For Jørgen Leth er der narko i helikopteren

Vores filmredaktør Jacob Ludvigsen har lyttet trofast til brevkasseprogrammet ’Spørge Jørgen’ på Radio24syv. Her er, hvad han har lært.

I ’Spørge Jørgen’ svarer Jørgen Leth i en times tid mandag til fredag gennem hele januar på spørgsmål om alt mellem himmel og jord.

Radio 24syvs udsendte reporter stiller spørgsmålene fra lytterne – og filminstruktøren, digteren, cykelkommentatoren, levemanden, flanøren, aristokraten, frankofilen, espressoelskeren og vanemennesket Jørgen Leth svarer efter bedste beskub fra sit hjem (eller omkringliggende restauranter, tennisbaner og voodooceremonier) på Haiti.

Jeg har lyttet til alle udsendelser, siden programmet startede 4. januar. Her er, hvad jeg har lært.

Jeg har lært, at spørgerne i ’Spørge Jørgen’ er mere interesserede i at få noget at vide om Jørgen Leth end om dem selv, og at det derfor er et usædvanligt brevkasseprogram.

Jeg har lært, at Jørgen Leth har lettere ved at svare på spørgsmål, der handler om ham selv, end på spørgsmål, der handler om spørgerne.

Jeg har lært, at Jørgen Leths yndlingsudtryk er: »Det kan jeg godt lide«. Og det kan jeg godt lide.

Jeg har lært, at Jørgen Leths yndlingsudtryk er udtryk for, at der er mange ting, han godt kan lide. At han sætter pris på ting og anerkender, at det overfladiske ikke er overfladisk, men de flader, størstedelen af vores liv bevæger sig over, og som man derfor er godt tjent med at se skønheden i.

Jeg har lært, at Jørgen Leth er lidt af en Doven Jørgen.

Jeg har lært, at Jørgen Leth elsker at blive serviceret, og at han stik mod den gængse opfattelse nok mere er ærkekapitalist end ærkeimperialist.

Jeg har lært, at Jørgen Leth elsker espresso med sukker, at køre i tog, men kun lange ture, at spise dessert, at gå på restaurant alene, gentagelser, god humor, at udplacere sin tennistræner, at gøre ting langsomt, at købe tøj hos Giorgio Armani i Paris, at spise smørrebrød (altid sild), gentagelser.

Jeg har lært, at Jørgen Leth ikke kan lide mobiltelefoner, clickbait-journalistik, science fiction, dårlig humor, Armani-butikker, der ikke er Giorgio Armani, langsom betjening, at stå på ski, kælenavne, missionærshorts, smalltalk, cykelhjelme, emojis :-(. Det kan han ikke lide.

Jeg har lært, at Jørgen Leth hverken har lyst til at se fortidens svigt eller fremtidens forfald i øjnene, og at jeg synes, det giver mening, når han siger det.

Jeg har lært, at Jørgen Leth derfor heller ikke svarer på alt, selvom han påstod det til at begynde med.

Jeg har lært, at 24syvs journalist Zissel af og til snakker højt og høfligt til Jørgen Leth, som var han hendes bedstefar, og at Jørgen Leth nogle gange glemmer, så man husker, at han er 78 år. Men det er imponerende, at man kunne glemme det.

Jeg har lært, at Jørgen Leth er den eneste danske notabilitet, der har flere kendisvenner end Kirsten Birgit.

Jeg har lært, at Jørgen Leth er en mester i klogskabens banalitet, og at det kan være klogere end så meget anden klogskab.

Jeg har lært, at når Jørgen Leth ikke læser haiku-digte, kan han sige det med en autoritet og betoning, så man får den tanke, at det er haiku-digtene, der har problemet.

Jeg har lært, at jeg snart skal gen-gen-gen-gen-gense ’Det perfekte menneske’.

Jeg har lært, at det er svært ikke at byggere videre på myten om Jørgen Leth, og at jeg også gør det her, men at jeg ikke har det dårligt med det.

Jeg har lært, at ’Spørge Jørgen’ er lidt som at lytte til Tour De France uden billede, cykling, Rolf og Ritter, og at man nok især vil synes om programmet, hvis man synes, den konstellation lyder tiltalende.

Jeg har lært, at når Jørgen Leth ser en helikopter på Haiti, forklarer han, at der fragtes narko i den, mens tjeneren på restauranten mener, at den bare flyver med regeringsfolk, og at det centrale ikke er, hvem der har ret, men at Jørgen Leths observation af virkeligheden som regel er mere spændende end andres.

Jeg har lært, at den primære lærdom fra ’Spørge Jørgen’ ikke er svarene i sig selv, men det akkumulerede billede af et menneske, der har valgt at være Jørgen Leth.

Jeg har lært, at det er vigtigt at turde vælge at være det menneske, man er, hvilket for de flestes vedkommende ikke er Jørgen Leth.

Men jeg har lært, at det ville være ret fedt at være Jørgen Leth.

‘Spørge Jørgen’ på Radio24syv fortsætter resten af januar. Lyt til programmet HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af