Der er al mulig grund til at juble: Danmark har hele to film med i kapløbet om årets Oscar-priser, en usædvanligt flot bedrift for et så lille filmland. I kategorien bedste fremmedsprogede film har vi tilmed været nomineret fem gange på 10 år, hvilket intet andet land kan hamle op med. Det er oprigtigt imponerende.
I år repræsenterer ’Krigen’ af Tobias Lindholm de rødhvide farver i undertekstkategorien, mens den herboende instruktør Joshua Oppenheimers danskproducerede ’The Look of Silence’ dyster om prisen for bedste dokumentar.
Tobias Lindholm & co. samt Oppenheimer & co. har i ugevis været rundt på Oscars campaign trail for at slå på tromme for deres film, og denne synlighed er i sig selv guld værd for de danske filmfolk. Nomineringen er med andre ord en stor triumf i sig selv, mens sejren bare vil være det berømte kirsebær på toppen.
Så altså: Grund til at juble – men ingen grund til at være jubelidiot. Vi må nemlig nok sande, at både ’Krigen’ og ’The Look of Silence’ har spinkle chancer for at løbe afsted med sejren. Det er både eksperter og bookmakere enige om.
Men håbet er lysegrønt, og vi skal jo tro på sagen. Så hvad skal der egentlig til, før Lindholm og Oppenheimer indtager scenen på søndag og takker gud, konge og fædreland?
Sådan vinder ’Krigen’
Ungarske ’Son of Saul’ er storfavorit i fremmedsprogskategorien, da den har tromlet alt og alle i den foreløbige Awards Season. Outsideren er franske ’Mustang’, hvis chance er, at det er en mere humoristisk sag end László Nemes’ uforglemmelige holocaust-drama.
Det, der taler mod ’Son of Saul’, er nemlig, at den er så mareridtsagtigt hård, at den nok frastøder nogle, der mener, at film primært er et underholdningsmedie. Film om Anden Verdenskrig deler desuden automatisk vandene, og nogle akademimedlemmer vil utvivlsomt finde oplevelsen for barsk. Med sin historie om en søskendeflok i et patriarkalsk Tyrkiet er ’Mustang’ både relevant og mere letlevende. Mere tilgængelig, kort sagt. Et fortilfælde er 2008-årgangen, hvor den relativt letbenede japanske ’Departures’ vandt over blandt andre den filmisk og tematisk mere radikale ’Waltz with Bashir’.
Men hvad så med ’Krigen’? Dens håb er, at den taler direkte ned i en tematik, der er uhyggeligt velkendt for mange amerikanere. Krigene i Irak og Afghanistan har sat et utal af unge amerikanske mænd i moralske dilemmaer a la det, Pilou Asbæks Claus Michael Petersen står i. Den lægger op til debat og engagement, hvilket er godt for den generelle buzz, som er helt afgørende. Især i en kategori, hvor man langt fra kan være sikker på, om akademimedlemmerne har set alle de nominerede. Mange kan formodes at stemme på den film, de tilfældigvis har hørt godt om.
Lindholms stærke film har da også fået glimrende anmeldelser i USA, og den ligger på hele 92 procent på Rotten Tomatoes (’Son of Saul’ ligger dog på 95 procent, ’Mustang’ på 96). Dens intense, men stramt realistiske filmsprog vil utvivlsomt bjergtage mange akademimedlemmer, der helst ikke vil have det alt for mærkeligt. Med sit dristige, pludselige skift fra krigsfilm til retssalsdrama har filmen dog det lille fortællemæssige twist, som skiller den ud fra mængden. Og så er den særdeles velspillet.
Fremmedsprogskategorien er som regel en af de mest uforudsigelige, og det er faktisk sjældent, at vi oplever en så entydig favorit som ’Son of Saul’. Men det var også overraskende, da ’Øjnenes hemmelighed’ vandt over ’Det hvide bånd’ – og da Susanne Biers ’Hævnen’ vandt over film som ’Biutiful’ og ’Nawals hemmelighed’.
Det er uforudsigeligheden, tematikken og den gode buzz, som Tobias Lindholm skal klynge sit håb op på.
Sådan vinder ’The Look of Silence’
Hold nu op, hvor ville man unde Joshua Oppenheimer at vinde den Oscar. Han var nomineret forrige år for ’The Act of Killing’, der tabte til showbiz-filmen ’20 Feet from Stardom’, og i år kan Oppenheimer og hans danske producer Signe Byrge Sørensen meget vel blive ramt et deja-vu. Den hyperpopulære og anmelderroste film om Amy Winehouse, ’Amy’, må nemlig siges at være favorit.
Så hvad er ’The Look of Silence’s chance? Det er ganske enkelt: At akademimedlemmerne har set de fem nominerede film. Det kan man, som Oppenheimer erkendte i vores interview fra i går, nemlig langt fra være sikker på i en ’eksotisk’ kategori som dokumentar, og alene af den grund er den stærke ’Amy’ favorit, selvom ’The Look of Silence’ på alle parametre er et større værk, især set som companion piece til ’The Act of Killing’.
Dokumentarprisen går ofte til den film, der mest effektivt vækker de mest elementære følelser. Spørg bare danske Anders Østergaard, hvis ’Burma VJ’ i 2010 måtte se sig besejret af delfinfilmen ’The Cove’. Men har man først set Oppenheimers to film, sidder de fast på nethinden og tankerækken i lang tid. De tilbyder ingen nemme løsninger, men er komplekse moralske udforskninger af skyld og tilgivelse.
Der kan være et spinkelt håb om, Oscar-akademiet føler, de skylder Oppenheimer en pris her ved hans anden nominering. Med sit veltalende, sympatiske væsen har han utvivlsomt også gjort indtryk ved de utallige events, han har deltaget i de seneste måneder.
Men i sidste ende er det sjældent ved Oscar, at filmen i sig selv er det stærkeste argument for en sejr.
Læs hele vores Oscar-dækning HER.
Hold Oscar Night i Empire Bio med Soundvenue og forpremiere på ‘Room’ – læs mere og køb billet HER.