Da Richard Linklaters ‘Boyhood’ sidste år gik sin sejrsgang verden over, skyldtes det ikke mindst, at instruktøren havde optaget den over sensationelle 12 år, og at filmen derfor gav et sjældent naturalistisk blik på, hvordan et barn vokser op og langsomt finder sin identitet.
Hvad, de færreste ved, er dog, at en skandinavisk pendant har været undervejs nærmest lige så længe. Gennem otte år har norske Aslaug Holm filmet sine to sønner, Markus og Lukas, og det er nu, efter næsten tre års klipning, blevet til dokumentarfilmen ‘Brødre’.
Ligesom ‘Boyhood’ er den norske film knusende simpel i sine observationer af de små og store øjeblikke, hvorigennem Lukas og Markus går fra dagdrømmende drenge til alvorlige teenagere. Men samtidig skiller den sig ud med sine lyriske passager, der vækker minder om Terrence Malicks barndomsepos ‘The Tree of Life’
Hvorfor var det vigtigt for dig at filme dine sønners opvækst og lave en film om det?
»Da jeg var yngre, rejste jeg meget rundt i verden, tog billeder og lavede film om alt det, der omgav mig. Da jeg fik to sønner, vækkede det en helt anderledes inspiration i mig, fordi deres forhold var så tæt og unikt. Det ændrede min verden. Pludselig var alting lige foran mig, og jeg følte en øjeblikkelig lyst til at lave film om det, der stod mig nær«.
Hvordan påvirkede det dit personlige forhold til drengene, at du filmede dem konstant?
»Selvfølgelig var det meget vigtigt ikke at overskride drengenes grænser, og der var visse steder, hvor jeg vidste, at jeg ikke skulle medbringe kameraet. Det blev en udfordring at komme så tæt på som muligt og samtidig trække sig i tide. Men jeg tror, at filmen endte med at styrke vores bånd. Der var mange personlige og vanskelige situationer, jeg var med til, som jeg ellers aldrig ville have fået indsigt i, hvis ikke jeg havde lavet filmen«.
‘Brødre’
Var det ikke svært at at få lov at filme overalt? Mødte du modstand?
»Det var meget svært at filme i skolen, men jeg mødte stor tillid fra lærere, inspektører og forældre. Jeg havde fortalt dem om filmen ved alle forældremøder, og folk vidste besked gennem flere år, så alle havde en positiv tilgang til projektet. Til tider blev jeg dog fanget imellem rollerne som observerende filmskaber og en mor, der tager del i sine sønners liv – som når Markus skyder en bold gennem ruden i filmen«.
Et stykke musik fra Terrence Malicks ’The Tree of Life’ er gennemgående i filmen. Hvorfor?
»Den film rørte mig bare så dybt. Jeg følte mig genkendt og ramt i hjertet, da jeg trådte ud af biografen efter at have set den. Musikken var så god, at jeg bare måtte bruge den i min egen film, både for at understrege min kærlighed til filmen, men også fordi musikken bare var så fantastisk«.
Var det ærgerligt for dig at se ‘Boyhood’ komme dig i forkøbet?
»Egentlig ikke. Jeg var ved at klippe ‘Brødre’ færdig, da ‘Boyhood’ fik premiere, og min mand og jeg tog straks ind og så den i biografen. Jeg følte, at Linklater kommunikerede noget af det samme, som jeg forsøger med ‘Brødre’, og særligt hen mod slutningen, hvor sønnen begynder at stå på egne ben, og moderen får blandede følelser, rørte filmen mig dybt. Det var fantastisk at se, at de samme temaer er relevante i både Texas og Norge«.
Hvordan var det for dine sønner at se det færdige resultat?
»De var begge begejstrede, men særligt den ældste, Markus, sagde noget, jeg tydeligt husker. Han sagde, at han undervejs i filmen glemte, at den handlede om ham selv. Det blev jeg utroligt glad for at høre, for det pegede på, at filmen kan ses af alle, og at den ikke kun er en fortælling om Markus, Lukas og mig, men en fortælling om alle«.
‘Brødre’ kan ses på CPH:DOX 12., 14. og 16. november.
Læs også: Anmeldelse af ‘Brødre’