‘Chinese puzzle’
Som Michael Fassbender til Steve McQueen – så inspirerende er den franske skuespiller og dansemus Romain Duris tilsyneladende for instruktøren Cédric Klapisch, der har indspillet intet mindre end syv film sammen med sin mandlige muse. Selvom Duris ofte har haft rollen som hot homme fatale så er den mørklødede charmør mere end sit skælmske smil og tilpas-sjuskede udseende, og han er tæt på perfekt i rollen som den selvoptagede forfatter Xavier Rousseau, der på den ene side længes efter at finde den eneste ene, og på den anden side har lidt for svært ved at holde fingrene fra langbenede, franske fristelser.
I stil med den franske filmlegende François Truffaut, der fulgte den fiktive karakter Antoine Doinel (Jean-Pierre Léaud) fra dennes tween-år i ‘Ung Flugt’ (1959) til han var i trediverne, har Cédric Klapisch fulgt Duris i rollen som Xavier gennem tolv år – første gang i filmen ’Pot Luck’ (2002), siden i ‘Russian Dolls’ (2005) og nu i ‘Chinese Puzzle’, hvor Xavier er en sat familiemand i fyrrerne.
Men spørgsmålet er, hvorvidt stiløvelsen, der efterhånden er blevet synonym med den amerikanske instruktør Richard Linklater (manden bag ’Before’-filmene og den længe ventede ’Boyhood’), hvor man følger de samme karakterer over flere år, altid er interessant? Når man kun ser sidste led i Klapischs trilogi kan man så mærke, hvordan karaktererne er blevet ekstra samspillede eller mere komplekst tegnede? Og vigtigere endnu: Kan filmen stå alene?
Svaret er desværre nej.
Selve plottet kræver sådan set ikke, at man kender til karaktererne på forhånd. Xaviers kærlighedsliv er kompliceret selv for dem, der har fulgt ham fra start af, og det bliver kun mere moderne i ‘Chinese Puzzle’, hvor hans kone Wendy (Kelly Reilly) forlader ham til fordel for en anden, og tager deres børn med sig – til New York. Og Xavier hjælper sin lesbiske veninde med at blive gravid. Og bliver tvunget til at indgå et proforma-ægteskab for at få opholdstilladelse i USA. Og finder sammen med sin eks-eks-ekskæreste Martine (Audrey Tatou).
Tjo, det lyder måske nok en anelse kompliceret, men som Tatou selv siger i filmen, så er der i dag også noget ganske ordinært over alle forviklingerne, og de aparte familiekonstellationer de fører med sig. Klapisch er før lykkes med at spejle intrikate kærlighedsforhold i sine film og hektiske, visuelle udtryk, men i ‘Chinese Puzzle’ virker instruktørens kendetegnende legesyghed, lounge-musik og kunstfærdige kameraeffekter i stedet som om de skal skjule noget: som meningsløst fyld, der skal fjerne opmærksomheden fra det faktum, at vi, uden de foregående films kontekst, ikke for alvor føler noget for nogen af karaktererne.
Kort sagt: Cédric Klapisch har gået Richard Linklaters ’Before’-film og ’Boyhood’ i bedene med sin finurlige trilogi om forfatterspiren Xavier Rousseau og hans kærlighedskvaler. Desværre fungerer filmene ikke hver for sig, og selv charmøren Romain Duris kan ikke redde ’Chinese Puzzle’ fra at være et skuffende afsluttende kapitel.