’Olive Kitteridge’
For film er det et grundvilkår, at de skal slutte, og spændingen om udfaldet er således centralt. Tv-serier slutter til gengæld kun modstræbende og ikke sjældent alt for sent. Miniserien, derimod, tager det bedste fra begge verdener – et langt tidsforløb med en slutning inden for rækkevidde, den perfekte gødning for et dybdegående karakterstudie. I hvert fald når det gøres så overbevisende som i ’Olive Kitteridge’.
Her er nemlig en fortælling, der lige så metodisk som en roman bygger sine karakterer op. Som sit Pulitzer-vindende bogforlæg, der består af 13 noveller, kredser HBO’s filmatisering tålmodigt om Frances McDormands tvære skolelærerinde, Olive, igennem 25 år af hendes liv i en lille by i Maine.
Man ville gøre serien uret ved at affærdige Olive som en depressiv tyran, der terroriserer sine elever, sin søn og sin mand med nådesløse angreb af besk kynisme. Hun gør uden tvivl netop dét, men selv efter fire timer forbliver hun et selvmodsigende, konstant tiltalende mysterium. Hun er ædende ond i sulet, men har en klar moralsk overbevisning. Og hun bliver uforklarligt hos sin mand, den evigt gode optimist Henry, spillet af en uovertruffen Richard Jenkins.
Hovedforfatter Jane Anderson og ’The Kids Are Alright’-instruktør Lisa Cholodenko har sat sig for at skildre et helt menneske med kompromisløs tvetydighed. I en central scene, hvor Olive og Henry bliver taget som gidsler i et hospitalsrøveri, står deres forholds besynderlige paradoks ubehageligt frem. Den bitre Olive tugter sin mand for at sympatisere med bankrøveren, men netop Henrys bløde humanisme er nok grunden til, at de bliver sammen. Cholodenko lader scenen leve længe, og dobbeltsidigheden af deres kærlighed kommer til fuld udfoldelse i en af de stærkeste scener længe set på tv.
På papiret er historien relativt udramatisk, diskret understøttet af Frederik Elmes’ farveløse billeder af New England indhyllet i konstant efterår. Men i hænderne på så stærke skuespillere og en knivskarpt observerende instruktør får vi et sjældent helstøbt billede af la condition humaine. Hovedpersonen siger på et tidspunkt, at verden forbløffer hende i al dens kompleksitet. Det samme kunne man sige om ’Olive Kitteridge’.
Kort sagt:
HBO’s miniserie ’Olive Kitteridge’ er en overbevisende levendegørelse af Pulitzer-romanen af samme navn. Med Frances McDormand og Richard Jenkins’ elektrificerende skuespil og en kompleks, men skarpt optegnet menneskeskildring, står fortællingen tilbage som en af årets store tv-oplevelser.