Pludselig var hun der bare.
Fra lige knap nyudklækket stjernespire på Statens Teaterskole til landskendt ansigt i DR’s søndagsserie ’Bedrag’.
28-årige Natalie Madueño er med raketfart blevet katapulteret op blandt sværvægterne i dansk tv-dramatik, og som chefjuristen Claudia med det stadig mere tvivlsomme moralkompas har den halvt spanske debutant siden nytår legemliggjort karakterens professionelle og personlige dilemmaer og erobret skærmen med stålsathed og charme over for både Nikolaj Lie Kaas og Thomas Bo Larsen.
Og nu hvor seriens første sæson synger på sidste vers, føler man, at vi efterhånden kender Claudia ganske godt, ikke mindst ud fra vores egne stærke holdninger til juristopportunistens gerninger. Men hvem er egentlig kvinden bag? Vi inviterede Natalie Madueño på kaffe på Nørrebro for at få nogle svar fra dansk films nyeste stjernespire.
Hej Natalie. Hvilken slags kaffe skal du have?
»Årh, ved du hvad, jeg har faktisk allerede fået en del kopper i dag. Jeg tror hellere, jeg vil have sådan en mynte-smoothie«.
Hvis denne artikel nu skulle have været publiceret i et andet medie, kunne jeg have dristet mig til skrive noget i retning af: ’Natalie Madueño siger nej til kaffe – sipper i stedet til en grøn helse-smoothie’ …
»Haha, ja det kunne være fornemt!«.
Hvad ville du gerne være som barn?
»Dyrlæge og astrolog og arkæolog – det stak i mange retninger. Men dyrlæge var det, jeg helst ville i flere år, indtil jeg på et tidspunkt fandt ud, at man også skulle kunne aflive dyrene. Så døde den drøm. I 7. klasse spillede jeg med i en skolekomedie, og oplevelsen satte sig i mig som noget, jeg virkelig gerne ville mere af. Jeg begyndte at gå til drama i fritiden, men det var først efter gymnasiet, at jeg for alvor tænkte, at det måske var skuespil, jeg skulle arbejde med og ikke kun dyrke på hobbyplan«.
Og så søgte du ind på Statens Teaterskole?
»Jeg nåede faktisk at gå på universitet i et år, på Teatervidenskab, for at blive stimuleret en smule, imens jeg søgte ind på Teaterskolen. Mange af fagene var spændende, men jeg vidste godt, der var en udløbsdato på det boglige, når det nu var det praktiske, jeg ville. Jeg kom ind på Teaterskolen i tredje forsøg.
Man bliver ved, hvis man ikke kan slippe det. Og det gør da ondt at få afslag, men set i bakspejlet var det godt for mig, at jeg ikke kom ind de første gange, for jeg var ikke klar til det. Jeg var for blufærdig og generelt ikke modig nok. Skuespil er et fag, hvor man ikke må være bange for at dumme sig. Man skal turde begå fejl og indse, at det ofte er fejlene, man lærer mest af«.
Måtte slippe angsten
Er du typen, der får sceneskræk?
»Nej, men jeg brugte de to første år på Teaterskolen på at være bange for mange ting. Mest for ikke at være god nok. Den usikkerhed ligger nok stadig i mig, men med alderen har jeg lært at håndtere den bedre. På skolen skal man hele tiden tage stilling til sine valg, alt imens man bliver rettet på konstant. Alle spørgsmålene omkring, hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde, fik mig til at tvivle meget. Men det var en dannelsesrejse at lære sig selv at kende på den måde – og enormt sundt, da det kom til stykket.
Halvvejs igennem uddannelsen fik vi undervisning af teaterinstruktøren Vibeke Wrede, og hun talte til mig på en måde, der fik mig til at give slip på angsten. Vi skulle arbejde med Shakespeare, og jeg valgte et uddrag fra ’Macbeth’. For første gang følte jeg mig fuldstændigt fri i mit arbejde og sprang ud på dybt vand. Det blev et vendepunkt for mig«.
Hvordan fik du rollen i ’Bedrag’ – endda inden du var færdig på skolen?
»Jeg var enormt heldig, at ’Bedrag’ kom lige, som jeg var ved at være færdiguddannet. Jeg havde været til casting på ’Steppeulven’, og casteren, Rie Hedegaard, blev efterfølgende hyret til at finde skuespillere til ’Bedrag.’
Hun kaldte mig ind, og jeg lavede en casting til rollen som Claudia uden overhovedet at tro, at det var noget, jeg ville få. Jeg havde måske sammenlagt haft tre dages filmundervisning på Teaterskolen, så jeg kendte stort set intet til filmarbejde. Men jeg blev alligevel kaldt ind til endnu en casting, denne gang med instruktør Per Fly, hvor vi øvede i to timer og improviserede tekst. En uge efter fik jeg opkaldet om, at rollen var min, hvis jeg ville have den. Det var helt vildt.
Man vil jo altid huske sit første job som nyuddannet, og det her var så meget mere, end jeg nogensinde havde turde håbe på. Faktisk havde jeg stadig tre måneder tilbage af min uddannelse, da vi begyndte optagelserne, og jeg endte med at lave mit afgangsprojekt på serien i stedet for på skolen«.
Var det angstprovokerende at blive smidt ind foran kameraet med danske sværvægtere som Nikolaj Lie Kaas og Per Fly på den anden side?
»Altså, på Teaterskolen vænner man sig til, at andre skuespillere er ens kolleger. Men det er da klart, at når man pludselig arbejder sammen med Nikolaj Lie Kaas og Per Fly, to af de dygtigste inden for deres fag herhjemme, så er der noget at leve op til. Og i starten kunne jeg ikke lade være med at tænke: ’Er de nu også sikre på, at de har valgt rigtigt med mig?’
Det gjorde mig dog rolig at arbejde sammen med Nikolaj, som har så mange års erfaring. Jeg kunne få hjælp af ham, hvis der var noget, jeg var i tvivl om. Nikolaj er jo en aaanelse sødere og rarere i virkeligheden end Sander, haha!
Og når man er så ny som mig, er det dejligt at have nogle kolleger, man kan snakke godt med. Esben Smed, som spiller Nicky, kendte jeg for eksempel allerede fra Teaterskolen, hvor han gik en årgang over mig og var en af dem, der var med til at passe lidt på mig, da jeg startede i sin tid. Han og jeg mødtes tit lige til frokost imellem optagelserne«.
Kønsdebat kan være begrænsende
Hvordan forberedte du dig på at spille Claudia?
»Jeg snakkede en del med en advokat og en nyuddannet jurist på min egen alder og fik undervisning i jura på Københavns Universitet. Det var ret fedt og interessant at få indblik i en verden, jeg ellers absolut intet kendte til. Vi snakkede både om selve arbejdet, men også om hvordan familielivet fungerer med en karriere på det plan«.
Når vi nu er ved Claudias familieliv. En filmskribent i et større dagblad luftede i januar sin utilfredshed med kønsrollerne i ’Bedrag’. Hun mente, at Claudia fremstår stereotyp, når hun skildres som karrierekvinde med klassisk knas på familiefronten. Hvad siger du til den kritik?
»Jeg har godt hørt om artiklen, men har desværre ikke læst den. Køns- og ligestillingsdebatten er uhyre vigtig, men desværre synes jeg nogle gange at den kan – kan – være begrænsende, når man har med fiktion at gøre. Det fede ved Claudia i mine øjne er, at hun netop er både karrierekvinde og mor til sin søn og håndterer begge ting, som mange skilsmisseforældre i den virkelige verden jo gør.
Det bliver så noget sværere, end hun selv havde regnet med, i takt med at hun stiger i graderne, men det tror jeg sådan set er helt i tråd med, hvordan det er for en del forældre i den slags job. Jeg kan selv godt lide, at Claudia ikke bare fremstår som en kold, ambitiøs skid – for det havde nogen sikkert også fundet stereotypt – men har familieforholdene ved siden af.
Når man snakker kønsdebat i dag i fiktion, kan det virke, som om det er en lose-lose-situation. Konklusionen synes tit at være, at ting burde have været gjort anderledes. Jeg tror, at vi skal sætte ind noget før, hvis vi for alvor vil ændre på tingene. Det er en debat, der er sindssygt vigtig at have, men som den er lige nu, så var Claudias karakter formentlig blevet debatteret negativt til den ene eller anden side, uanset om hun havde familieliv eller ej. Og hvad er så ideen med debatten?«.
Er ligestillingen i film og på tv noget, du taler med din kolleger om?
»Ja. Først og fremmest er hele ligelønsdebatten virkelig kommet i spil, og der er Hollywood foregangsby. Og så bliver der snakket om, at der er en mangel på store kvindelige roller, og at det jo er sværere for kvinder at få roller efter en vis alder, fordi der simpelthen bare er skrevet flere hovedroller til mænd. Især når man ser på de store, gamle klassikere.
Men nyere dansk dramatik skubber i en anden retning, og det er positivt. Specielt i vores serier, som rummer kvindelige karakterer, der er både stærke og feminine. Dualiteten i karakteren er, hvad der gør den interessant – som for eksempel med Claudia. Jeg tror også, det er en af grundende til, at Nordic Noir er så populært i udlandet«.
Vil gerne til udlandet
Hvad har været det sværeste ved at indspille ’Bedrag’?
»Det har nok været at lære at være ’ubevidst-bevidst’ under optagelserne – at kunne leve sig ind i rollen med kameraet helt oppe i ansigtet og både ignorere det og vide præcis, hvor det er. Og så har der også ligget en udfordring i at få fagsproget i serien til at flyde helt naturligt, samtidig med at det giver mening for publikum og lyder spændende.
Hvad angår arbejdet med karakteren, så har det været befriende, at Claudia er så forskellig fra, hvordan jeg selv er som menneske. Jeg er slet ikke lige så hård som hende. Men jeg kan sagtens forholde mig til hendes ønske om at give sig 110 procent i sit arbejde«.
Mads Mikkelsen har fortalt, hvordan han tydeligt husker, da hans liv ændrede sig efter ’Rejseholdet’s premiere i sin tid. Han var nede i kiosken og købe cigaretter mandag morgen og pludselig så alle anderledes på ham. Selv kioskmanden bag disken. Var der nogen, der forberedte dig på, hvordan dit liv ville ændre sig med ’Bedrag’?
»Jeg nåede til et punkt, hvor jeg havde fået af vide så mange gange, at alt ville blive anderledes efter premieren, at jeg blev nødt til at holde op med tænke på det og bare være til stede. Arbejdet var lavet, og det var ude af mine hænder. Man kan ikke forberede sig på, hvordan sådan noget bliver, og jeg er ikke synderligt vild med megen opmærksomhed.
Men alt er gået så fint, og der har ikke været de store ændringer i mit liv. Folk kigger da mere på gaden, og nogle vender sig lige, men halvdelen har bare svært ved at placere mig, tror jeg. Meget få har sagt hej eller kommenteret på serien, men det har da været hyggeligt nok, når det er sket. Vi er dejligt afslappede omkring berømmelse i Danmark«.
Mange af dine skuespilkolleger har også opnået succes uden for landets grænser. Går du selv med udlandsdrømme?
»Ja, det gør jeg. Det kunne være fedt at komme ud og arbejde på engelsk. Det sprog kan noget helt specielt. Men for nogle skuespillere kan det kræve mange år og kræfter at få arbejde i udlandet, og man skal lige beslutte sig for, om det er det værd. Lige nu sker der i hvert fald rigeligt for mig herhjemme!«
Ja, for der er jo også en sæson to af ’Bedrag’ på vej…
»Men jeg kan altså ikke sige noget som helst om, om jeg er med«.
Jeg snakkede med Nikolaj Lie Kaas sidste måned, og han sagde præcis det samme. I er meget hemmelighedsfulde. Bliver det ’The Thomas Bo Larsen Soloshow’ eller hvad?
»Det er ikke til at sige.« (Hun graver uskyldigt med sugerøret i sin grønne smoothie og kigger op i loftet, red.).
Hvornår ringer Tarantino?
Right. Hvilke danske film gjorde indtryk på dig, da du voksede op?
»Som barn elskede jeg selvfølgelig ’Nanna’-serien. Jesper Christensen vil altid være Nannas far for mig. Senere blev jeg ret tosset med ’Italiensk for begyndere’ og ’Pusher’-filmene. De er stadig sindssygt fede, når man ser dem i dag. Og så kunne jeg utroligt godt lide Dogme-bølgen, for der skete virkelig noget nyt i dansk film«.
Hvilke udenlandske instruktører ville du gerne arbejde sammen med?
»Der er mange, også danske for den sags skyld. Men Quentin Tarantino er én. Han kan skrive dialoger, der er sindssygt underholdene, selvom de nærmest ikke handler om noget. Som scenen i ’Pulp Fiction’, hvor Uma Thurman og John Travolta spiser burgere. Genial. Jeg var også vild med ’Kill Bill’-filmene«.
Havde du nogen skuespilleridoler som yngre?
»Egentlig ikke rigtig, så vidt jeg husker«.
Really? Du har ellers alderen til at have været med på Leo/’Titanic’-bølgen.
»Jeg skulle lige til at sige, at jeg faktisk ikke engang var en af de piger, der faldt i svime over ’Titanic’! Eller … Okay, det gjorde jeg måske nok alligevel. Men jeg sagde det ikke til nogen. Jeg har muligvis endda påstået, at jeg ikke græd, da jeg så den i biografen, selvom jeg sad og tudbrølede.
Apropos Leo så har jeg øvrigt lige set ’The Revenant’. Shit, en vild film. Jeg var helt på røven over, hvor fed den var. Jeg ville virkelig gerne arbejde sammen med Alejandro Iñárritu en dag. Måden, han bruger magisk realisme i sine meget forskellige film, synes jeg er vildt flot«.
Men med ham kunne du risikere at stå i en iskold flod i ni måneder…
»Haha, ja. Så har det trods alt været knapt så barskt at optage ’Bedrag’«.
Hvor kommer vi ellers til at se dig i år?
»Jeg har indspillet Mikkel Munch-Fals’ komedie ’Swinger’ med Mille Dinesen, Martin Buch, Rasmus Botoft og Birthe Neumann. Den har planlagt premiere til efteråret, og jeg er meget spændt på at se den selv. Og så sker der også en del andre ting, som jeg ikke må tale om endnu…«
Sikke et hemmelighedskræmmeri.
»Sådan er det«.