Jeg har købt en lakridspibe til Pilou Asbæk.
Han lægger vejen forbi Soundvenues kontor tirsdag formiddag, og hvis han ser en kende stresset ud, er det til at forstå.
For to dage siden var han i Venedig, hvor Tobias Lindholms ’Krigen’ blev taget imod af 1100 mennesker med stående bifald i 10 minutter (den er god nok, Pilou viser det på sin telefon, »menneskemængden samlede sig langsomt rundt om os, som var vi til bryllup, og til sidst måtte vi bare løbe ud«, fortæller han), og på få dage har han snakket med et tocifret antal journalister, danske som udenlandske.
Ikke alle har besværet sig med at se filmen, som han har hovedrollen i, hvilket Asbæk, med en diplomatisk underdrivelse, ikke er synderligt imponeret over.
For ’Krigen’ er en film, det passer sig dårligt til at gøre noget halvt. Asbæk spiller kompagnichefen Claus Michael Petersen, som i kampens hede i Afghanistan må tage en hurtig beslutning, som får fatale konsekvenser: Både for uskyldige afghanske civile – og for ham selv og hans familie, da han bliver sat for en militærdomstol i Danmark.
Det er en film, som Asbæk har trænet med rigtige soldater i månedsvis for at blive rustet til. En film, hvor retssagen nærmest blev optaget i realtid for at opnå den rette autenticitet. En film, hvor Asbæk flere gange følte, at det virkelig var som at være der selv.
Kom med på et afbud
Den følelse, kan man vist roligt fastslå, forplanter sig også i tilskueren, og Asbæk leverer en stærk præstation som den stolte og stædige soldat, der bliver billedet på de umulige dilemmaer, den danske krigsindsats har sat helt almindelige mennesker i.
Men altså: Jeg har købt en lakridspibe til Pilou Asbæk. Da vi sidst snakkede med den 33-årige skuespiller så sent som i december, slog han nemlig uden tøven fast: »Det er på tide at stikke piben ind«.
»2015 kommer til at stå i familiens tegn, og det bliver vidunderligt. Måske også for danskerne, så de ikke skal glo på mit fjæs konstant«, som han sagde med et skælmsk smil.
Siden har vi set ham som soldat i ’9. april’, før det kom frem, at han skal spille Pontius Pilatus (kendt fra sin birolle i Trosbekendelsen) i et stort anlagt Hollywood-remake af ’Ben-Hur’. Og som de fleste nok har bemærket, står det nu også klart, at han indtager de syv kongeriger som den enøjede pirat Euron Greyjoy i ’Game of Thrones’.
Piben har altså fået en anden lyd, og Pilou Asbæk lyser op ved synet af lakridspiben.
»Jeg havde alle gode intentioner«, forsikrer han, mens han stikker piben ind.
Pilou Asbæk med Dar Salim, som spiller Claus’ næstkommanderende i Afghanistan.
»Vi havde stort set booket ferien, og jeg havde svoret for min kone og min datter, at nu skulle det fandeme være. Jeg havde længe forinden lavet en casting på ’Ben-Hur’ og fik at vide, at den var gået til en anden. Sådan er det, der står jo 27.000 mennesker i kø foran dig. Så jeg vidste, jeg var ude af gamet, og jeg havde aftalt med mig selv at holde en pause fra dansk film, en pause i det hele taget.
Men så kunne ham, de havde valgt, ikke få fri fra sin tv-serie, og jeg fik tilbudt rollen og skulle nærmest dagen efter skrive under på en kontrakt, hvor de bandt mig i fem-seks måneder i Rom og Matera i Syditalien. Og det kan jeg jo ikke sige nej til: At blive en del af en 150 millioner dollars produktion. Det forstår min kone også godt, og hun og min datter endte så med at rejse frem og tilbage til Trastevere i Rom, hvor jeg boede. Ikke det værste sted!«
Nej, det er vel bedre end de kummerlige forhold, du bor under, når du laver film med Tobias Lindhom i jyske fængsler og på afrikanske skibe.
»Det må man sige! Men altså, det er jo ikke en stor rolle i ’Ben-Hur’. Min historie er ikke en del af hovedkarakterens historie, men af den mandlige birolles historie. Så der er alle muligheder for at blive klippet ud. Der ender sikkert med at være én scene, hvor jeg siger ’Oh, for Rooome’ eller sådan noget. Men jeg vil ikke blive fornærmet over at blive klippet ud«.
Var det ’Ben-Hur’, der førte til ’Game of Thrones’?
»Nu må jeg ikke engang snakke om ’Game of Thrones’, fordi jeg har skrevet under på de der kontrakter. Jeg må bekræfte, at jeg skal spille Euron Greyjoy, og jeg kan fortælle, at jeg mødte de to forfattere til en kaffe. Men det var på grund af ’Borgen’. De synes, det er noget af det bedste tv-dramatik, der har været i mange år, også selvom det, de selv laver, er i en helt anden boldgade. Jeg er blevet genkendt i Kina som Kasper Juul fra ’Borgen’, det er helt sindssygt med den serie«.
‘Game of Thrones’-kollegaer mødes i ‘Borgen’.
Hvor mange afsnit er du med i?
»Jeg må ikke sige det. Folk kan regne alt muligt ud. Den eneste grund til, at det kom ud, er, fordi jeg blev spottet on location i Irland. Vi taler en telelinse på halvanden meter, der fanger en scene, hvor folk står og råber ’Euron, Euron’«.
Hvordan var mødet med David Benioff og D.B. Weiss?
»Det er fucking fede fyre. De er så lidt Hollywood-agtige, som man kan være, og pludselig finder man ud af, vi bare alle sammen er nørder. Filmnørder, der brænder for det. Så de snakkede om ’Borgen’, jeg snakkede lidt om ’Game of Thrones’, som jeg er virkelig vild med. Men de her castings er meget ens. Du får sendt en tekst nogle dage i forvejen. Du skal kunne den præcist, du smalltalker tre-fire minutter med casteren, og så har du fem minutter til at levere«.
Var det en scene fra serien, du skulle fremføre?
»Nej, de skriver noget helt nyt, så alle dem, der ikke får rollen, ikke lækker noget«.
Et introvert menneske
Nå. Det var jo egentlig ’Krigen’, vi skulle tale om, men svinkeærindet var uundgåeligt. Fordi… ’Game of Thrones’.
’Krigen’ er Pilou Asbæks tredje samarbejde med Tobias Lindholm og må sammen med ’R’ og ’Kapringen’ siges at stå som et centralt værk i dansk filmhistorie: En knugende intens trilogi om mænd under umenneskeligt pres.
Pilou Asbæk havde gjort sig bemærket i Niels Arden Oplevs ’To verdener’ i 2008, men det var i ’R’ fra 2010, han for alvor slog igennem, og uden at sige et ondt ord om ’Borgen’, ’Spies & Glistrup’ og ’Stille hjerte’ er det præstationerne hos Lindholm, der udgør hjørnestenen i hans hidtidige virke: Det er her, Asbæk bliver presset til det yderste og svarer igen med voldsomt nærvær. Han har en everyday man-agtig kvalitet, som slår ud i sjældent troværdig desperation, når han bliver presset af ekstreme situationer.
Gennem ham forstår man, hvad det vil sige at blive sat i fængsel, at blive taget som gidsel, at gå på patrulje bag fjendens linjer.
Pilou Asbæk med Tuva Novotny, som spiller Claus’ hustru, og Søren Malling, som spiller hans forsvarer.
I ’R’ og ’Kapringen’ spillede du mænd, som ufrivilligt blev sat i en situation, som de så var nødt til at reagere på. I den nye film er det omvendt. Her tager din karakter et aktivt, handlekraftigt valg, som siden pacificerer ham. Betød det, at du måtte gå anderledes til rollen?
»Det er meget sjovt… Du er den første, der stiller det spørgsmål, så mit svar er ikke allerede gengivet 25.000 gange, så det bliver lidt vægende. Men altså. Det er rigtigt, at vi med ’R’ og ’Kapringen’ fik nogle ting forærende. Med Horsens Statsfængsel og skibet i Afrika havde vi et ydre pres. Mine roller er reagerende, det er ikke mig, der driver det. I ’Krigen’ er det omvendt, og jeg havde mange snakke med Tobias om, hvordan vi undgik at gøre min karakter passiv i den del af filmen, som foregår i retssalen.
Det var sindssygt fedt, men også en udfordring. Min karakter, Claus, er et introvert menneske. Hvordan laver du et introvert menneske? Jeg har ikke Ulrich Thomsens talent til at få alt til at glimte i det små, jeg er nødt til at bruge lidt større knapper som skuespiller. Sådan er det bare, det er min palet. Så kan jeg noget, han ikke kan, men han kan fandeme også noget, jeg aldrig nogensinde kommer i nærheden af. Så for mig handler det meget om handlinger. At vise noget med handling: Den måde, du serverer kaffe, ryger en smøg, sætter dig på en stol.
Tobias havde fortalt mig, ’du kommer til at sidde i en retssal, og det eneste, vi kommer til at se, er dine øjne’. ’Okay’, tænkte jeg, men Tobias har alligevel formået at fortælle en spændende historie. Jeg er tæskestolt af ’R’ og ’Kapringen’, men jeg har det på mange måder sådan, at ’Krigen’ er den mest komplekse historie. Også fordi vi gennem en time følger et menneske, som bliver fremstillet som en good guy. Og så ved en fejltagelse er han skyld i, at otte børn og tre kvinder bliver dræbt. Av. Hvordan skal du forsvare ham den næste time af filmen?«
Pilou Asbæk som skibskok og gidsel i ‘Kapringen’.
Hvordan skaber du så den figur? Går du til ham som en mand, der i sit eget verdensbillede er en helt?
»Jeg ved jo, hvor historien ender. Eller, bortset fra, at Tobias ikke gav mig de sidste fem sider af manuskriptet. Så jeg aner ikke, om jeg bliver dømt skyldig eller uskyldig i retten. Så min reaktion i filmen er det første take, vi laver. Vi har jo gennemfilmet hele retssagen stort set kronologisk, og det er en virkelig dommer, som har fulgt alle de argumenter, Tobias har skrevet til forsvareren og anklageren. Og da hun kommer med dommen, bliver jeg paf. Og kigger man godt efter, kan man se, at min hånd dirrer. Det var – og det er sjældent, jeg siger det – som at være der«.
Der er mange forestillinger om, hvad en soldat er. Hvordan skabte du Claus Michael Petersen?
»Jeg vidste, at jeg ikke skulle begynde at spille helt, jeg skulle ikke spille sådan en rigtig krigsliderlig ung mand, niks. Det her er en mellemleder i en stor dansk virksomhed, der hedder Forsvaret. Så jeg har talt med mellemledere i store danske virksomheder. Hvordan er det at have 150 mand under sig? ’Det er hårdt, for du kan ikke vise følelser, for viser du følelser, så viser du svaghed’. Nå, fint: ’Ingen tegn på svaghed’ (Pilou skriver på en usynlig blok i luften, red.).
’Har du begået fejl?’ ’Ja, jeg har begået fejl, jeg har været lidt for åbenhjertig til nogle julefrokoster’. Nå okay, fint nok: ’Ingen allierede’ (endnu en note på blokken, red.). Sådan starter du. Fuldstændigt slavisk. Så får du en psykologisk tilgang til karakteren og ender med at skulle lave det, jeg kalder det fysiske element i karakteren. Hvordan går, står og bevæger han sig? Bevægelserne er hans mønstre, hvilket ikke mindst betød: Hvordan er han på patrulje? Og det kan jeg jo ikke lære uden at have rigtige militærfolk med mig«.
Pilou Asbæk klædt af til skindet i gennembrudsfilmen ‘R’.
Ja, jeg har hørt, du var på bootcamp med rigtige danske soldater?
»Ja, de militærgutter, der også er med i filmen, gav mig en tre måneders bootcamp rundt omkring i Danmark. Jeg kan lægge en bandage, jeg kan afsøge et område, jeg kan bevæge mig gennem en skov uden at blive set. Jeg kunne til sidst stort set også tale sproget. De har jo det der radiosprog, som er volapyk. Men til sidst kunne jeg forstå det og kommunikere. Du står med Slagter, som har været i militæret i mange år, og så nytter det ikke noget, at jeg siger ’hotel-1-5-et-eller-andet’, for så ryger illusionen. Når din fakkelbærer ikke kan levere, er det ligegyldigt…«
Fakkelbærer?
»Der er forskel på at være den, der har den, og den, der ikke har den. Jeg lærte, at som Kompagnichef, KC, er det mig, der har den. Så det havde jeg også, når kameraet var slukket. Jeg var nødt til at være den, der står omklædt som den første, tager flest armbøjninger, går forrest. Så lægger de andre sig under mig psykologisk. Den mekanisme forstod jeg nok først rigtigt, da vi stod på optagelserne«.
Hvad var det sværeste ved at blive en rigtig soldat?
»Det fysiske! Vi taler om mennesker, der så gerne ville have, at det skulle lykkes for mig. Men du finder nok ikke en elev, der er dårligere til at lære sådan noget fysisk. Det gør du sgu ikke. Men de ville så gerne have det. Så jeg havde armbånd, som var fra en KC, der havde været i Afghanistan, jeg havde ure som tilhørte KC’ere i Afghanistan, min rygsæk havde været med flere af dem i Afghanistan. Alle de her soldater bakkede så meget op, og mange af dem er blevet mine venner i dag«.
’1864’. ’9. april’. ’Krigen’. Hvad er der egentlig med dig og krig?
»Det skal lige siges… Mange tror, jeg sidder og vælger og vrager. Det gør jeg jo ikke, jeg laver også de film, jeg kan få tilbudt. Og lige nu… er der så bare krig på tapetet«.
Ole Bornedals højstemte ’1864’ og Tobias Lindholms realistiske ’Krigen’ kunne nærmest ikke være mere forskellige. Hvad er du selv mest til?
»Jeg kan lide begge stilarter. Jeg synes, Ole har givet mig en kæmpe oplevelse med ’1864’, og jeg gik også ud som en af de eneste og sagde: ’Kritikken gør ondt, og jeg synes, I tager fejl. Jeg synes faktisk, at I, der kritiserer den her serie, er nogle fuckhoveder, fordi det er blevet en dyst om, hvem der kan skrive det mest perfidt.
Dermed ikke sagt, at jeg er enig i alle de valg, han har taget som kunstner. Samtidig må jeg også sige, at min farve på paletten er Didrich (Asbæks karakter i ’1864’, red.). Jeg havde lyst til at spille, jeg havde lyst til at give den gas. Jeg havde lyst til at lave et menneske, der ikke var elsket, som græder, snotter, sveder… Det hysteriske menneske. Jeg synes, det var hamrende sjovt«.
Du har faktisk næsten også gemt skægget fra ’1864’ (Pilous civile skæg er tyndt på overlæben, men tykt på kinderne og hagen).
»Haha, ja. Jeg kan bare ikke slippe ham. Der er også nogle, der spørger, om jeg selv minder mest om Sand fra ’9. april’, Didrich fra ’1864’ eller Claus fra ’Krigen’«.
Nu har du lige stillet dig selv et godt spørgsmål. Hvad er svaret?
»Etisk er det nok Claus, af sind er det nok Sand og så med Didrichs galskab. Og on that note…!«
Lige før du smutter, skal du lige have lov til at svare på Tobias Lindholms nærmest groft injurierende udtalelse om dig i Politiken forleden. ’Det, der er så smukt ved ham, er, at han ikke ser særlig godt ud i virkeligheden’, siger han. Vil du lige slå tilbage?
»Ja, hvad bilder han sig egentlig ind, ham Tobias Lindholm! Ej, vi har grinet af det i tre-fire år, kan jeg fortælle. Men svaret må være: Kære Tobias, nogle mennesker ældes med ynde«.
Lyt til Soundvenue Filmcast: Om ‘Krigen’, romcom-genren under opbrud med ‘Trainwreck’ og Idris Elba som Bond