De fleste danskere har nok brug for en forklaring, hvis du udbryder »Beam me up Scotty!« eller smider håndtegnet for vulcan-racen. På trods af ’Star Trek’-franchisens enorme popularitet verden over, har vi i Danmark aldrig fået del i godterne, fordi vores primære tv-kanaler ikke har købt og vist ’Star Trek’-tv-serierne.
Men i stedet for at græde over spildt mælk, så vend det til noget positivt, hvis du ikke har set ’Star Trek’ før. Du har nemlig et helt univers med fremragende historier og eventyr til gode.
Franchisen byder på intet mindre end seks forskellige tv-serier og snart tretten forskellige spillefilm. 50-års jubilæet fejres med premieren på det tredje kapitel i reboot-filmserien, som blev skudt i gang i 2009 med J. J. Abrams ’Star Trek’.
Men hvorfor bør man kaste sig over netop ’Star Trek’, når ’Star Wars’ og ’Jurassic Park’ samtidig spytter gedigne sci-fi-film ud i biograferne? Her er fem essentielle grunde til, at ’Star Trek’ er bedre end Tour de France på regnfulde feriedage.
1. Fred i stedet for krig
’Star Trek’ opstod i 60’erne og skiller sig ud fra mange andre rumeventyr, fordi den handler om mennesker, der udforsker rummet på baggrund af langhårede værdier som sameksistens og fred. Værdierne stammer fra 60’ernes hippiekultur og har fulgt serien lige siden.
Det står i kontrast til sci-fi-kollegaen ’Star Wars’, der allerede i titlen lægger op til krig i rummet. ’Star Trek’ byder nok på drabelige kampe langt væk fra planeten Jorden, men det er ikke seriens omdrejningspunkt.
I både den originale tv-serie og J. J. Abrams’ film følger vi besætningen på udforskningsfartøjet USS Enterprise, som ledes af den selvsikre, modige og sympatiske kaptajn James T. Kirk. Hans besætning består af mennesker fra hele verden og tæller den kampsportsdygtige asiat Mr. Sulu, den smukke afroamerikanske kommunikationsofficer Uhura, den skotske ingeniør Scotty og besætningens yngste medlem, den russiske teenager Chekov.
Den multikulturelle sammensætning er ikke tilfældig, da Star Trek foregår i en mere sofistikeret og lysere fremtid, hvor hele jordens befolkning kommer godt ud af det med hinanden.
2. Vulcans
Tv-seriens skaber Gene Roddenberrys vision for ’Star Trek’ var at fortælle historier som viser, hvad menneskeheden i fremtiden på utopisk vis kan udvikle sig til.
Beboere af planeten Vulcan, som én af seriens kernekarakterer, Mr. Spock, tilhører, er et interessant billede på en race, som har en voldelig fortid, men som har taget ved lære af sine fejl og nu lever på fredelig vis. De har lært at styre deres følelser og lever deres liv efter logik og fornuft. En næsten perfekt race, som på mange måder minder om fantasyfilmenes elverfolk.
Vulcans er et af sci-fi-genrens bedste eksempler på en fiktiv race, der er både fantastisk og spændende, men alligevel så detaljeret og gennemført, at den virker troværdig. Med tiden er der kommet så mange informationer om vulcans gennem tv-serierne og filmene, at de virker yderst realistiske.
Du kan kende en vulcan på de spidse ører og grydehåret, men de er forskellige fra mennesker på mange måder. Deres hjerte sidder, hvor et menneskes lever normalt sidder, og de er alle vegetarer. Vulcans er markant stærkere og lever længere end mennesker – til gengæld parrer de sig kun hvert syvende år!
3. Universets bedste bromance
’Star Trek’ er bedst, når historier brygges over facetterede karakterer. Den nye filmserie er rig på rumaction, men hovedårsagen til succesen ligger i persontegningen.
’Star Trek’ omhandler altid besætningen på et rumfartøj og kredser som regel omkring kaptajnen og hans eller hendes forhold til den øvrige besætning. I den originale tv-serie og i de nye film består hovedpersonerne af en trio af mænd.
Fartøjets læge Dr. Leonard McCoy, bedre kendt som Bones, er nære venner med kaptajnen James T. Kirk, som igen har et nært forhold til sin førsteofficer og videnskabskonsulent Mr. Spock. Denne trio har forskellige temperamenter og verdenssyn, men respekterer og elsker hinanden.
Forholdet mellem Kirk og Spock er så kompliceret og hjertevarmt, at det må være universets bedste bromance. Kirk er en trofast mand, som vil give sit liv for sin besætning og sine venner, hvor Spock ræsonnerer som en maskine og er villig til at ofre sit eget og endda sine venners liv, hvis det giver logisk mening.
I flere afsnit af tv-serien samt i Abrams’ stærke toer ’Star Trek Into Darkness’ understreges dette umage pars vilje til at dø for hinanden og for at redde rumskibets besætning.
De to mænd symboliserer venskab på en kompliceret og hjerteskærende måde, som får Luke Skywalker og Han Solos spontane og ordfattige venskab til at minde om venskabet mellem kniv og gaffel.
4. Ekstreme dilemmaer
Sci-fi-genren er kendt og elsket blandt andet, fordi den kan skubbe menneskelige karakterer ud i situationer og dilemmaer, som de ikke ville møde, hvis de færdedes i et realistisk miljø.
Skal Ripley dræbe sine venner, efter de er blevet klistret fast til en væg og brugt til at avle dødbringende rumvæsner i ’Alien’? Er det i orden, at en lille gruppe mennesker lader hele menneskeheden i stikken for at starte en ny koloni på en fremmed planet i ’Interstellar’?
Eksistentielle overvejelser som disse bliver besætningen i ’Star Trek’ konfronteret med gang på gang, og svaret ligger ikke altid til højrebenet.
I seriens første afsnit møder besætningen på USS Enterprise nogle avancerede rumvæsner, som samler på andre racer i universet og holder dem fanget ved at lade dem udleve deres lykkeligste drømme i fantasien. Er det moralsk acceptabelt?
Skal Spock ofre sig selv i en vulkan for at redde en beboet planet, og skal man i det hele taget lege Gud og redde en planet, som af naturlige årsager ellers ville gå under? Det er bare åbningsdilemmaerne i ’Star Trek Into Darkness’, som kun bliver sværere og mere intense filmen igennem.
De ekstreme situationer, som besætningen i Star Trek møder ude i rummet, skubber ofte til menneskets moralske kompas, og det er lige spændende hver gang, der skal træffes et skæbnesvangert valg.
5. Tidsrejser, paralleluniverser og dobbeltgængere
I ’Star Trek’ kan alt lade sig gøre, hvilket er én af hovedårsagerne til, at du med det samme skal kaste dig ud i universet.
The Enterprise har flere gange rejst i tiden og hele forudsætningen for den nye filmtrilogi er faktisk, at tv-seriens gamle Spock spillet af Leonard Nimoy rejser tilbage i tiden for at stoppe et læs skurke og derved kommer til at ændre på historien.
De nye film foregår derfor i et parallelunivers til det originale ’Star Trek’-univers, som for nyligt er blevet døbt ’The Kelvin Timeline’. Universets historie ændres, da de tidsrejsende skurke smadrer Kirks faders skib, USS Kelvin, i selvsamme øjeblik, Kirk bliver født.
I tv-serien har Kirk rejst både frem og tilbage i tiden og har endda mødt en ond version af hele sin egen besætning. Det er guf for tegneseriefans og sci-fi-elskere, og ’Star Trek’ er fyldt til randen med virkelighedsforvrængende fortællinger.
I det utvivlsomt bedste afsnit af den originale tv-serie ’The City on the Edge of Forever’ rejser Kirk, Spock og Bones tilbage i tiden og rammer New York i 1930’erne.
Her når Kirk at møde sit livs kærlighed, som desværre dør for øjnene af ham, inden han rejser tilbage til det sekund, han tog afsted. Det er et rørende øjeblik, som den tapre Kirk kommenterer med den legendarisk kølige kommentar ’Let’s get the hell out of here’.
Star Trek universet og dets karakterer har altid være grobund for fantastiske fortællinger, som udfordrer dyder som venskab, loyalitet, kærlighed og medmenneskelighed og dermed understreger deres vigtighed.
Fortællemulighederne er utømmelige, og hvis du ikke orker at gå tilbage til gamle film og tv-serier kan du springe på, når Bryan Fuller, manden bag den fremragende tv-serie ’Hannibal’, kommer på banen med sin spritnye Star Trek-serie til næste år.