød Liberty Valence’, men dog først og fremmest til Leone: Overskurken Delarue ligner til forveksling Henry Fonda ditto i ’Once Upon a Time in the West’, Mads Mikkelsen får sig en ubehagelig solskoldning som Clint Eastwood i ’The Good, the Bad and the Ugly’, og den klimprende lydside emmer naturligvis af Morricone.
Men Levrings film er ingen pastiche som hos Tarantino, snarere en helt oprigtig homage til genren, og dens gennemsyrende kærlighed til westernens sagnomspindende univers er da også dens styrke. ’The Salvation’ føles og ser ud som en vaskeægte western, og fra de farvemættede, knivskarpe ultranærbilleder til panoramaudsynet over den golde prærie er det en blændende flot film at se på.
Skududvekslingerne er effektivt forløst med smæld på lydsiden, replikkerne er få, men betydningsladede, og karaktererne er så tilpas sort-hvidt optegnede, som de nu er i det vilde vesten på film. Kun Mikael Persbrandt står lidt uforløst tilbage som Jons bror og krigskammerat, og man mistænker, at det simpelthen har været for svært at modstå fristelsen til at sætte skandinavisk films to største stjerner i samme cowboysaddel.
Med et budget på hele 80 millioner, optagelser i Sydafrika og et omfattende special effects-arbejde kan man – når der er pauser i skududvekslingerne – godt tage sig selv i at drømme om et ekstra lag som tillæg til genrelegen, for udgangspunktet om danske emigranters lykkesøgen i USA er primært et påskud for at iscenesætte mødet mellem de gode, de onde og de tvetungede.
’The Salvation’ har ingen dybere, ’Deadwood’-lignende aspirationer om at udfolde mekanismerne i grundlæggelsen af en ny civilisation, men interesserer sig mest for primærinstinkter som hævn og retfærdighedslyst. Og som sådan er den velskabt, idet man hepper inderligt på både Mads Mikkelsens sørgende hævner og den sorte enke Madeleine (Eva Green), der har fået cuttet tungebåndet af indianere og mod sin vilje er endt i kløerne på Delarue.
Også hun er som taget ud af de italienske spaghettier, for Levring kan sin western til fingerspidserne, og hans begejstring er smittende. Det amerikanske filmsite Indiewire har på forskud og med et glimt i øjet rubriceret ’The Salvation’ som en frikadelle-western, men der er gudskelov intet flovt frikadellet over Levrings elementært underholdende film.
Læs også: Interview med Kristian Levering: »En af filmens byer brændte ned til grunden«
Spillefilm. Instruktør: Kristian Levring. Medvirkende: Mads Mikkelsen, Mikael Persbrandt, Jeffrey Dean Morgan, Eva Green, Eric Cantona, Nanna Øland Fabricius. Spilletid: 91 min.. Premiere: 22. maj