Hvad siger tidens film og tv-serier om vores dating- og kærlighedskultur? I anledning af den twistede datingfilm ’The Lobster’, som du kan komme til forpremiere på med Soundvenue, kaster vi et blik på, hvilke budskaber vi får ind, når vi sidder bag skærmen.
Hvis du ikke finder en partner inden for 45 dage, bliver du forvandlet til et dyr efter eget valg. Det er præmissen i Yorgos Lanthimos’ dystopiske sci-fi-satire ‘The Lobster’ med Colin Farrell i hovedrollen , der tager samfundets singlestigmatisering længere ud end både ‘smug married’-parrene i ‘Bridget Jones’-filmene og tømmermandramte Carrie Bradshaws ‘Single & Faboulous?’-magasincover (med et fjendtligt spørgsmålstegn) i ‘Sex and the City’.
Carrie & co. gik meget igennem i 1990-00’erne i ’Sex and the City’, men de fire veninder havde det sjovt og fik masser af sex uden at døjes med Tinder og dick pics. For nutidens singler på film og tv giver vores eksploderende brug af teknologi nye sjove muligheder, men er også kærlighedens største udfordring. Vi har kastet et blik på nogle af de mest fremtrædende serier anno Tinder og Netflix and chill for at se, hvilke budskaber om den svære kærlighed, som de fodrer os med.
En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at unge i dag har mindre sex end tidligere generationer. Og de de fiktive millennials bruger da også mindre tid i hinandens senge, end de gør på at stirre på den lille boble med tre prikker på deres telefon, når venter de svar på en besked på Messenger.
Angsten for at dø alene
På dating-apps går de efter personer, der passer til dem ’på papiret’, frem for at lade sig overraske af en charmerende personlighed, der kommer uventet ind fra højre. Resultatet er enten en forkrampet isolation bag hver vores skærme – taget længst ud i Spike Jonzes ‘Her’, hvor Theodore (Joaquin Phoenix) udvikler et forhold til sit computersystem – overfladisk sex eller skuffede forventninger, når personen i kød og blod ikke lever op til sin avatar.
Det er også udtalt i ‘The Lobster’, der foregår på et hotel, men kan læses som en allegori på onlinedating, hvor alle ’brugere’ placeres i kasser og reduceres til deres mest åbenlyse, overfladiske karaktertræk. Karaktererne har ikke navne, men omtales som ’den haltende mand’ eller ’den læspende mand’.
De tvangsindlagt kærestesøgende forsøger ikke at lære deres potentielle partnere at kende, men går efter udvendige træk i grotesk grad: Scor en kvinde, der lider af hyppig næseblod, nærsynethed eller manglende empati ved at fingere samme lidelse. Så har I noget til fælles at bygge jeres forhold på. Skulle det alligevel halte, kan hotellet tilbyde et barn.
I ‘The Lobster’ er pardannelsen drevet af frygt, og angsten for at dø alene er nærværende for mange singler i romantiske komedier – Miranda fra ‘Sex and the City’ overfodrede en overgang sin kat, så den ikke skulle spise hende, når hun faldt om alene i lejligheden.
Casual sex er fint – til et vist punkt
I moderne film og tv-serier er dating dog ligeså motiveret af sjov og ballade, og karaktererne jagter ikke nødvendigvis den eneste ene. Det er fint bare at hooke up engang imellem, siger serier som ‘Casual’, ‘New Girl’, ‘Master of None’ og ‘The Mindy Project’. Det kan være lige, hvad du har brug for for at genvinde selvtilliden og dit gode humør og komme ind i ‘gamet’ igen.
I længden fører det dog til tomhed, er moralen i ‘Casual’. Her er playeren Alex medopfinder af det populære datingsite Snooger. Han har selv to profiler. På den ene skriver han generisk og upersonligt bullshit, som ingen kan have noget imod. Her har får han tusindvis af matches, der resulterer i stribevis af engangsknald. På den anden har han svaret ærligt på alle spørgsmål. Og har ikke et eneste match. Da han endelig får et (på 100 procent!), viser det sig, at kvinden, som han i al hemmelighed forventede ville være hans soulmate, allerede har en kæreste og bare søger noget løst ved siden af.
Noget lignende sker for Mindy (spiller af Mindy Kaling) i ‘The Mindy Project’. Mindy er i seriens første to sæsoner ekstremt optaget af at finde kærligheden og bliver konstant skuffet, når virkeligheden ikke lever op til de romantiske forventninger, hun har opbygget ved at se for mange Nora Ephron-film. I et afsnit forsøger hun at lave en omvendt ‘Pretty Woman’ på en mandlig prostitueret. I et andet indtager hun en ufrivillig birolle i sin dates kærlighedsliv, da han i bedste ‘When Harry Met Sally’-stil indser, at han er forelsket i sin bedste veninde.
I seriens seneste fjerde sæson har Mindy dog mistet en del af sin romantiske naivitet, efter hendes langvarige forhold er brast, og hun nu er alenemor. Seksuelt frustreret prøver hun en ny dating-app, “Pork It” (“Hvis du er kvinde, er du garanteret sex inden for fem minutter, ellers får du en million dollars. Det er aldrig sket,” messer hendes veninde henrykt.).
Mindy bliver hurtigt “porked”, men indser, at sex med en fremmed på et bartoilet bare ikke er hendes stil. Til gengæld ender hun med at invitere den flinke bartender med hjem og har det skønt bagefter. Konklusion: One night stands er fremragende, hvis det er resultatet af kemi, ikke algoritmer.
Noget bedre venter lige om hjørnet
I Netflix-serien ‘Master of None’ kommer teknikken også jævnligt i vejen for Devs (Aziz Ansari) romantiske færd. Som Ansari beskriver i detaljer i bogen ‘Modern Romance’, byder det moderne datingliv simpelthen på for mange muligheder. Vi lider alle sammen af FOMO og stiller os aldrig tilfredse med en date eller kæreste, fordi vi hele tiden leger med tanken om, at vi kunne møde en bedre person lige om hjørnet. Dermed opfører vi os alle som røvhuller.
I et afsnit har Dev scoret to billetter til en hemmelig Father Johh Misty-koncert – en ’hot ticket’, som giver adgang til en ’hot girl’, som Devs ven Arnold udtrykker det – og inviterer den smukke servitrice Alice med. Hun skal lige tjekke sin vagtplan og vil vende tilbage. Men det gør hun ikke! Devs panikniveau stiger som dagene går, og han inviterer tre backup-dates. Den ene takker ja, men så skriver Alice endelig, og han dropper backuppen. Karmaloven slår dog hårdt ned – Alice viser sig som en forfærdelig date.
I Judd Apatows bittersøde Netflix-serie ‘Love’ møder Gus og Mickey hinanden på gammeldags romcom-manér IRL, men de har en ligeså ensporet opfattelse af den anden person som koncept og spiller ligeså meget rollespil som karaktererne i ‘The Lobster’. Mickey spiller ‘the cool girl’, Gus den flinke nørd. Men det holder ikke en meter.
Efter en lettere kikset første date, der inkluderer sex, går Mickey mere og mere op i limningen, da Gus trækker sig væk fra hende. »Jeg troede, at det var fordelen ved at date en sød fyr – at han var sød ved én,« siger Mickey, der er vant til at date røvhuller og føler sig snydt over, at nørden er et ligeså stort et af slagsen. Hendes desperation skubber til gengæld blot Gus længere væk. »Du lader som om, du er den her cool pige, der ikke følger reglerne, og så har vi sex, og så bliver du straks ligesom alle andre piger, som bliver omklamrende og ikke vil give en fyr plads!« råber han ad hende.
»Surprise! Jeg er ikke ‘the cool girl’!«, råber hun tilbage. (Note til mænd: Det er ingen kvinder.)
Det har alle dage været et helvede at være single (også) på film og tv. Men hvis man skal tro de pudsigt teknologiforskrækkede skabere, der samtidig er uendeligt fascineret af udviklingen, har den digitale revolution og medførende forbrugskultur gjort chancen for at finde kærligheden mindre end nogensinde. Til gengæld er afstikkerne sjovere – også at se på.
Køb billet til forpremieren på ’The Lobster’ HER og tilmed dig eventet HER
Soundvenue Forpremiere
Grand
23. august kl. 21.30