Sacha Baron Cohens nye film, ‘The Brothers Grimsby’, har i dag premiere i de danske biografer. ‘Borat’-stjernen var for nylig forbi Jimmy Kimmel for at vise et klip fra filmen, som vi ikke skal spoile her, da det er filmens mest mindeværdige scene. Blot kan vi nævne, at to mænd i en elefantlivmor er blandt hovedingredienserne.
Det er en ekstremt grafisk og grænseoverskridende scene, og Jimmy Kimmel måtte da også fortælle en skuffet Sacha Baron Cohen, at de ikke kunne vise klippet i tv, men at de kunne vise publikums reaktion på klippet. Og den siger nærmest alt.
Filmen skriver sig således ind i en rig tradition af film, der har bonget helt ud på klamhedsskalaen med en enkelt scene, som er umulig at slette fra hukommelsen, når man først har set den.
Tom provokation eller en herlig hyldest til det bizarre? Vi har valgt 11 af de mest kvalmeinducerende filmscener her – døm selv.
11. Det forkerte hul: ‘Crash’
David Cronenberg slog tidligt sit navn fast med flere film indenfor body horror-genren. Mens film som ‘Scanners’ og ‘The Fly’ bestemt har sine klamme øjeblikke, kan de dog ikke helt måle sig med den aparte præmis, som Cronenberg arbejder med i ‘Crash’. Filmen er baseret på en roman af samme navn og handler om en gruppe personer, der tænder seksuelt på trafikulykker.
Hele filmen er rimelig grotesk, og selvom den famøse scene, hvor James Spaders karakter knalder Rosanna Arquette i et åbent sår på hendes lår, hverken er blodig eller gory, er den rimelig gross på sin helt egen måde. ‘Crash’ var ekstremt kontroversiel, da den kom ud, og i Westminster-bydelen i London besluttede byrådet, at filmen ikke måtte vises i biografen.
10. Rumvæsen har hovedet med sig: ‘The Thing’
John Carpenters legendariske ‘The Thing’ med Kurt Russell fra 1982, som foregår på en isoleret research-station på Antarktis, indeholder den ene klamme scene efter den anden. Filmens titel refererer til den primære antagonist, en parasitisk fremmed livsform, der er i stand til at imitere andre organismer. Og paranoiaen når uanede højder.
Da lægen Copper forsøger at genoplive manden Norris, åbner Norris’ mave sig pludselig og har fået gigantiske tænder, som bider Coppers hænder af. Rumvæsenet kommer derefter ud af maven på ækel vis og ligner en slimet edderkop med Norris’ forvrængede hoved siddende på toppen.
John Carpenter og hans team var under optagelserne bange for, at deres monster faktisk ville blive for klamt, så de skruede lidt ned. Scenen er da også rigeligt frastødende.
9. Bræk, bræk, bræk: ‘Monty Python’s The Meaning of Life’
I ‘The Meaning of Life’ vender Monty Python-holdet tilbage til sketch-formatet fra den oprindelige tv-serie. Filmen er delt op i sektioner, der hver repræsenterer en fase af livet. I ‘The Autumn Years’ får vi serveret sketchen med den grotesk overvægtige Mr. Creosote, som ankommer til en fin restaurant. Da den ekstremt høflige tjener (John Cleese) tager imod bestillingen, siger Mr. Creosote til ham: »Better get a bucket.«
Den charmerende Mr. Creosote misser fuldstændigt spanden med sit projectile vomit og sprayer i stedet sit opkast udover gulvet, sin egen skulder og menuen. Restaurantens øvrige kunder ser på i afsky. Mr. Creosote bestiller samtlige ting på menuen, mens han løbende knækker sig. Den absurd fede karakter fortsætter med at stoppe maden i sig, mens madrester hænger savlende fra hans mund.
Da bordet er stablet med tomme tallerkener, erkender Mr. Creosote, at han endelig er mæt, og han afviser en mintpastil fra John Cleese, som dog insisterer og placerer mintpastillen på Mr. Creosotes tunge og derefter stikker af. Mr. Creosotes gigantiske mave begynder derefter at udvide sig mere og mere, indtil den eksploderer og sprayer indvolde og opkast ud over hele restauranten, hvilket får de andre restaurantgæster til ligeledes at knække sig på stribe.
En klassisk gross-out scene i en komedie af den type, Sacha Baron Cohen bygger oven på – tilsat en ordentlig portion skamløs perversion – i ’Grimsby’.
8. Øjenåbnende: ‘Zombi 2’
Der er noget særligt kvalmefremkaldende ved øjenskader på film, men det er også umuligt at kigge væk. Allerede i Buñuels surrealistiske mesterværk ‘Un Chien Andalou’ fra 1929 ser vi en karakter, der får skåret øjenæblet over med en barberkniv.
Lucio Fulci har fået tilnavnet ‘Godfather of Gore’ for sine giallo-film, og i ‘Zombi 2’ – den italienske sequel til George A. Romeros ‘Dawn of the Dead’ – giver gore-maestroen et eksempel på, hvorfor det er et meget passende tilnavn.
Efter et zombieudbrud på en caribisk ø insisterer en læge, der researcher fænomenet, på at blive på øen, meget imod sin kone Paulas ønsker. Samme aften, hvor Paula er alene hjemme, forsøger en zombie da også at bryde ind i huset.
Det lykkes hende at lukke døren, men zombien slår sin hånd gennem døren, tager fat i hendes hoved og trækker det langsomt mod en lang, spids træsplint, som til sidst stikker gennem hendes åbne øje. En meget effektiv scene, der formår at være meget svær at se på uden at være specielt blodig.
7. Huden jeg bor i: ‘Black Swan’
Et andet eksempel på en scene, der formår at være ulækker på en kreativ måde, er fra Darren Aronofskys psykologiske horrorfilm ‘Black Swan’ fra 2010. Natalie Portman spiller en balletdanser, der får rollen som Svanedronningen i Tchaikovskys ‘Svanesøen’, men som langsomt begynder at miste forstanden.
‘Hangnail’-scenen, hvor Portmans karakter langsomt trækker huden af en af sine fingre, er svær at se på, uden at det løber én koldt ned af ryggen. Man kan argumentere for, at lidt hud, der trækkes af en finger, blegner i forhold til alskens motorsavsmassakrer og torturscener, men der er bare et eller andet enormt frastødende over scenen. Det svarer lidt til negle, der skurrer på en tavle.
Aronofsky tilsyneladende en neglefetich, som kommer til udtryk i ‘Black Swan’ med både fingernegle, tånegle og neglefile. Portmans karakter knækker for eksempel en tånegl til en audition, mens moren, i et forsøg på at klippe Ninas fingernegle, går for ivrigt til værks.
6. Sauteret hjerne: ‘Hannibal’
Et mere klassisk eksempel på en superklam og forstyrrende scene får vi i opfølgeren til ‘The Silence of the Lambs’, Ridley Scotts ‘Hannibal’ fra 2001. Enhver film med en kannibalistisk seriemorder må forventes at indeholde en række klamme scener, og ‘Hannibal’ er bestemt ingen undtagelse. En vansiret Gary Oldman bliver blandt andet ædt levende af nogle vrede grise.
Værst er dog scenen i slutningen af filmen, hvor Hannibal Lecter (Anthony Hopkins) har inviteret Ray Liottas karakter, Paul Krendler, til Fourth of July. Julianne Moore spiller en FBI-agent, som vågner op i en morfinpåvirket tilstand og ser Krendler sidde ved et veldækket bord.
Moores karakter ser på i rædsel, mens Hannibal fjerner en del af Krendlers hjerne, sauterer den og serverer den for Krendler, som gladeligt smager på sagerne.
5. Intimt juleklip: ‘Antichrist’
Lars von Trier erkendte efter premieren på ‘Antichrist’, at han var blevet usikker på, om filmen kunne kategoriseres som en horrorfilm. »Den er ikke særlig horror-agtig… vi gik ikke hårdt efter at lave chok-effekter, og det er måske derfor, at den er ikke en horrorfilm. Jeg tog mere horrorgenren som en inspiration, som der altså kom den her mærkelige historie ud af«.
Selvom ‘Antichrist’ rigtignok ikke er en decideret horrorfilm, indeholder den som bekendt en scene, der gjorde et rimeligt uudsletteligt indtryk på mange biografgængere. Efter i en tidligere scene at have smadret sin mands testikler med en stor træblok og boret et hul gennem hans ben, beslutter Charlotte Gainsbourgs sindssyge karakter for at klippe sin klitoris med en saks. En scene, der er svær at få visket af nethinden.
‘Antichrist’ fik, som ventet, en blandet modtagelse på Cannes-festivalen i 2010. Flere udvandrede fra filmen, og voldsscenerne fik mindst fire personer til at besvime under visningen.
4. Se mor, ingen fødder: ‘Audition’
Den japanske instruktør Takashi Miike har skabt sig et ry for at lave nogle vanvittigt voldelige film, hvoraf hans mest kendte, ‘Ichi the Killer’, byder på en særligt grum torturscene.
Det er dog i Miikes bedste film, ‘Audition’ fra 1999, at hans klammeste scene er at finde. Hovedpersonen Aoyama er en midaldrende mand på udkig efter en ny kæreste. Gennem et underligt audition-forløb ender han med at forelske sig i en ung kvinde ved navn Asami.
Uheldigvis for Ayoama viser det sig, at Asami er skingrende psykopat. Eksempelvis holder hun en fange, som har fået cuttet tungen samt de fleste fingre af, som kun får serveret opkast at spise, og som bor i en sæk.
I slutningen af filmen ser Asami sig sur på Ayoama og forgifter ham med et lammende stof, der gør ham ude af stand til at bevæge sig, men stadig i stand til at mærke alt. Asami begynder derefter at torturere ham med nåle for derefter at begynde at save hans fødder af med en wire-sav.
3. Flov sengeskider: ‘Trainspotting’
Afføring i ansigtet og i munden har alle dage været rimelig ulækkert. I Danny Boyles skildring af en gruppe heroin-misbrugere i Edinburgh dykker Ewan McGregors karakter Mark Renton med hovedet først ned i et fuldstændigt overskidt offentligt toilet, som han selv lige har brugt.
Det er dog ikke den klammeste scene i filmen. Marks ven og misbrugskollega, Spud, vågner i sin kærestes seng efter en hård nat i byen og finder til sin rædsel ud af, at han har haft et lille uheld.
Mens kæresten sidder og spiser morgenmad med sine forældre, prøver Spud at skjule sin udåd. Moren insisterer dog på at vaske sengetøjet, som Spud prøver at holde fast i, så familien ikke kan se, at hans uheld er en særlig grim en af slagsen.
Moren og Spud hiver lidt frem og tilbage i sengetøjet, indtil det til sidst lykkes dem i fællesskab at få kastet afføring i ansigtet på alle ved morgenbordet og ud over hele stuen.
2. ’Chokolade’-muffin: ‘American Wedding’
Én ting er at få lort i ansigtet, en anden er at spise det. Spørg bare Stifler, som i den tredje American Pie-film vælger at æde en hundelorts-muffin. Mens vi både før (‘Pink Flamingos’) og sidenhen (‘The Human Centipede’) har set karakterer spise afføring, er der noget gennemført gross ved at se bæen smurt ud over Stiflers tænder, mens han forsøger at konversere høfligt.
Stifler prøver at imponere Michelles søster Cadence ved at passe familiens to hunde. Ved et uheld får han fodret bryllupsringen til hundene og må derfor holde et skarpt øje med hundenes bowel movements for at få ringen tilbage. Det lykkes da også, og Stifler samler hundelorten op med et stykke kagepapir. På vejen ind for at få ringen tilvejebragt igen, bliver den uheldige Stifler så kaldt over for at tale med Cadences mor.
Stifler accepterer for at undgå at virke uhøflig. Moren spørger ham, hvad han har i hånden, og Stifler forklarer, at det er en chokolademuffin (men i virkeligheden er det en hundelort). Moren kræver uheldigvis at få lov til at smage, hvilket tvinger Stifler til at flå ‘kagen’ ud af hånden på hende og proppe den i munden. Mens hundelorten smelter på hans tunge og klistrer til hans tænder, må den stakkels Stifler stå høfligt og svare på spørgsmål.
Latrinær humor, når det er bedst eller værst, afhængigt af hvem man spørger.
1. Dessert med ekstra øre: ‘Braindead’
Peter Jacksons karriere inden ‘Ringenes Herre’ bød på nogle temmeligt klamme film, særligt ‘Bad Taste’ og ‘Braindead’. En gammel dame bliver i sidstnævnte bidt af en rabies-befængt rotteabe og bliver derefter alvorligt syg. Kropsdele begynder at falde af hende, og inden længe er hele byen blevet til en zombiehorde. Mod slutningen af filmen angriber en karakter eksempelvis sin familie med en græsslåmaskine og slicer dem alle i stumper og stykker.
Den værste scene er dog den, hvor familien skal nyde en lækker omgang cremebudding sammen. En gammel dame får trykket lidt pus ud af en infektion, og det ender i en anden karakters tallerken, som uanende tager endnu en mundfuld af den lækre pus-budding.
Kort efter falder den gamle dames øre ned i hendes budding. Det lægger hun dog ikke mærke til, og hun får i stedet skovlet øret op på sin ske, hvorefter hun begynder at gnaske i det. Velbekomme.