’The Night Of’: Spændende HBO-miniserie om en – måske – uskyldigt dømt

Det amerikanske system er under pres fra alle sider. Fra den populistiske højrefløj sætter man spørgsmålstegn ved samtlige autoriteter, som når Donald Trump har held med at lade holdninger trumfe nøgterne facts. Fra venstrefløjen sætter man humanistisk fokus på individet, der kommer i klemme i den gråbureaukratiske umenneskeliggørelse.

Måske er det derfor, at den ene populære serie efter den anden prikker til vores foragt over for systemet. ’Serial’, ’Making a Murderer’, ’American Crime Story: The People v O.J Simpson’ dissekerer retssalens fejlslutninger og viser, hvordan sandheder fordrejes og menneskers liv ødelægges af rigide regler og grov udnyttelse fra udspekulerede eller bare ignorante skrankepaver. Retssystemets uretfærdigheder er selvfølgelig et hyppigt tilbagevendende tema i fiktionen (tænk bare på Fritz Langs ’Fury’ fra 1936 eller Harper Lees ’To Kill a Mockingbird’ fra 1962), men historiernes gennemslagskraft lige netop nu antyder et særligt tidstypisk sentiment, også herhjemme. Fra politiet til DSB og folkeskolen: Systemet har ingen venner.

HBO’s miniserie over otte afsnit, ’The Night Of’, lægger sig i slipstrømmen på kriminalfortællingerne om en – måske – uskyldigt dømt.

Naz er en ung newyorker af pakistansk herkomst, der klarer sig godt på universitetet, hvor han er hjælpelærer for skolens sportsstjerner. Han er en pæn dreng, en nørd, der griber chancen, da han en dag inviteres til fest med the cool kids.

Hans lift går i vasken, så han låner (stjæler) sin fars gule taxa og tøffer afsted fra Jackson Heights i Queens mod det fine Upper West Side, indtil en ung smuk kvinde, Andrea, sætter sig ind på hans bagsæde. De falder i snak, og det ene tager det andet: Stoffer, knivleg, sex, søvn og så… blod. Da Naz vågner, er Andrea blevet stukket ihjel.

Han flygter, men når ikke langt. Beviserne er overvældende. Han har endda mordvåbnet i sin inderlomme! Selv fastholder han sin uskyld, og som publikum ser vi da – langt hen ad vejen – heller ingen grund til at tro andet, end at han er blevet framet for mordet.

Men i retssystemet er sandheden ligegyldig, som Naz’ nyfundne advokat Jack Stone (John Turturro) påpeger. Den smålurvede ambulancejægeradvokat Jack nærmest falder over sin nye klient, da han spotter Naz i fængselscellen og tilbyder sin assistance i en sag, der er way out of his league.

På den ene side følger vi således Jacks bestræbelser på at få Naz frikendt, på den anden side Naz’ ophold i fængslet, hvor han rusker tremmer, mens han afventer retssagen. Det giver et rystende intimt indblik i, hvordan det må være at få ens liv vendt på hovedet på én fatal nat. Og første afsnit er en tålmodig, intens odyssé gennem natten med tydelige markører af de detaljer, der formentlig vil komme til at spille en rolle senere.

Her er Riz Ahmed (’Nightcrawler) i sit es som skrøbelig geek, hvis verden bryder sammen. Mindre overbevisende er han som rå fængselsbandit, men det er ikke kun hans skyld: Serien er så opsat på at vise, hvad det gør ved et menneske at blive opslugt af ’systemet’, at den skrider for hurtigt og utroværdigt frem i skildringen af Naz’ forråelse. I fængslet må Naz lære at overleve, og han bliver hurtigt protegé for fængselskongen Freddy (Michael K. Williams, Omar fra ’The Wire’, hvem ellers), der savner intellektuelt modspil og ser et lys i den kvikke Naz.

Sangen om fangen, der mister noget af sig selv i kampen for at klare sig i kasjotten, har vi hørt før (vi er skræmmende tæt på den danske ’R’), og det er ærgerligt, at serien i store dele føles mere som en fængselsserie end som en kriminalthriller. Det er Naz, der hurtigt bliver rubriceret i samme islamistiske bås som 9/11-terroristerne, som midtpunkt for en overskriftsskabende forbrydelse, der er interessant, ikke så meget hans navigationer gennem fængslets junglelov.

Uden for fængslet står fortællingen til gengæld stærkt, ikke mindst med John Turturros advokat, som lider af grum psoriasis på fødderne og derfor går i kroniske sandaler og klør sig med spisepinde. Det er et skævt og sympativækkende take på den klassiske advokatunderdog, der godt kan smile kynisk af, at han har scoret en karrierefremmende sag, men som samtidig har hjertet på rette sted. Selvom rollen oprindeligt skulle være spillet af James Gandolfini (hvad man ikke ville have givet for at se dét), er Turturro en næsten fuldgod erstatning.

’The Night Of’, som er baseret på den britiske ’Criminal Justice’, var et passionsprojekt for Gandolfini, og det er i det hele taget vægtige kræfter, der står bag, med hovedforfatterne Steve Zaillian (’Gangs of New York’, ’American Gangster’) og Richard Price (adskillige afsnit af ’The Wire’) i front. Det mærkes, både i den nuancerede miljøfremstilling og det konsekvente visuelle udtryk i 50 nuancer af gråblå.

Vi får et meget specifikt, taktilt billede (og lydbillede) af New York, og Zaillian og Price kompenserer for det nærmest livløse udtryk med små glimt af fin humor, som når samtlige jurymedlemmer snorksover til en alenlang videointroduktion forud for retssalsarbejdet.

Og gjorde Naz det så? Er systemet så råddent? Pressen fik syv ud af otte timer til rådighed, så jeg er lige så vildfaren som jer. Men ’The Night Of’ er spændende og solid nok til, at jeg hungrer efter svaret.

Anmeldelsen er baseret på syv afsnit.