’High Maintenance’ sæson 1: Potserien er stadig komisk og legesyg på HBO
‘High Maintenance’ har siden 2012 levet som webserie, der var finansieret delvist af dens skabere Katja Blichfeld og Ben Sinclair og videodelingstjenesten Vimeo samt de senere sæsoner af brugerbetaling. Med ujævne mellemrum blev der udsendt hele seks korte sæsoner af tre-fire afsnit hver, og med sin voksende popularitet var det kun et spørgsmål om tid, inden en af de store spillere ville overtage serien.
Det har HBO nu gjort og produceret seks nye afsnit, der udgør den første egentlige tv-sæson af ‘High Maintenance’.
Man kunne frygte at den fleksible og legesyge stil, som webserien havde frihed til på nettet, ville gå tabt, når den skulle passes ind på et fast format på 30 minutter og en fast ugentlig sendetid. Men heldigvis lader det til, at HBO har givet Blichfeld og Sinclair frie hænder til udvikle serien efter deres egne krøllede newyorker-hoveder. Det lader endda til, at 30-minutters formatet har tjent som et dogme, der udvikler serien i en ny poetisk kunstnerisk retning.
Serien følger stadig dealeren The Guy (Ben Sinclair), der cykler rundt med pot til et broget klientel af newyorkere og brooklynites. Men hvor The Guys møde med kunderne var rammen om de fleste af de tidligere afsnit, er hans rolle i den nye tv-serie mere nedtonet. Vi følger i højere grad kunderne, hvis liv på Robert Altman’sk vis flettes ind i hinanden og skaber små skæve og poetiske historier. Selv om det kan anbefales, er det ikke nødvendigt at se de foregående 19 afsnit, for afsnittene er ikke forbundet af pothandel-setuppet, men udfolder sig snarere associativt over en idé eller et tema.
Et afsnit, ‘Grandpa’, er en ulykkelig kærlighedshistorie mellem en hund og dens hundelufter – fortalt fra hundens point of view. Og i afsnittet ‘Tick’ bliver temaet ‘generationskløft’ rørende behandlet ved at kæde historien om et ældre kinesisk ægtepar, der ikke forstår deres søns kunstnertilværelse, sammen med en historie om den forhenværende arbejdsnarkoman Jim (Peter Friedman), der prøver at forene sit liv som ansvarlig bedstefar med livet som selvrealiserende Brooklyn-hippie, der ryger pot og tager til early-morning-raves.
Det komiske er stadig i højsædet og præger især de afsnit, hvor vi møder gamle kendinge fra den oprindelige webserie som kærestesnylteren Homeless Heidi (Greta Lee) og de ulidelige fashionistaer The Assholes. Men de længere afsnit giver plads til at nuancere karaktererne.
Vi får et nyt indblik i det ene asshole, Max’ (Max Jenkins) følelsesliv i første afsnit, ‘Meth(od)’, hvor han efter et Grindr-hook-up indser, hvor destruktivt hans venskab med det andet asshole, Lainey (Heléne Yorke), egentlig er og starter i terapi for alkoholafvænning for at bearbejde sit afhængighedsforhold til hende.
Vi får sympati med Max, og det klæder den nye sæson af ‘High Maintenance’, at det (tragi-)komiske bliver balanceret af mere menneskelige aspekter af de mange skæbner, vi møder.