Baggrunden: 160 drab – og endnu flere løgne?
’American Sniper’ er baseret på den amerikanske snigskytte Chris Kyles kontroversielle selvbiografi af samme navn, som efter sin udgivelse kom under heftig beskydning for at fordreje og endda fabrikere væsentlige begivenheder. På den baggrund beskyldes Eastwood og co. for at vende det blinde øje til overlagte løgne i en patriotisk glorificering af krigshelten Kyle.
Hvis man retter fokus mod de konkrete beskyldninger, er det tvivlsomt, om Kyles erindringer kan sige sig helt fri for fiktiv pynt, og snigskytten har da også selv medgivet, at biografien indeholder op til flere fejlagtige detaljer. Hvad, der imidlertid ikke er til diskussion, er, at Kyle er den mest dødbringende snigskytte i amerikansk militærhistorie med 160 bekræftede drab på samvittigheden. Om det så er en ærefuld bedrift, er en anden diskussion.
Løgn: Massedrab fra toppen af Superdomen
Den mest åbenlyse løgn i rækken af tvivlsomme kendsgerninger er Kyles påstand om, at han skød og dræbte adskillige tyveknægte i kølvandet på orkanen Katrina fra toppen af NFL-holdet Saints’ hjemmebane, The Superdome. På baggrund af rapporter fra Kyles overordnede tyder intet på, at snigskytten overhovedet opholdt sig i New Orleans på daværende tidspunkt – og da slet ikke på toppen af Superdomen. Et mere sandsynligt rygte vil vide, at historien om Kyles storstilede Katrina-operation blev fortalt under indflydelse af alkohol.
Sandsynligt: Stjæl aldrig fra en snigskytte!
Det er mere sandsynligt, at Kyle holder sig til virkeligheden, når han hævder at have skudt to mænd, der forsøgte at stjæle hans køretøj på en tankstation i Dallas. Lyssky skikkelser fra magtens elite skulle have beordret politiet til at løslade Kyle med henvisning til hans store værdi for den amerikanske hær. Flere aviser har forsøgt at opklare sagen, men uden nævneværdig succes.
Sandsynligvis løgn: Blodtud til wrestleren Ventura
Kyle har også hævdet at have plantet en knytnæve i ansigtet på politikeren, wrestleren og krigsveteranen Jesse Ventura. Ventura har imidlertid en anden opfattelse af begivenhederne (han har hævdet, at han aldrig havde mødt Kyle) og sagsøgte derfor snigskytten for at have beskadiget hans omdømme. Kyle havde mildest talt svært ved at påvise historiens sandfærdighed, og i juli sidste år trak Ventura sig sejrrigt ud af retssagen med udsigten til en økonomisk erstatning af de større.
Hvor stiller det Eastwoods ’American Sniper’?
På bundlinjen står, at Eastwoods fortolkning i bedste fald har en relativt spinkel forbindelse til virkeligheden, dels på grund af forbigåelsen af Kyles løgnagtige natur, dels på grund af en række yderligere fiktionaliseringer. For eksempel omtaler Kyle kun kortvarigt den tidligere olympiske skytte, Mustafa, i sin selvbiografi, men i filmen har de to skarpskytter et drabeligt opgør.
Eastwood var i forvejen i politisk modvind i kølvandet på sin uheldige optræden ved offentliggørelsen af Mitt Romney som republikansk præsidentkandidat. Her adresserede han en usynlig udgave af Obama – eller blot en stol, hvis fantasien ikke rækker så langt – og kritiserede ham for at invadere Afghanistan, selv om det grønne lys blev givet af Bush-administrationen. ’American Sniper’ synes ikke ligefrem at have forbedret instruktørens politiske omdømme med legitimeringen af Kyles snigmord.
De nævnte historier er blot et udpluk af Kyles formodede løgne. Spørgsmålet er, hvorfor en krigsveteran, hvis liv til forveksling ligner plottet til en Hollywood-krigsfilm, føler trang til at berige sin historie med opdigtede episoder. Måske ligger den mest interessante fortælling om Chris Kyle netop i dette mysterium snarere end i de utallige drab på ansigtsløse irakere.
Læs også: ‘American Sniper’ / Anmeldelse
Læs også: Eastwoods bedste og værste film rangeret