Det er svært at se, at Sonja Richter netop er fyldt 40 år, da hun med stor entusiasme begynder at fortælle om sin nye film. Modsat de roller hun ofte indtager på det store lærred, er hun behagelig, smilende – og ved sine fulde fem.
Richter har ellers de seneste år specialiseret sig i kvinder på randen af et sammenbrud. Og i sin første store Hollywood-rolle går hun hele vejen: Hun spiller den sindsforvirrede og selvskadende Gro Svendsen, der sammen med to andre sindssyge kvinder skal transporteres fra Nebraska til Iowa af Hilary Swank og Tommy Lee Jones i sidstnævntes nye western, ’The Homesman’. Og selvom det altså ikke er uvant for hende at spille karakterer, der afviger fra normalen, var det svært at omstille sig til at spille sindssyg.
»Jeg har før prøvet at spille nogle rimeligt vilde ting, men ikke én, der er så tosset som hende her. Så jeg var selvfølgelig i tvivl. Da jeg fik rollen og skulle derover, var jeg bange for, om det blev for meget eller for lidt, og om det ville blive utroværdigt«.
’The Homesman’ er optaget i den amerikanske ørken, hvor temperaturene skifter fra frysepunktet om natten til ekstrem varme om dagen. Og det gjorde optagelserne udmattende.
»Det var pisse hårdt at være i det klima. Det blæste helt vildt hver dag, for der er ikke noget til at stoppe vinden. Og så har der været tørke i 10-15 år, så alt er knastørt. Luften kan du næsten tygge på, så tør er den. Huden begyndte at falde af, og jeg fik sådan nogle underlige tørhedsudslet inde i munden, i øjnene og i hovedbunden«.
Specielt én scene var blandt de hårdeste, Sonja Richter har oplevet.
»Der var en scene, hvor det stormede, og vi alle sammen var inde i en hestevogn, mens det var grotesk varmt. Den lille trævogn fungerer jo som sauna, og vi var ude på prærien sent om eftermiddagen. Jeg havde tre lag uld på plus buffalo-skind, og Hillary havde sådan en kaninpelshue på. Og jeg tror faktisk, flere af os var lidt bange for, at vi simpelthen ville besvime af dehydrering«.
Tvivlen på egne evner
I vores snak bliver Sonja Richter ved med at vende tilbage til tvivlen. For på trods af efterhånden mange års erfaring er hun stadig usikker. Både på sit skuespil og på sine valg af roller.
»Nogle gange har jeg oplevet, at tvivlen næsten går hen og bliver ødelæggende, som i dårligt selvværd. Men så kan jeg lige pludselig komme i tanke om, at hov, der er faktisk nogle, der har givet mig en stor pris engang, så det kan ikke være helt skidt«.
Hun var da heller ikke den eneste, der stod ansigt til ansigt med tvivlen under optagelserne til ’The Homesman’, selvom hun stod over for nogle af Hollywoods’ største navne.
»Det sværeste var at kæmpe mod min egen tvivl. Var det for meget, var det for lidt? Nogle gange spurgte jeg Hilary (Swank, red.), om det var for meget. Og selvom Hillary har vundet to Oscars, og man tænker hun da må være den sikreste i sadlen, så er hun jo også bare et menneske og en skuespiller, der tvivler, så det gik jo begge veje. Hun kom også til mig og spurgte, om der var noget, hun kunne gøre anderledes«.
Går efter udfordringen
Både i ’Kvinden i Buret’ fra sidste år og ’Når dyrene drømmer’ og ’Miraklet’ fra i år spiller Sonja Richter kvinder med en psykisk eller fysisk brist. Og det er ikke noget tilfælde. Sonja Richter vil helst have de roller, der er svære at spille.
»Det er udfordringen, jeg går efter. Jeg kan da godt en gang imellem længes efter noget, der er lidt mere straight, fordi det er ved at være længe siden. Men når jeg så spiller noget mere straight, så keder jeg mig. Desværre«, indrømmer hun.
»Jeg har sagt nej til rigtigt mange manuskripter. Det er ikke et spørgsmål om, at jeg for eksempel nægter at tage tøjet af eller nægter at spille pædofil eller skurk. Jeg har da helt klart grænser, men er der en grund til, hvorfor tingene er, som de er, så skal jeg ikke stå her med min forfængelighed og mine fine fornemmelser. Så skal man ikke være skuespiller«.
En selvtillidsting
Filmverdenen er stadig en mandsdomineret branche, og det er en almenkendt sandhed, at kvinder har svært ved at få roller, når de kommer lidt op i årene. Sonja Richter er dog ikke så bange for, at der ikke vil være flere roller til hende, nu hvor hun har passeret de 40.
»Jeg tænker, at der selvfølgelig stadig er roller til mig. Det er måske en selvtillidsting, men jeg ved, at jeg er enormt god, så jeg er ikke bange for at blive overhalet indenom af unge smukke piger. For jeg var også selv ung og smuk engang, og jeg ved, at det der med at være ung og smuk – det er ikke nok«, siger hun med et grin.
Men selvom hun selv ikke ryster på hånden, mener hun, at der generelt ikke er roller nok til kvinder over 40 – og at det ofte er et problem for kvinderne, at de tvinges til at vælge mellem karriere og familie.
»Generelt synes jeg ikke, der er nok roller til kvinder over 40. Men der kommer flere og flere, og der er også flere og flere kvinder, der skriver og instruerer. Problemet er, at det godt kan være, vi er vokset op i en verden, hvor vi altid har fået at vide, at vi kan få det hele, men det mener jeg altså ikke, vi kan. Jeg mener, at man må vælge. Når man ser kvinder, der både arbejder hele tiden og har en masse børn, tænker jeg bare: Det må sgu da have en pris, ik’?«
‘The Homesman’ får premiere på torsdag, 4. december.
Læs også: Lyt til Soundvenues første filmpodcast – om Biers ‘Serena’ og talentfulde webserier