Vi husker alle med fryd, dengang Ricky Gervais kun kunne lave noget, der var sjovt. Dengang i midten af 00’erne hvor den dengang lidt trindere engelske komiker lavede pionerværker som ’The Office’ og ’Extras’, samt da han i 2010-2012 og igen 2016 på legendarisk vis var vært for Emmy-uddelingen.
Men siden er det gået ned ad bakke for ham. I sidste uge var der premiere på ’David Brent: Life on the Road’, hvor han genopliver sin berømte karakter fra ’The Office’, der gjorde ham kendt og elsket. Et dårligt tegn. Denne genoplivning af arvesølvet følger efter et par store flovsere. ’Special Correspondents’ på Netfllix har sølle 13% på anmeldelsessiden Rotten Tomatoes, og den fladpandende komedie fik én stjerne af vores anmelder. Det ligner et mønster, med den kiksede tv-serie ’Derek’ in mente.
Men der er en grund til, at Ricky Gervais nogensinde slog igennem. ’David Brent: Life on the Road’ har ikke fået dansk biografpremiere endnu, så vi lader tvivlen komme ham til gode og ser her tilbage på ti af øjeblikke, der viser Ricky Gervias’ store komiske talent og mange facetter.
Hollywoods spydige provokatør
»Byd velkommen til Ashton Kutchers far, Bruce Willis«.
Det er langtfra alle, der kan slippe godt fra en så kæk bemærkning om en af Hollywoods største stjerner, og hans ekskones unge kæreste. Ricky Gervais leverede den skarpe vittighed som vært for Golden Globes prisuddelingen i 2011, en rolle han efterhånden har optrådt i fire gange.
Der er noget utrolig befriende over en mand, der som Gervais med en fadøl i hånden tør at gå i kødet på folk, mens han står ganske få meter foran dem. Ingen blev skånet for Gervais’ spydige bemærkninger, der blev leveret med vanlig overlegen charme. Han satte spørgsmålstegn ved kendte scientologers seksuelle orientering, gjorde grin med Robert Downey Jr.’s ophold på afvænningsklinikker og lokalfængsler samt stod for en gigantisk nedsabling af Tim Allen:
»Hvad kan jeg sige om de to næste prisuddelere? Den første er en skuespiller, producer, forfatter og instruktør, hvis film har indtjent 3,5 milliarder dollars. Han har vundet to Oscars og tre Golden Globes for hans stærke og mangfoldige præstationer i film som ’Philadelphia’, ’Forrest Gump’, ’Cast Away’, ’Appollo 13’ og ’Saving Private Ryan’. Den anden er Tim Allen«.
Ricky Gervais viser, at han ikke er bange for at lave sjov med folk, selvom de tilhører Hollywoods elite – og så selvfølgelig Tim Allen.
Kærlighed til den velmenende klovn
»Det er jo ikke dårligt, vel? ’Dårligt’ antyder, at det er ondskabsfuldt eller noget i den stil. Det er bare ringe. Det er skrald. Der er lort – en lorte-sitcom«.
Det er ikke ligefrem den mest motiverende tale som agenten Darren Lamb, der på fortræffelig vis spilles af Gervais’ samarbejdspartner Stephen Merchant, leverer i denne scene fra successerien ’Extras’. Ricky Gervais spiller en aspirerende skuespiller, Andy Millman, der netop har fået sin egen comedyserie på BBC. Problemet er bare, at serien er fladpandet, og anmelderne kritiserer den voldsomt, til trods for at den åbenbart er en seersucces.
»6 millioner mennesker så den i aftes, men alligevel er der ingen af anmelderne, der kan lide den«, siger en frustreret Andy Millman.
»De kender jo comedy og ved hvad, de snakker om. Men den almene befolkning…«, trøster agenten.
Scenen er et godt eksempel på, hvordan Gervais’ karakter ofte er overbærende, når han møder den form for uduelighed, som her repræsenteres af hans agent. Dét at Gervais’ karakter igennem serien er omringet af folk, der ikke altid har lige godt styr på dem selv og deres karrierer, skaber hurtigt en form for sympati for ham, fordi han let fremstår som en godhjertet person.
Selvom agenten i denne scene er velmenende, udstråler han ikke ligefrem kompetence. Men dette taler kun til seriens ære, fordi man som seer ikke kan undgå at holde af de uperfekte karakterer. Inkompetencen overskygger nemlig aldrig, at de på mange andre måder er likeable.
Kendte slipper tøjlerne
»No one makes fun of Tim Allen on my watch and gets away with it«.
Som hævn for Ricky Gervais’ spydige jokes til Golden Globes har Johnny Depp, der her leverer en genial gæsteoptræden i serien ’Life’s Too Short’ med Warwick Davis og af Gervais og Merchant, skrevet nogle jokes om Gervais, så han kan smage sin egen medicin.
»Hvorfor har Ricky Gervais indtalt en række lydbøger? Så de blinde også kan hade ham«.
Scenen udvikler sig hurtigt til, at Johnny Depp fremstår som en overfølsom stjerne, der er blevet såret over Gervais’ jokes. Det er et af mange eksempler på, at Ricky Gervais forstår at iscenesætte kendte Hollywood-stjerner og få deres humoristiske evner frem. Det samme gør sig gældende i ’Extras’, der er spækket med kendte, der laver cameos – alt fra George Michael, der leder efter sexpartnere i en park, til Robert De Niro, der er utrolig fascineret af en kuglepen med en nøgen dame på.
I et andet afsnit af ’Life’s Too Short’ får Gervais og Merchant besøg af ’Taken’-stjernen Liam Neeson, der har besluttet sig for at ændre sin karrierevej og prøve kræfter med stand up. Problemet er bare, at Neeson med det alvorstunge ansigt konstant vender tilbage til tunge emner som fattigdom, prostitution og aids.
Der er ingen tvivl om, at Gervais selv besidder store evner inden for comedy, men det fortæller også en del om ham, at han kan få seriøse skuespillere til at brillere i en for dem uvant genre. Comedy er som bekendt blandt de sværeste kunstformer at lave ordentligt, hvilket blot er et vidnesbyrde om Gervais’ evner til at hjælpe store Hollywood-stjerner med at finde deres comedy-gen.
Ateist med stort A
»I begyndelsen skabte Gud himlen og Jorden. Der er dog ikke nærmere detaljer om det. Han behøver ikke at forklare det for dig, for du vil sikkert ikke kunne forstå det. Han har jo en kæmpe hjerne, og din hjerne er lille, så du ville bare sige ’hvad?’, og han ville sige ’stol på mig, det var mig, der gjorde det’«.
Ricky Gervais gik til bibelundervisning som barn, inden han fandt ud af, at han ikke troede på Gud. Det har tilsyneladende lært ham en masse anekdoter om religion og rustet ham til med komisk snilde at dissekere Biblen og skabelsesberetningen, som han blandt andet gør det i stand up-showet ’Animals’.
Gervais’ provokerende stil kommer ham til gode, når han med overlegenhed sætter spørgsmålstegn ved nogle af Biblens mere usandsynlige fortællinger, der hurtigt kommer til at fremstå absurde, når de bliver anskuet gennem Gervais’ rationelle og bogstaveligt tolkende blik.
Den engelske komiker har benyttet utallige lejligheder til at fortælle, hvorfor han er ateist, og har samtidig sendt en stikpiller i retning af stærkt religiøse mennesker. Han har tilmed flere gange brugt replikken »tak til Gud for at han gjorde mig til en ateist« som sidste bemærkning i flere optrædener.
Venskabet med det misforståede geni Karl Pilkington
Nogle karakterer er så sjove, at man ikke kan opdigte dem. Det må siges at være tilfældet for Ricky Gervais’ mangeårige ven Karl Pilkington, som har samarbejdet med Gervais på såvel radio- som tv-programmer. Pilkington er leveringsdygtig på geniale kommentarer og forskruet logik, og han har vel nok sin største fan i Gervais.
Ricky Gervais har flere gange demonstreret en særlig evne til at spotte det humoristiske potentiale i såvel situationer som personer, hvilket hans samarbejde med Karl Pilkington er et glimrende eksempel på. Gervais stod bag rejseprogrammet ’An Idiot Abroad’, hvor han sendte Pilkington ud til alverdens seværdigheder og introducerede ham for andre kulturer.
Resultatet udmundede sig i et af tidens sjoveste og mest originale rejseprogrammer, hvor man som seer underholdes af Pilkingtons vanlige uimponerede stil, der kun afbrydes af hans oprigtige forbløffelse over andre kulturers særheder og kutymer.
»Du er den mærkeligste mand på planeten«, siger Gervais til ham, hvortil Pilkington prompte svarer »så har du ikke været i Kina«.
Årsagen til seriens succes skyldes netop, at Gervais kender Pilkington så godt, og at han udsætter Pilkington for situationer, som han ved vil resultere i guldkorn. Her må Gervais’ evne til at facilitere comedy siges at være helt enestående.
Kynisme når det er bedst
Det kan til tider fremstå som lidt af en kliché, når musik- og filmstjerner pludselig dukker op til et indsamlingsshow eller en velgørenhedsvideo for at promovere en god sag. Er de oprigtigt engagerede i sagen, eller er det blot en god anledning til at få lidt positiv omtale?Ricky Gervais tager den kyniske spekulation til nye højder i sin geniale video for velgørenhedsshowet Comic Relief. Her er Gervais i færd med at iscenesætte en video af et besøg i Kenya, som i virkeligheden bliver optaget i et BBC-studie i England.
Hans samarbejdspartner Stephen Merchant dukker pludselig op og er forarget over, at Gervais forsøger at udnytte en god sag. »Du kan godt fake det rent teknisk, men du kan ikke fake det moralsk«, påstår han. Men Gervais får ham dog hurtigt overbevist om, at det er god PR, så Merchant joiner ham på settet. Kort tid efter får de selskab af Jamie Oliver, Bob Geldof og selveste Bono, der alle har et produkt, de gerne vil promovere i videoen.
Den efterhånden legendariske sketch er en utroligt sjov og original måde at skabe opmærksomhed om et vigtigt emne, især fordi det fungerer som et friskt pust sammenlignet med de ofte barske måder, som emnerne bliver dækket ved sådanne arrangementer.
Ingen selvhøjtidelighed
»Nej, han er ikke så tiltrækkende, og han tjener heller ikke så mange penge. Men det er ok, han virker flink. Lidt tyk, med en sjov næse. Han ligner lidt en frø i ansigtet«.
Man kan ikke ligefrem klandre Ricky Gervais for at være selvhøjtidig. Dialogen er taget fra en scene i filmen ’The Invention of Lying’ – en fantasi over, hvad der ville ske, hvis alle mennesker kun sagde sandheden – som Gervais har skrevet og instrueret. Gervais’ karakter er på date med en kvinde, der umiddelbart lader til at være uden for hans liga, hvilket tjeneren da også bemærker. Kvindens mor ringer til hende undervejs for at høre, hvordan det hele forløber, og her kommer hendes hudløst ærlige holdning til udtryk.
Det taler til Gervais’ ære, at han tilsidesætter sin forfængelighed for i stedet at lade sig selv være i den modtagende ende af de nedsættende bemærkninger. Det har der været adskillige andre eksempler på, blandt andet når David Bowie synger om Gervais’ tykke ansigt i ’Extras’, samt når Gervais deler mildest talt let lidet flatterende billeder af sig selv på sin Twitter-profil.
Socialt tonedøv
Ricky Gervais slog for alvor igennem med den originale britiske serie ’The Office’, hvor han spillede den overivrige chef David Brent, der gang på gang demonstrerer sin manglende evne til at aflæse personer og situationer.
Omend Gervais’ karakter oftest er velmenende, fremstår han hurtigt inkompetent og til tider opportunistisk. Det er denne scene med jobsamtalen et glimrende eksempel på, for man kan som seer ikke undgå at føle sig en smule utilpas over den gennemgribende akavethed og Gervais’ karakters snagen i den kvindelige kandidats privatliv.
»Sidste år tog jeg et friår for at rejse og udforske«, fortæller hun.
»Udforske dig selv?«.
»Og Asien«.
»Bare med din kæreste?«.
Ricky Gervais viser, at han er hamrende dygtig til spotte det upassende i en situation for derefter blot at køre præmissen ud til yderste tangent. Han gør det dog på en tilpas charmerende og humoristisk måde ved altid at lade sin egen karakter ligne en idiot, således at karakteren aldrig for alvor fremstår usympatisk. Og det er vist en bedrift i sig selv.
Den hysteriske latter
Hvis ikke Ricky Gervais arbejdede med comedy og film kunne han garanteret arbejde som latter-coach. Eller eventuelt som stand in for en hyæne.
Der er ikke noget mere smittende end latter, særligt når det er en så karakteristisk en af slagsen, som den Ricky Gervais har. Den letgenkendelige hysteriske latter, der rammer de helt høje toner, er efterhånden blevet et varemærke for Gervais.
En så ekstatisk latter kan umuligt være falsk, og det er altid positivt at se, når folk har det oprigtigt sjovt på deres arbejde. Gervais har formentlig flere grunde til at være glad for sit job end gennemsnittet, men det er stadig lige sjovt at se ham slippe den indre grinebider løs.
Man kan simpelthen ikke lade være med at grine med. Derfor kan videoer med fraklip fra Gervais’ forskellige comedyprogrammer også varmt anbefales, fordi han oftest ikke kan holde latteren tilbage.
Den seriøse Ricky Gervais
»Jeg er så træt af de her kendisser, der lever deres liv til offentlig skue. Hvorfor ville du gøre det? Det er som de popstjerner, der vælger det perfekte øjeblik at gå på afvænningsklinikken. De ringer til deres publicist, før de ringer efter en taxa«.
I en sjældent seriøs udgave leverer Ricky Gervais’ karakter i ’Extras’ en sønderlemmende kritik af celebritykultur og afhængighed af opmærksomhed samt paparazzierne og de blade, der bringer historierne.
Gervais’ karakters jagt på berømmelse fremstilles som hul og trist, når han reflekterer over celebritykulturen og sin egen deltagelse i ’Celebrity Big Brother’. Scenens klimaks, hvor Gervais får tårer i øjnene oven på en følelsesladet monolog, viser en dybde og skuespillerevner, som man normalvis ikke forbinder med Ricky Gervais.
Det kunne være interessant at overvære Gervais forsøge sig med flere dramatiske roller, for han har øjensynligt også talent for dramatik. Bill Murray og Jim Carrey er blot et par eksempler på skuespillere, der slår deres folder i comedy, men som af og til også udforsker andre, tungere genrer.