Om et par uger smadrer Batman og Superman ind i hinanden, en måneds tid efter tørner Iron-Man og Captain America sammen, og det er alt sammen meget fint. Større, længere, vildere.
Men det mest spændende, der kommer til at ske for Hollywood-blockbustere i år, kan man allerede nu opleve i de danske biografer. I torsdags var der premiere på overraskelsesprojektet ’10 Cloverfield Lane’, en såkaldt blodsslægtning til found footage-sci-fi-hittet ’Cloverfield’ fra 2008, der rusker Hollywood godt og grundigt igennem, så man endelig tænker, at der er håb for den idéforladte filmby.
Historien bag ’10 Cloverfield Lane’ kan man læse her. Det er en bemærkelsesværdig tilblivelsesproces, hvor et uafhængigt manuskript om en kvinde, der efter en bilulykke vågner op i en beskyttelseskælder, blev pudset af og gjort til en franchisefilm, uden nogen vidste det, ikke engang dens tre skuespillere.
Ingen i offentligheden anede, at filmen var på vej, før traileren dumpede ned for blot to måneder siden, og ingen vidste, hvordan filmen hang sammen med forgængeren, og hvilken retning plottet ville tage.
Sætter mystikken tilbage i amerikansk mainstream
I sig selv er det forfriskende at få en Hollywood-film serveret som en surprise a la Beyoncé, Rihanna og Kendrick.
Vi har efterhånden vænnet os til en lind strøm af teasers, trailers, klip, billeder og featurettes, der betyder, at man ofte er træt af filmene, længe før de buldrer ind i biograferne. Selskaberne teaser indledningsvist inciterende, men eroderer siden al mystik, så man føler, man har set filmen, før man sætter sig til rette med popcorn og to liter cola.
’10 Cloverfield Lane’ sætter mystikken tilbage i amerikansk mainstreamfilm, ligesom Louis C.K. for nylig gjorde det for serieformatet med ’Horace and Pete’, der ligeledes – og med fuldt overlæg – dukkede op ud af det blå. Metoden har virket, for ’10 Cloverfield Lane’s box office-succes er hjemme, og forhåbentligt giver det stof til eftertanke i Hollywood.
Genopfinder franchise-formularen
Men det er ikke kun overraskelseselementet, der er befriende ved ’10 Cloverfield Lane’. Det er også den radikalt anderledes måde at tænke i filmfranchises på. Hvor franchise-opfølgere som regel spiller sikkert ved at slå hårdt og opskaleret på de elementer, der gjorde den første film til en succes, vender J.J. Abrams bøtten med ’10 Cloverfield Lane’.
Her var det nemlig et løsrevet manuskript, ’The Cellar’, som han hentede ind fra højre og gav det rygstød, franchisebrandet kan give. En film om tre mennesker i en kælder uden stjerner med klar bankability ville have et svært liv i biograferne. Men mens franchises normalt dominerer så hårdt, at de mindre projekter trænges ud af biograferne, er det her omvendt: Franchisen er den barmhjertige samaritaner, der gør noget småt velfortjent stort.
Det betyder, at man lige nu kan se ’10 Cloverfield Lane’ i Cinemaxx’ gigantiske IMAX-biograf. Og det bør man gøre. For overraskelserne ligger ikke kun i alt det uden om filmen. Selve plottet tager også vilde drejninger, der vidner om, at man har turdet tage store chancer, og at franchises også kan arbejde med abstrakte sammenhænge, lidt a la tv-serien ’Fargo’, hvis sæsoner kun er løst forbundne.
’10 Cloverfield Lane’ sender således på alle niveauer et budskab om mod og nytænkning. Det er lige, hvad Hollywood har brug for.
Læs også: Historien bag: Hvordan ’10 Cloverfield Lane’ tog røven på os alle sammen
Læs også: Anmeldelse af ’10 Cloverfield Lane’