Det er en sjælden fornøjelse at overvære et ukendt talent dominere på lærredet på en måde, så man bare ved, at man er vidne til en ganske særlig opblomstring.
I år har de her 10 unge skuespillere imponeret os dybt, og kan du ikke allerede deres navne, er det bare om at komme i gang. Vi har også inkluderet en dansker, som du sikkert allerede kender.
1. Laia Costa (’Victoria’)
Det er utroligt, at en relativt uprøvet skuespiller mestrer en så svær opgave så fortræffeligt. Den tyske film ’Victoria’ er optaget i ét take på vilde to timer og tyve minutter, og meget står således og falder med spanske Laia Costa som den centrale titelperson, der en tilfældig aften i byen i Berlin hægter sig på en gruppe stive unge fyre.
Natten udvikler sig vildt og voldsomt, og Laia Costa skal blot træde et skridt forkert for at smadre den gribende illusion, filmen bygger op med sit usædvanlige stilvalg. Men det gør hun ikke – hun er konstant fængslende, og selvom man skal sluge et par kameler for at tro på, at Victoria joiner et røveri uden for alvor at kende de mennesker, hun skal begå det med, er det Costas fortjeneste, at man alligevel bliver overbevist.
Man genkender virkelig fuldemandsflirten fra de sene nattetimer, og man ender med at tro på, at Victoria er et sted i sit liv, hvor hun er åben over for det meste. Laia Costa sitrer i hovedrollen, også selvom hun er nødt til at tale på gebrokkent fremmedsprog hele filmen igennem.
2. Kitana Kiki Rodriguez (’Tangerine’)
Som regel er det cis-kønnede skuespillere (altså mennesker, der er født med det køn, de føler sig som), der inkarnerer transpersoner på film og tv – fra Jeffrey Tambor i ’Transparent’ til Eddie Redmayne i den kommende ’The Danish Girl’.
Men i ’Tangerine’ indtages rollen som den transkønnede prostituerede Sin-Dee Rella, der just løsladt fra fængslet sætter jagten ind på sin utro alfonskæreste, af en autentisk transperson, Kitana Kiki Rodriguez.
Hendes køn er dog ikke den primære grund til, at hun bør fremhæves og applauderes. Rodriguez er hyperaktivt charmerende og spækket med temperament i Sean Bakers film, og der er en dejlig naturlighed i hendes spil, som går perfekt i spænd med lowbudget-udtrykket fra Los Angeles’ kaotiske gader (filmen er optaget på en iPhone).
Kitana Kiki Rodriguez har været nævnt i Oscar-sammenhæng, og selvom det vil være sensationelt med Oscar-nomineringer til en så lille indie-film, ville hun så afgjort have fortjent det.
3. Abraham Attah (’Beasts of No Nation’)
Idris Elba løb med store dele af opmærksomheden for sin rolle i Cary Fukunagas ’Beasts of No Nation’, men man må ikke glemme, hvor godt Abraham Attah gør det i hovedrollen som den uskyldige Agu, der bliver børnesoldat under Elbas traumatiserende vinger.
Attah blev opdaget i Ghana, mens han pjækkede fra skole og spillede fodbold i stedet. Ifølge The Hollywood Reporter imponerede han Fukunaga og castingchefen med sin usædvanligt rige adgang til sit følelsesliv, og det mærker man også tydeligt, når man ser filmen. Attah starter med barnlig naivisme, men slår senere – hårdt presset af Elbas commander – over i rå voldsudgydelser. Alligevel mærker man hele vejen igennem, at der stadig er et menneske inde bag de døde øjne, bedøvede af euforiserende stoffer.
Attah har vundet og været nomineret til adskillige priser for rollen, og det kan man kun bifalde. Han leverer en af de bedste børnepræstationer i nyere tid.
4. Antoine-Olivier Pilon (’Mommy’)
Antoine-Olivier Pilon balancerer en hårfin grænse mellem sød og charmerende og møghamrende irriterende i rollen som den ADHD-plagede teenager Steve, der driver sin mor til vanvid i Xavier Dolans mesterværk ’Mommy’.
Ja, mange vil sikkert finde ham så enerverende, at filmen er svær at holde ud, men hænger man på, er det i hans hudløse præstation, at Dolans film virkelig pustes til live. Man mærker på egen krop morens og samfundets følelse af at ville sparke ham ad helvede til, samtidig med at man oparbejder en stærk sympati for ham i de scener, hvor han er rolig og nærværende. Netop derfor går den hjerteskærende slutning ondt helt ind i sjælen.
Uanset hvad er Pilon, der første gang arbejdede sammen med Dolan i musikvideoen til Indochines ’College Boy’, svær at tage øjnene fra – han har naturlig skærm-presence.
5. Bel Powley (‘The Diary of a Teenage Girl’)
’The Diary of a Teenage Girl’, der blev vist herhjemme på Buster-festivalen i år, kom ind på en ottendeplads på vores liste over de bedste film i 2015. Hovedrolleindehaver Bel Powley har en stor andel i den høje placering.
Den 23-årige skuespiller leverer simpelthen en pragtpræstation som titlens teenagepige, der er ivrig efter at få taget hul på sit sexliv og kaster sin store seksuelle sult efter sin mors kæreste Monroe, spillet af Alexander Skarsgård.
Powley fænger fra første scene, hvor hun med et smørret smil på læben fortæller i voiceover, at hun lige har dyrket sex for første gang. Der er en elektrisk energi i hendes spil, som giver nerve og nærvær til den usædvanlige, umoraliserende skildring af en ung kvinde, der bare godt kan lide sex. Samtidig viser hun en sjælden sårbarhed i scenerne, hvor hun usikkert studerer sin krop foran spejlet eller føler sig svigtet af den uvederhæftige Monroe.
I ’The Diary of a Teenage Girl’ blev kimen formentlig lagt til en stor karriere.
6. Maika Monroe (’It Follows’ og ’The Guest’)
Både ’It Follows’ og ’The Guest’ fik verdenspremiere i 2014, men de nåede først den danske andedam i 2015, og Maika Monroe må derfor naturligt høre med på denne danske liste over årets gennembrud.
Monroe træder i karakter som en ny generations final girl i de to film, og hun er både overbevisende som handlekraftig, panisk og desillusioneret. Hun har selvsagt udseendet med sig, og nogle vil være hurtige til at affeje hendes som den klassiske Hollywood-blondine-babe, men man skal ikke have været mange minutter i hendes filmselskab, før man opdager den intelligens og det bid, der er i hendes fremtræden.
Monroe har en rolle i den kommende ’Independence Day’-opfølger, og man kunne sagtens se hende få en stor karriere i mainstreamdelen af amerikansk film.
7. Jason Mitchell (’Straight Outta Compton’)
Filmen om raplegenderne fra N.W.A blev en overraskende stor box office-succes, og også blandt kritikerne fik F. Gary Grays film en fin modtagelse.
Ice Cube blev troværdigt spillet af rapperens egen søn, mens Corey Hawkins lagde krop til Dr. Dre. Det var dog Jason Mitchell som Eazy-E, der virkelig brændte sig fast på nethinden, og som projicerede den fandenivoldske energi og indignerede vrede, som N.W.A stod for, op på lærredet med ærefrygtindgydende kraft.
Mitchell havde før ’Straight Outta Compton’ mindre roller i Mark Wahlberg-filmene ’Contraband’ og ’Broken City’, men som det alt for tidligt afdøde rapgeni fik han sit endelige gennembrud, der samtidig har bragt ham ind i Oscar-snakken.
Det bør være svært at komme uden om en film, som har klaret sig så forbløffende godt ved billetlugerne, og Mitchell vil være det helt rigtige sted at placere hæderen.
8. Roland Møller (’Under sandet’)
I dansk sammenhæng er det naturligvis en tilsnigelse at kalde Roland Møllers præstation i ’Under sandet’ for et gennembrud. Gennembruddet fik han som barsk fængselsbandit i ’R’ i 2008, som han fulgte op med fremtrædende roller i ’Kapringen’ og ’Nordvest’. Han blev Bodil-nomineret for alle tre roller og vandt tilmed for den sidste.
Men i en større sammenhæng er det nu, Roland Møller er slået igennem. ’Under sandet’ høstede store roser på Toronto Film Festival, og Møller vandt – sammen med sin tyske medskuespiller Louis Hoffman – skuespillerprisen på Tokyo International Film Festival. Martin Zandvliets Anden Verdenskrigsfilm har bragt Møller på det internationale landkort, hvilket allerede har resulteret i en rolle i den engelsksprogede ’The Coldest City’ over for Charlize Theron, James McAvoy og John Goodman, som får premiere næste år.
Roland Møller har fået samme amerikanske agent som Tom Hardy, og efter lutter fremragende filmpræstationer på dansk grund må man sige, at verden ligger åben for den hårdføre fynbo.
Læs også: Roland Møller – »Folk render med alle mulige historier om, at jeg stadig er voldelig«
9. Shameik Moore (’Dope’)
Shameik Moore er ikke til at stå for i Rick Famuyiwas knaldcharmerende coming of age-komedie om en ung fyr, der pludselig kommer i besiddelse af en ordentlig røvfuld dope.
Som ambitiøs, intelligent highshool-elev i et hårdt kvarter i Los Angeles har han svært ved at bryde ud af de stereotypiske opfattelser af unge sorte mænd fra the hood. Moore, der slog igennem som amatørsanger og -danser, favner en stor palet i rollen. Han er både akavet og selvsikker, kikset og cool, kløgtig og teenageagtigt dumdristig, og den blot 20-årige skuespiller får samlet det hele til en levende, troværdig figur.
Mod slutningen brænder han desuden igennem i filmens mest dramatiske scener, der vidner om et talent, der sagtens kan begå sig i mere alvorstunge roller.
10. Katherine Waterston (’Inherent Vice’, ’Queen of the Earth’)
I sidste uge kom det frem, at Katherine Waterston får hovedrollen i Ridley Scotts kommende ’Alien’-film, og da vi også snart kan se hende i Harry Potter-opfølgeren ’Fantastic Beasts and Where to Find Them’, står hendes mainstreamgennembrud lige for.
Det forstår man godt efter at have oplevet hende i ’Inherent Vice’ og ’Queen of the Earth’, to film, hvor hun bringer en mystisk aura til rollerne. Hun er smuk og har en særlig ynde, men det er også noget skævt og anderledes over hende, som man har lyst til at gå på opdagelse i. Hun har en usædvanlig evne til at spille besnærende og verdensfjern på samme tid, og der er noget lige dele stålsat og sagtmodigt over hendes blik.
Vi må blot håbe, at hun husker de små indiefilm, nu hvor hun skal til at lege med på den helt store scene.