Jacob: Vi skal snakke lidt om ugens største nyhed. Glem Rihanna, glem Morten Olsen, glem Bruxelles. Jon Snow lever (måske). Men før vi kaster os over bord – du anmeldte alle ‘GoT’-afsnit for Soundvenue gennem den seneste sæson, og du har læst bøgerne. Er det ok, hvis jeg kalder dig ‘vores førende Game of Thrones-ekspert’?
Mathias: Det kan vi godt kalde mig. Hvis titlen ikke øger risikoen for, at jeg omkommer i seriens næste afsnit. Den risiko må jeg nok bare løbe.
Jacob: Fint. Det er jo lykkedes flere gigafans at blive slået ihjel ved navns nævnelse i bøgerne, så du er måske den næste i rækken. Men altså, et recap for de uindviede: Jon Snow blev slået ihjel af sine gamle frænder ved muren i sidste afsnit af femte sæson. Siden har alle spekuleret på, om han nu også er død. Og i går lancerede HBO så den første teaserplakat for den kommende sæson med et billede af: Jon Snow! Lad mig lige først høre dig, hvad din umiddelbare reaktion var, da Jon Snow-chokket ramte i sidste sæson?
Mathias: Det er nok nærmere et spørgsmål om, hvad min reaktion var, da jeg læste det kapitel i ‘A Dance With Dragons’?
Jacob: Ja, det er det selvfølgelig nok. I er også så kloge, I bogtyper.
Mathias: Jamen det var den helt store omgang med løbeture rundt i stuen! Jeg har nok ikke været så nem at være sammen med i øjeblikkene efter. Jeg er ret hurtig til at knibe en tåre, når der sker noget så følelsesmættet, og i netop det øjeblik har jeg nok også haft en tåre eller fem i øjenkrogene. Det er jo Jon Snow for Christ’s sake!
Jacob: Nåårh, stakkels dreng. Så du tænkte: ‘Han er død og begravet’. Ikke: ‘Aaarh, den laver du ikke med mig, George R.R. Martin!’?
Mathias: Begge dele, men ikke på samme tid. Jeg tror, jeg accepterede, at han måtte dø, og at det i én eller anden forstand føltes ‘rigtigt’, at han døde, men efter at det hele er kommet lidt på afstand, har min holdning ændret sig ret markant. Men hvad med dig? Hvad var din umiddelbare reaktion, da du så blodet synke ned i sneen og hørte alle verdens teenagepiger bryde ud i gråd?
Jacob: Det er interessant, for jeg syntes slet ikke, det føltes ‘rigtigt’ – i den forstand, at Jon Snow omsider havde trådt i karakter, du ved, tørret klynkefjæset af. Et sindssygt tidspunkt at dø, tænkte jeg! Men altså: Jeg er bundnaiv, hvad det angår, så jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det var definitivt. Heller ikke, da jeg efterrationaliserede, for jeg syntes – og synes måske stadig – at det ville være et latterligt fortællegreb, den ældste cliffhanger i bogen: Du troede, han var død. Men det var han slet ikke. Gotcha!
Mathias: Det er meget interessant, at du har en anke i forhold til timingen – den har jeg helt klart taget til mig efterfølgende. Det kan vi vende tilbage til. Jeg er nok grundlæggende enig i, at det er det ældste trick i verden, men som med alle andre klichétunge fortællegreb har jeg nok den holdning, at hvis det motiveres løbende og sammenhængende fortællingen igennem, så er der ikke noget trick, der er forbudt eller off limits?
Jacob: Det er placeringen, der provokerer mig – som cliffhanger i slutningen af sæsonen. Der føler jeg, de tager røven på mig ved at fake hans død. Hvis det var mere fra afsnit til afsnit, ville det være mere ok – som man ser i ‘The Walking Dead’ for tiden. Men nu skulle vi vente i næsten et år. Det føles som spekulation, som en måde at holde gryden i kog i ventetiden! Det er uelegant, synes jeg.
Mathias: Og der er det værd at bemærke, at det ikke er sidste kapitel i ‘A Dance With Dragons’, og at der er en gennemgående tendens til, at Benioff og Weiss presser cliffhangers ud af forlægget, som oprindeligt er anderledes placeret og uden chokket umiddelbart før tæppefald.
Jacob: Aha. Det ville jeg faktisk have spurgt dig om. Det underbygger egentlig min skepsis.
Mathias: Det er måske at læse seriens fortolkning af forlægget, som Fanden læser Biblen, men jeg synes, at der er tale om en tendens, som er symptomatisk for Benioff og Weiss’ forfejlede eller ringe prioriterede oversættelse af noget af det fineste i ‘Game of Thrones’: Seriens potentiale som en kommentar til store kanoniserede fortællinger og historisk tradition som en slags realpolitisk kritik af Great Man Theory: Det er ikke individerne alene, der skriver historien – historien skrives i mellemrummene mellem alle handlinger, dåder som udåder og store som små, udført af alle individer.
Når Benioff og Weiss plotter efter store ups and downs, som af GRRM præsenteres side om side med ebbe og flod som en naturlig del af historiens gang, kommer individerne til at indtage en særrolle i stedet for at kastes rundt i den fatalisme vs. realisme, der konstant er til stede GRRM’s univers.
Jacob: Interessant pointe, som de i hvert fald ikke har formidlet i serien. Nå, men lad os lige træde et skridt tilbage, eller frem, eller er det til siden? Jeg mener: Er teaser-plakaten et sikkert bevis på, at han vækkes til live? Jeg synes det.
HBO’s nye teaserplakat.
Mathias: Ja, sådan har jeg det også. Jeg er lidt splittet af håbet om, at HBO har sat den største prank i seriefortællingernes historie i søen, men den splittelse eksisterer kun i forhold til serien. Jeg kan slet, slet ikke forestille mig – med de timer jeg har brugt på at nørde forskellige fanteorier, siden jeg afsluttede ‘A Dance With Dragons’ in mente – at Jon Snow er død. Eller rettere: Jeg forestiller mig, at han er død, men det fortsætter han ikke med at være.
Jacob: Nej. Og vi kan vel også godt afskrive teorierne om, at han skulle genopstå som White Walker? Eller at serien laver et crossoverafsnit med ‘The Walking Dead’? Og kan vi ikke godt antage, at hende den rødhårede blotter har en finger med i spillet? Selvom hun måske er fornærmet over, at den noble Jon takkede nej til et nærmere bekendtskab med hendes attributter?
Mathias: Ja og jo. Hele tråden, der sender Melisandre tilbage til The Wall, virker absurd, hvis hendes tilstedeværelse i nærheden af Jon under mytteriet ikke har konsekvenser. Og idéen om at Jon skulle genopstå som White Walker, føles lidt som en klassisk ‘det kunne være morsomt at se, men forfærdeligt i længden’. Damon Lindelof ville nok være endt med den løsning.
Jacob: Ha! Du har vist ikke set ‘The Leftovers’, der styrer Lindelof altså sine værste ‘Lost’-tendenser (endnu). Anyways. Ud over måden, det bliver gjort på, synes jeg, det er godt for serien, at Jon Snow lever. For mig er han serien i ånd, den virkelige hovedperson – den med den mest markante, heroiske fortælleark. Eller, det er han i hvert fald blevet efterhånden, han ved mere end nothing nu. Så jeg er overrasket over, at du så hans død som et logisk skridt?
Mathias: Jeg vil holde fast i, at det bestemt også er til stede i ‘The Leftovers’, men uden at alt mudres helt til af det, som det er tilfældet i ‘Lost’. Jeg er helt enig i, at Jon Snow skal overleve. Og der er du inde på noget spændende, som spiller ind i min holdning til hele seancen: Jeg synes, at Jon Snows særstatus er med til at retfærdiggøre, at han behandles anderledes end alle dem, som GRRM har gjort det onde ved. Han er nemlig – måske sammen med Arya? – seriens ånd.
Jeg så det som et logisk skridt, fordi mordet er en naturlig konsekvens af det reglement, som gælder i Westeros. Et reglement, der er meget præsent i bogens (og sæsonens) andre fortælletråde. Det er muligt i nogen grad at skubbe til traditionerne – religion, fødselsret, kulturelle forskelle, broderskabets forpligtelser – men skubber man for hårdt uden at ænse folkeopinionen, dømmes man hårdt og uden nåde. Som idealistisk rebel har Jon trukket den lidt for langt. Makes sense?
Jacob: Ja, helt klart. Og det ville da også være et modigt (dumdristigt, eller bare dumt?) valg at sende Jon til de evige jagtmarker. Her til sidst kunne jeg godt tænke mig lige at vende, hvad det her – i samspil med ‘The Walking Dead’, som også lige har leget kispus med en central karakters bortgang – betyder for ‘Game of Thrones’ specifikt og serielandskabet generelt. Det første først: Serien får godt nok svært ved at pulle et lignende stunt off igen, right? Altså, fra nu af må død være død, ikke?
Mathias: Jo. Det er jo enormt interessant, fordi ‘Game of Thrones’ har introduceret et bredt publikum for en fortælleform, der lader hånt om centrale karakterers velbefindende – og det har været en stor del af seriens charme, fordi man, og måske særligt i disse Marvel-inficerede superheltetider, har haft følelsen af, at alle kan dø til alle tider. Kommer Jons overlevelse til at ændre ved det billede? Det er spørgsmålet.
‘The Walking Dead’ står lidt i det samme dilemma, men det er lidt blødere tegnet op, fordi serien oftest har prioriteret bipersoners endeligt. Men den energi, som serien henter i at lade vitale elementer i fortællingen dø, bringes, ligesom i ‘Game of Thrones’, i fare, når død ikke bare er død. Begge serier er reelt en slags overlevelsesporno – fiktionens ‘Robinsonekspeditionen’? – og en stor del af deres appel er vel vores bange anelser om, hvem der mon lader livet i næste afsnit. Spørgsmålet er vel: Er den værdi mere værd end Jon Snows værdi for ‘Game of Thrones’?
Jacob: Nej, det tror jeg ikke, den er – vi er så langt inde i forløbet. Ligesom jeg vil lave en Qvortrup og æde min gamle hat, hvis Daenarys, Tyrion eller Arya bliver kanonføde før det afgørende slutspil. (Shit, jeg kommer til at fortryde det her, hvis bøgerne allerede har taget livet af én af dem!).
Mathias: Jeg er i den lidt underlige situation, at min foretrukne karakterduo slet ikke er introduceret i serien endnu, så man kan frygte, at de, så at sige, er døde, før de har ramt lærredet. Når de ikke er med endnu, er det måske fordi, de dør i starten af næste bog?
Jacob: Åh, alle disse spekulationer! Nu må du ikke bekymre dig ihjel. Til allerallersidst er det interessant at pege på, at ‘Game of Thrones’ med et trylleslag har taget patent på dette greb, som i forvejen er en kliché. Fra nu af vil den falske aflivning af en karakter hedde en ‘Jon Snow’. Men det er måske i virkeligheden en god ting – at de amerikanske forfattere ikke tør nærme sig dette slidte fortælletrick fra nu af i deres kommende serier.
Mathias: Man kan håbe, at det har den samme afskræmmende effekt som lignende OMG-øjeblikke fra andre serier (ja, det er igen dig, jeg kigger på, ‘Lost’). Og at der i fremtiden er større chance for at se en ‘Tony Soprano’ end en ‘Jon Snow’.
Jacob: Hah, ja. Selvom jeg glæder mig til, at ‘Game of Thrones’ åbenbarer et parallelunivers i “flash-sideways” a la ‘Lost’.
Mathias: Det underlige øjeblik, det afsløres, at alt bare er Branns drøm …
Jacob: Eller noget han så i sin snekugle. Nå. Lad os lukke den her. Vi glæder os til april. Og for nu at få det på skrift i al offentlighed: Du recapper vel alle de kommende afsnit på Soundvenue.com igen?
Mathias: Vi kan indgå et væddemål og sige, at hvis Jon Snow lever, så skal jeg nok anmelde alle de kommende afsnit.
Jacob: Deal! Længe leve bastarden.
Mathias: Hér ville jeg nok plugge den af mine anmeldelser, der har det som tema, men jeg kan simpelthen ikke huske rubrikken!
Læs også: Mathias Ravns analyse af Jon Snow efter sidste sæsons afsnit 2