Cannes-festivalen: 10 film, vi vil give vores højre arm for at se i årets program

Om få uger afslører verdens mest prestigefyldte festival, hvilke film der skal dyste om årets Guldpalme. Programmet er altid imødeset med store forventninger, og der spekuleres ivrigt i, hvilke film der klarer cuttet, hvilke film der bliver vejet og fundet for lette, og hvilke film der bare ikke når at blive færdige (som Martin Scorseses ’Silence’ i år).

Der er altid adskillige overraskelser i det endelige program. Men foreløbigt spiller vi med på the expectation game og fremhæver her de to håndfulde film af etablerede, men stadig friske instruktører, som vi inderligt håber på at se under festivalen i maj, og som samtidig har en ærlig chance for at blive udtaget.

Foran kameraet ses folk som Michael Fassbender, Marion Cotillard, Brad Pitt, Shia LaBeouf, Brie Larson og Adam Driver, mens en dansker og en næsten-dansker også er i spil.

1. ’The Neon Demon’ (Nicolas Winding Refn)

’Drive’ gjorde ham til en af verdens mest hypede instruktører, mens ’Only God Forgive’ delte vandene, og nu er Nicolas Winding Refn så klar med sin nye film, ’The Neon Demon’.

Det er første gang, instruktøren giver sit take på en genre, der står hans hjerte meget nær: Horrorfilmen. Men kender man den kompromisløse danske auteur ret, skal vi dog ikke forvente os en konventionel skræmmefilm.

Elle Fanning spiller en ung model, Jesse, der gør kometkarriere i L.A. Hendes hurtige opstigning gør hende dog ikke populær blandt de skinsyge, mere erfarne modeller (spillet af Abbey Lee fra ’Mad Max’ og Bella Heathcote). Også Jena Malone og Keanu Reeves er på rollelisten, mens Cliff Martinez har komponeret musikken, som han gjorde det til ’Drive’ og ’Only God Forgives’.

De første stills vidner om en visuelt betagende film, mens vi med spænding ser frem mod den første trailer.

Refn bør have en god chance for at komme tilbage til Cannes, der har gjort ham til et household-name. Det eneste, man kan frygte, er, at festivalen placerer filmen i de såkaldte midnight specials frem for at indlemme ham i konkurrencesektionen. Som regel er Cannes nemlig ikke et forum for genrefilm. Vi krydser dog fingre for, at ’The Neon Demon’ skal dyste om Guldpalmen.

2. ’It’s Only the End of the World’ (Xavier Dolan)

Mange, inklusive undertegnede, mente, at vidunderbarnet Xavier Dolan burde have vundet Guldpalmen i Cannes 2014 for ’Mommy’.

Han måtte nøjes med Juryens Pris, men måske er det i år, at han stryger hele vejen til tops? Den produktive canadier er klar med sin nye film, ’It’s Only the End of the World’, om en forfatter, der vender hjem til sin familie, som han ikke har set i mange år, for at fortælle, at han er dødeligt syg.

Det lyder en smule hen ad instruktørens Hitchcock’ske ’Tom at the Farm’, der også placerede en ung intellektuel i et ruralt miljø. Men mon ikke Dolan overrasker som altid, og i hvert fald er det inciterende, at hans nye film inkluderer den absolutte top inden for fransk skuespilkunst. Gaspard Ulliel (’Saint Laurent’) spiller forfatteren, mens Marion Cotillard, Lea Seydoux (’Adèles liv’, ’Spectre’) og Vincent Cassel gør ham selskab på rollelisten.

Dolan arbejder også på sin første engelsksprogede film, men han fortsætter altså lidt endnu på fransk, og vi glæder os afsindigt til at se, om han kan leve op til karrierehøjdepunktet ’Mommy’.

3. ’The Light Between Oceans’ (Derek Cianfrance)

Ryan Goslings navn er særligt tilknyttet to stærke instruktører: Nicolas Winding Refn og amerikanske Derek Cianfrance, hvis to fremragende film ’Blue Valentine’ og ’The Place Beyond the Pines’ begge havde Gosling i nogle af karrierens bedste roller.

Ligesom Refn og Gosling holder en pause fra deres bromance, betræder Cianfrance også nyt terræn. Stjernebesat kan man dog roligt kalde hans nye film: Michael Fassbender og Alicia Vikander, der blev kærester under optagelserne, spiller et ægtepar, der holder gang i et fyrtårn i Australien og redder en baby fra druknedøden. De beslutter sig for at opfostre barnet, som var det deres eget.

Filmen er baseret på en bog af M.L. Stedman, og ud fra traileren at bedømme bliver der fuld knald på følelserne. Cianfrance vandt i Cannes 2010 debutprisen for ’Blue Valentine’, som var med i underprogrammet Un Certain Regard. Det virker oplagt, at festivalen trækker ham op i superligaen, og så vil man næppe heller være kede af at få verdensnavne som Vikander og Fassbender trukket til Croisetten.

4. ’The Handmaiden’ (Park Chan-wook)

Den sydkoreanske instruktør bag nyklassikeren ’Oldboy’ debuterede i 2013 på engelsk med den veloplagte genreleg ’Stoker’, men nu er han tilbage i fødelandet med ’The Handmaiden’.

Filmen handler om en lommetyv, der planlægger at snyde en rig arving for hendes penge, og man skal næppe forvente sig et straight romantisk drama i hænderne på Park Chan-wook, der har en forkærlighed for vold og blod.

Det oplevede Cannes, da han sidste gang besøgte festivalen med den alternative vampyrfilm ’Thirst’. Han har vundet priser på festivalen to gange før, Grand Prix for ’Oldboy’ og Juryens Pris for netop ’Thirst’.

5. ’American Honey’ (Andrea Arnold)

Andrea Arnold er en af verdens mest prominente kvindelige instruktører med mesterlige film som ’Red Road’, ’Fish Tank’ og ’Stormfulde højder’ på cv’et. Hun har ikke lavet en film efter sidstnævnte for fem år siden (men instrueret et par afsnit af ’Transparent’ i mellemtiden), så det er længe ventet, at hun nu gør comeback.

’American Honey’ er hendes første amerikanske film og handler om en teenagepige, der tilslutter sig et omrejsende hold af magasinsælgere, som fester hårdt på deres færd. Bemærkelsesværdigt er Shia LaBeouf med i en sjælden filmrolle, mens talentet Sasha Lane har sin første filmrolle, og Riley Keough (også aktuel i den kommende Soderbergh-serie ’The Girlfriend Experience’) også slutter sig til castet.

Det skal blive interessant at se, om Arnold kan videreføre sin særlige psykologiske sensibilitet i USA. Har hun lavet en god film, må hun være selvskrevet i Cannes, hvor både ’Red Road’ og ’Fish Tank’ deltog i konkurrencen.

6. ’War Machine’ (David Michod)

David Michods western-postapokalypse-film ’The Rover’ med Robert Pattinson og Guy Pearce blev vist uden for konkurrence i Cannes for et par år siden, men måske han indlemmes i det fine konkurrenceselskab med sin nye film?

’War Machine’ er opsigtsvækkende af flere årsager. Dels er den blevet købt af Netflix i bedste ’Beasts of No Nation’-stil, dels har den en vis Brad Pitt i ensemblet sammen med blandt andre Emory Cohen fra ’Brooklyn’.

Filmen er en satire over kampagnen bag USA’s Afghanistan-krig. Og den vil måske på papiret passe bedre ind på en af de store efterårsfestivaler i Nordamerika (som Toronto), men vi håber inderligt på en tidlig europæisk verdenspremiere i det sydfranske.

 

7. ’Heartstone’ (Gudmundur Arnar Gudmundsson)

Det synes usandsynligt, at andre danskere end Nicolas Winding Refn er i spil til årets festival, men til gengæld kan vi tillade os at heppe på vores nordiske kollegaer.

Svenske Johannes Nyholms første spillefilm, ’The Giant’, er i spil, og det samme er islandske Gudmundur Arnar Gudmundssons ’Heartstone’, der ligeledes er en debut. Filmen handler om to drenge, der vokser op i en lille islandsk by og udvikler modsatrettede kærlighedsfølelser.

Den autodidakte instruktør har gjort opmærksom på sit sjældne talent med kortfilmene ’Artún’ og ’Whale Valley’, der blev vist på Cannes-festivalen. Og vi kan faktisk godt tage noget af æren for ham, for han har boet i Danmark siden 2009. Bare vent, bliver han udtaget, er han dansk ind til benet!

8. ’Julieta’ (Pedro Almodóvar)

En af de mest sikre forudsigelser i årets Cannes-stak er Pedro Almodovars nye film, ’Julieta’. Den spanske mester har deltaget i Cannes adskillige gange og både vundet for bedste instruktør (’Alt om min mor’) og bedste manuskript (’Volver’).

De seneste år har det været op og ned for Almodóvar. Hans seneste, ’De elskende passagerer’, var en bagatel, mens ’Huden jeg bor i’ fra 2011 var et anderledes foruroligende stykke body-horror. ’Julieta’ handler om en kvinde i to epoker – nutiden, hvor hun er på randen af et nervøst sammenbrud, og for 30 år tilbage, hvor hun blomstrede.

Det lyder som en kontemplation over temaer, de færreste kan bedre end Almodóvar. Spørgsmålet er, om det er nok til, at han kan hjemtage sin første Guldpalme.

9. ’Free Fire’ (Ben Wheatley)

Ben Wheatley er en af de mest spændende nyere engelske instruktører med en forkærlighed for stump vold og outsider-karakterer i film som ’Kill List’, ’Sightseers’ og ’Down Terrace’ .

Og så er han særdeles produktiv. Mens hans syrede Tom Hiddleston-film ’High-Rise’ knap nok har fået premiere rundt omkring i verden, er han allerede klar med sin opfølger, ’Free Fire’. Filmen udspiller sig i 1978 og kredser om en eskalerende bandekrig, og i den stærke besætning finder vi den nylige Oscar-vinder Brie Larson, Cilian Murphy, Armie Hammer, Sharlto Copley, Jack Reynor og Sam Riley.

Wheatley har ikke tidligere været en del af det fine Cannes-selskab, men man kan sagtens forestille sig, at festivalen har lyst til at alliere sig med en så egensindig europæisk instruktør.

10. ’Paterson’ (Jim Jarmusch)

Efter et par svage film fik indie-legenden Jim Jarmusch et comeback med ’Only Lovers Left Alive’, en übercool vampyrfilm med Tom Hiddleston og Tilda Swinton.

Det er bare én af grundene til at glæde sig til hans opfølger, ’Paterson’, der foregår i New Jersey-byen af samme navn og handler om en buschauffør slash digter. En anden grund er, at manden spilles af en af tidens største skuespillere, den efterhånden allestedsnærværende Adam Driver, der formår at kombinere det bredeste af det bredeste (’Star Wars’) med kunstneriske, auteurdrevne film.

Jarmusch har en lang historik med Cannes-festivalen, hvor han vandt debutprisen for ’Stranger Than Paradise’ i 1984 og blandt andet senere vandt Grand Prix-prisen for ’Broken Flowers’, hans mest tilgængelige film i karrieren. Også ’Only Lovers Left Alive’ var indlemmet i hovedkonkurrencen, så det ligger lige til højrebenet, at ’Paterson’ er Cannes-bound, hvis den da når at blive færdig.