’Flaskepost fra P’
Mystikken breder sig hurtigt i starten af den nyeste Afdeling Q-film, da havets bølger skyller en gammel flaskepost i land. Som i enhver kløgtig krimi indtræffer de gådefulde spørgsmål straks. Hvem har sendt flasken? Hvilket mysterium ligger bag? Og er startsekvensen et forvarsel om, at Nikolaj Arcel med sine Jussi Adler-Olsen-adaptioner er begyndt at servere gammel vin i nye flaskeposter?
Filmen besvarer alt for hurtigt de to første spørgsmål. Flaskeposten viser sig at indeholde et otte år gammelt råb om hjælp fra en dreng i fangeskab. En oplagt sag for vores helte på Afdeling Q, der efter to vellykkede missioner i ’Kvinden i buret’ og ’Fasandræberne’ stadig tager sig af ældre uopklarede kriminalgåder.
Assad og Rose afkoder hurtigt teksten i flaskeposten og jagter de første spor, der peger i retning af forsvundne børn. Mange er aldrig blevet fundet, og enkelte er blevet kidnappet for nylig. Fælles for hændelserne er, at det drejer sig om børn med religiøse forældre, der forsøger at holde forbrydelserne hemmelige for myndighederne.
Den gnavne og desillusionerede Carl Mørck, der eller har rigeligt problemer med flasker i forvejen, rejser sig fra sine eksistentialistiske alkotåger for at assistere sine kollegaer i en kamp mod uret for at finde hoved og hale i flaskepostmysteriet. En jagt, som man desværre hurtigt bliver passiv beskuer til, da vi længe før vores hovedkarakterer igennem filmseriens sædvanlige sidehistorier og flashbacks får at vide, hvem kidnapperen er, og hvorfor han terroriserer religiøse familier.
Det behøvede såmænd ikke at diskvalificere filmen, hvis nye gåder, herlige digressioner eller tiltrængt karakterfordybelse blomstrede i stedet. Desværre udvikler ’Flaskepost fra P’ sig til en actionpræget thriller i mellemklassen, hvor Carl Mørck og co. styrter rundt i bil, på tog og på hospitaler for at fange forbryderen. Det er efterhånden nemmere at kende forskel på en James Bond-film end at adskille Jussi-filmene.
Arcels manuskripter til ’Mænd der hader kvinder’ og ’Kvinden i buret’ virkede friske og fungerede som selvstændigt helstøbte filmfortællinger, men med ’Fasandræberne’ og nu ’Flaskepost fra P’ føles de samme spændingsopbyggende vendepunkter automatiserede. Der mangler originalitet i dramaturgien og kød på karaktererne, bedst eksemplificeret ved sekretæren Rose der i skikkelse af skuespilleren Johanne Louise Schmidt fremstår som en overfladisk og charmeforladt figur. Danica Curcic som Kimmie udgjorde i ’Fasandræberne’ et frisk kvindeligt modspil, som man i den grad savner i den nye film.
Instruktørstolen indtages denne gang af norske Hans Petter Moland, der før har imponeret med sine sorthumoristiske og skydegale komedier ’En ganske rar mand’ og ’Kraftidioten’. Med sig fra disse film tager han de dygtige herrer Jakob Oftebro og Pål Sverre Hagen, der begge gør det hæderligt i endnu et par lidt for flade roller. Den nye instruktør fortsætter den flotte visuelle stil fra Mikkel Nørgaards to foregående film i serien, men han formår omvendt ikke at bringe noget nyt til filmatiseringerne – andet end underinstrueret og forstyrrende dårligt skuespil blandt børnene og de mindre roller i fortællingen.
Styrkerne ved ’Flaskepost fra P’ skal findes i forlagets religiøse tema og det dynamiske og velspillede partnerskab mellem Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares. Det bringer både underholdning og tyngde til krimien, når den stålfaste ateist Carl Mørck og den moderat troende Assad støder hovedet mod muren i den fundamentalistiske del af Udkantsdanmark, hvor fordomme mødes og udveksles sideløbende med opklaringen af de forsvundne børn.
’Flaskepost fra P’ handler i det hele taget meget om tro – og manglen på samme – i Danmark, og de eksistentielle spørgsmål løfter trods alt krimien op til en gennemsnitlig biografoplevelse.
Kort sagt:
’Flaskepost fra P’ kredser på intelligent vis om religion som hovedtema, men den mekaniske manusadaption mangler Jussi Adler-Olsens uforudsigelige digressioner, hårrejsende mystik og vedkommende karakterfordybelse. ’Flaskepost fra P’ ender som en stram og stilsikker, men gennemsnitlig actionthriller.