‘Roots’: Et nyt wakeup-call til USA om landets dunkle fortid
Den nye miniserie ’Roots’ er en ordentlig mundfuld. Både selve den episke fortælling og tv-seriens egen forhistorie: Bogforlægget fra 1976 blev en bestseller, og den efterfølgende tv-filmatisering blev et kæmpe fænomen i 1977 og står stadig som en af de mest sete tv-serier nogensinde. Serien blev genstand for en bred debat i USA og blev i mange år efter blandt andet brugt i skoler til at oplyse om landets slave-tid.
Og nu bliver historien så fortalt endnu engang i en 2016-lækker version, der mærkeligt nok udgives samme uge, som Muhammed Ali døde – Ali frasagde sig ligesom hovedpersonen i ’Roots’ det navn, som det hvide Amerika havde givet ham.
Roots er løst baseret på forfatteren Alex Haleys egne forfædre og -mødres historie. Den begynder i det nuværende Gambia i 1750, hvor drengen Kunta Kinte fødes ind en ressourcestærk krigerfamilie. Som halvvoksen dreng gennemgår han traditionsrige overgangsriter og påbegynder træningen til kriger som sin far.
Men hans tilværelse forandres brat, da han som udløber af lokale konflikter bliver taget til fange og solgt til et engelsk slaveskib og sendt til USA. Over de næste fire spillefilmslange afsnit fortælles Kunta Kinte og hans efterkommeres historie frem til slaveriets ophør efter borgerkrigen i 1865. Hver generation møder på ny slaveriet og racismens brutalitet, og hver generation trækker på forskellige måder på idéen om og overleveringerne fra Kunta Kinte og hans afrikanske ophav.
Den nye filmatisering er sine steder meget gribende og fortælles primært som et lødigt melodrama, båret af gedigent skuespil af erfarne ansigter som Forest Whitaker, Anna Paquin og ikke mindst af stærke debutanter i centrale roller: Malachi Kirby som Kunta Kinte og Regé-Jean Page som hans søn, Chicken George. At fortælle flere generationers historie med de samme skuespillere på blot nogle få timer indebærer altid en række troværdighedsproblemer. Ældningen løses ganske hæderligt med makeup, men det er indimellem svært at holde engagementet, når der pludselig går ti eller tyve år, og vigtige karakterer er forsvundet, mens deres børn har taget over.
En af seriens producere har fortalt, at hans motivation til et remake var, at hans 16-årige søn slet ikke blev revet med af 1977-serien. Og har man tålmodighed til det lange format, vil de fleste moderne seere da nok også lade sig rive med af den elementært spændende familiesaga. Det melodramatiske greb driver effektivt historien fremad, og serien formår faktisk at finde en vis balance i skildringen af mekanismerne bag slaveriet:
Fortællingen har godt nok sine despotiske, sadistiske galninge, men viser også, at slaveriet overlevede, fordi det nød bred opbakning blandt de hvide amerikanere, og gennem en række brutale magtstrategier, der splittede slavernes familier eller direkte spillede dem ud mod hinanden.
Jeg ved ikke, om ’Roots’ er den serie, sorte amerikanere har brug for i 2016. Der er nu gået over 150 år, siden slaveriet blev endegyldigt ulovligt i USA, og der er stadig lang vej til reel ligestilling for landets sorte befolkning. Heldigvis bestræber serien sig jævnligt på at pege fremad, så vi bliver mindet om, at undertrykkelsen desværre fint kunne overleve slaveriets afskaffelse.
Slavernes umulige drømme om at spare sammen til at kunne købe sig selv fri antydes som en parallel til, at nutidens amerikanske drøm om social mobilitet forbliver en utopi for de fattigste. Og mange sorte vil sikkert kunne spejle sig i Kunta Kintes amerikanske virkelighed, hvor ikke kun frihed og rettigheder, men også kultur, traditioner, musik og historiefortælling primært tilhører de hvide, europæiske indvandrere.
»Jeg hader det her land«, råber Kunta Kinte på et tidspunkt, men indser på samme tid, at han må forsøge at leve i det, for her bor han, hans kone og børn. For hans børn og deres børn træder rødderne fra Afrika frem som en alternativ fortælling med egne traditioner, sange og – ikke mindst – en identitet, der giver plads til at være sort.
Om man som sort amerikaner i nutiden finder plads til sig selv i denne tanke, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men den nyfortalte historie om Kunta Kinte og hans families kamp og lidelser mindede i hvert fald mig om det ubærlige spild af generationers liv, slaveriet forårsagede. Og om de smertefulde konsekvenser, vi stadig lever med i dag.
Kort sagt:
I 1977 blev tv-serien ’Roots’ et wakeup-call til USA om landets dunkle fortid. Nu er serien blevet genindspillet, og gennem en enkelt families historie river den nye seere med på en gribende rejse tilbage til USA’s hæslige tid som slaveri-nation.