Hvornår ser vi Pilou Asbæk på dansk grund igen? For tiden har han så meget succes i udlandet, at han med raketfart er på vej ud af den danske filmbranche til store roller, ikke mindst i USA. I dag er der premiere på storfilmen ’Ben-Hur’ – en genindspilning af klassikeren fra 1959, der vandt 11 Oscars – hvor Pilou Asbæk spiller ingen ringere end Pontius Pilatus, der var manden, der lod Jesus korsfæste.
Han har netop færdiggjort indspilningerne ’Ghost in a Shell’, hvor han spiller over for Scarlett Johansson, samt ’Woodshock’, hvor hans modspiller er Kirsten Dunst. En større rolle i seriefænomenet ’Game of Thrones’ som Euron Greyjoy er muligvis det sidste trin på stigen, der bringer Pilou Asbæk op i et luftlag, hvor danske film er små for ham.
Men hvordan kom han dertil? Vi gør status på hans karriere indtil nu og kårer de otte roller, der har bragt ham så langt – samt to skæverter, han overlevede.
De gode:
8. Teis i ’To verdener’ – 2008
Da begge hovedrolleindehavere, Pilou Asbæk og Rosalinde Mynster, debuterede i Niels Arden Oplevs ’To verdener’, sloges anmelderne nærmest om at være den, der hyldede de to nye talenter mest. Filmen er baseret på en sand historie om en pige, der er opvokset som medlem af Jehovas Vidner og efter at møde en sød fyr (Pilou Asbæk) til en fest må vælge mellem den verden, hun kender, og kærligheden.
De to unge skuespillere (Pilou var på daværende tidspunkt 26 år) blev godt anmeldt af to årsager: Først og fremmest var samspillet imellem de to uforligneligt.
For det andet var det forfriskende at se to nye ansigter i den danske filmverden, der efterhånden trak på de samme skuespillere igen og igen, og filmen blev udvalgt til at være Danmarks bud på årets bedste ikke-amerikanske film ved Oscar-uddelingerne i 2008. Alligevel skulle der gå to år, før vi igen så Asbæk i en større rolle.
7. Dennis i ’Stille hjerte’ – 2014
Et kvart århundrede efter at have vundet sine to Guldpalmer, sin Golden Globe og sin Oscar gjorde Bille August comeback med en film, The Hollywood Reporter kaldte »et mesterligt familiedrama«.
Esther (Ghita Nørby) er en gammel dame med en uhelbredelig sygdom, der har besluttet sig for at samle familien omkring sig en sidste gang, inden hun tager livet af sig selv. Det resulterer i en afmålt film efter Bergman’sk forbillede, hvor følelserne sidder lige under tøjet.
I de andre film på denne liste viser Pilou Asbæk, hvordan han kan spille store følelser, kold skid og flamboyant fantast, men kan han også være en skide irriterende mandsling? Det kan han i hvert fald. I ’Stille hjerte’ er han Esthers datters potrygende hippiekæreste, der siger de forkerte ting på de forkerte tidspunkter og bringer en underspillet humor til et ellers gravalvorligt plot.
6. Kasper Juul i ’Borgen’ – 2010-2013
Rollen i den multi-prisvindende DR-serie sørgede for, at vi igen blev mindet om Asbæks store talent, to år efter debuten i ’To verdener’. En tredjedel af landet så med, når den kolde og kyniske Kasper Juul hjalp Birgitte Nyborg Christensen til magten på et fiktivt Christiansborg, der lå så tæt op ad virkeligheden, at de især mange engelske seere havde svært ved at skille fiktion fra virkelighed.
Også flere danske ’Borgen’-fans havde svært ved at affinde sig med, at Kasper Juul kun fandtes på skærmen. I et interview med britiske The Independent fortalte Asbæk i 2013, at stort set alle politiske partier havde henvendt sig for at overtale ham til at holde foredrag, kurser eller peptalks for deres spindoktorer – i virkeligheden.
I et interview med Soundvenue har Asbæk fortalt, at det faktisk var ’Borgen’, der førte til, at han fik sin rolle i ’Game of Thrones’, selvom de to verdener, drager og rustninger på den ene side – finansforlig og ordførerposter på den anden, kan virke meget fjernt fra hinanden. Men hey: Gode gerninger, eller rette gode roller, går ikke uset hen.
5. Euron Greyjoy i ’Game of Thrones’ – 2016 -2017
Når man siger ‘Game of Thrones’ i Danmark rimer det uundgåeligt på Nikolaj Coster-Waldau, der spiller en af de største og mest sejlivede roller i serien som Jamie Lannister. Men Pilou Asbæk gjorde sin entre i den netop afsluttede sæson som Euron Greyjoy, pirat og lillebror til Balon Greyjoy.
Inden ’Game of Thrones’ havde Asbæk allerede forsøgt sig i den amerikanske del af serieland, et land der i disse år ofte er mere fremmeligt for en skuespillers karriere end film. Men hverken hans medvirken i ’The Borgias’ og ’Stag’ gav ham dog store gennembrud. Derfor var det noget af en appelsin i Asbæks turban at lande en rolle i denne ’Game of Thrones’, der med rette kan kalde vor tids største tv-serie.
De hårdkogte fans bemærkede dog hurtigt én fejl: I George R. R. Martins bøger har Euron Greyjoy klap for det venstre øje, hvilket han ikke har i serien. Dette forsvarede Asbæk på sin Twitter-profil med, at med alle de drab, Euron skal begå, har han brug for begge øjne. Derudover blev der taget godt imod endnu en dansker i ’Game of Thrones’.
4. Simon Spies i ’Spies og Glistrup’ – 2013
Når en skuespiller er tilpas dygtig og får mange filmroller, bliver han naturligvis kendt. Når en skuespiller bliver kendt, bliver det sværere og sværere for filmseeren at se rollen på lærredet i stedet for den kendte skuespiller, og hvis det skal lykkes, kræver det, at skuespilleren er i stand til at efterlade sig selv i garderoben.
Med sine dengang 31 år var Pilou Asbæk i 2013 i hvert fald 13 år for ung til at spille rejsekongen Simon Spies, der i Christoffer Boes ’Spies & Glistrup’ skulle forestille at være mellem 44 og 63 år, som filmen skred frem. Asbæk var blevet et, om ikke ligeså kendt ansigt som Spies, så i hvert fald et kendt ansigt selv. Derfor var det imponerende, at Asbæk forstod at fjerne sin egen person til fordel for Simon Spies’ blandt andet ved mesterligt at efterligne Spies’ karakteristiske diktion.
Filmen havde altid fantastiske Nicolas Bro i den anden titelrolle, nemlig som advokat og politiker Mogens Glistrup, og var instrueret af Christoffer Boe, der også er manden bag ’Alting bliver godt igen’ og ’Reconstruction’. Asbæk var nomineret til en Robert, men den gik i stedet til Mads Mikkelsen for hans hovedrolle i ’Jagten’ – hvilket alt taget i betragtning er fair nok.
3. Claus Michael Pedersen i ’Krigen’ – 2015
’Krigen’ var Pilou Asbæks 15. spillefilm, det var fjerde gang han spillede soldat, fjerde gang han var med i en film skrevet eller instrueret af Tobias Lindholm og anden gang, at en af hans film blev udtaget som Danmarks bud på bedste ikke-amerikanske film til Oscar-uddelingerne.
Asbæk spiller dansk kompagnichef i Helmand, hvis kone forsøger holde styr på hjemmefronten med tre børn, der savner deres far. Under en patrulje bliver en af de menige ramt af et skud i halsen, og soldaternes eneste mulighed for at overleve er at beordre et luftangreb, der muligvis koster otte civile livet, hvorfor Claus sendes hjem til en krigsretssag, der står til at give ham fire års fængsel.
I en særligt stærk scene, der foregår i krigsretten i Danmark, bliver Claus Michael Pedersen præsenteret for et foto af en lille piges afrevne fod, angiveligt fra det luftangreb, han beordrede. Blikket i Pilou Asbæks øjne er så rigeligt hans nomineringer til både en Bodil og Robert værd.
2. Mikkel Hartmann i ’Kapringen’ – 2012
Tobias Lindholm var oprindeligt dokumentarfilmsinstruktør, hvilket har betydet det for hans spillefilm, at de ligger uhyggeligt tæt op ad virkeligheden. Dette ses i ’Kapringen’ ved, at en virkelig gidselforhandler, der var hyret ind som konsulent på filmen, endte med at få en rolle i filmen, ligesom flere statister rent faktisk havde været gidsler på kaprede skibe.
Filmen foregår to steder: I skibskokken Mikkels fangehul ombord på et kapret skib ud for Afrikas Horn og i et direktionslokale hos skibsrederen Peter (Søren Malling) der over telefon og fax forsøger at få frigivet sit skib og sit mandskab fra de somaliske pirater.
Her er tale om en film, hvor Asbæk får lov til og mulighed for at spille på de store tangenter i stedet for at skulle underspille, hvilket ellers ofte er tilfældet med danske film. Den flotte rollefortolkning sammen med rollen i ’Borgen’ gav ham i 2012 æresprisen Ove Sprogøe-prisen, der er en kultur, der gives til en person, som ydet særligt godt på film, tv eller teater.
1. Rune i ’R’ – 2010
2010 var et godt år for Pilou Asbæk. Det var her, han grundlagde sit gennembrud, der senere samme år sikrede ham rollen som Kasper Juul i ’Borgen’. Men det begyndte med hovedrollen i ’R’, der sikrede ham en Bodil og en Robert for bedste mandlige hovedrolle og titel af ’Shooting Star’ ved Berlin International Film Festival.
Filmen er instruktørdebut for Tobias Lindholm (’Kapringen’ og ’Krigen) og Michael Noer (’Nordvest’) og modtog i alt 14 priser. Den er desuden det første Asbæk/Lindholm-samarbejde, der siden har kastet flere gode film af sig, hvilket vi så tidligere på listen. ’R’ foregår i Horsens Statsfængsel og er en stålhård historie om det barske liv i landets hårdeste fængselsmiljø, hvor du tæver eller bliver tævet.
Pilou Asbæk spiller den grønne Rune, der må slås for sin plads i hakkeordenen i en verden, der er omtrent lige så rå, som filmen selv, der er filmet i dogme-stil og ikke har andet soundtrack end smækken med døre, som New York Times skrev. Rune bliver venner med den ligeledes indsatte Rashid (Dulfi Al-Jabouri) og de to begynder at smugle stoffer i fængslet for at stige i graderne blandt de langt stærkere medfanger. Men dermed er lykken ikke gjort, for et fængsel er sjældent fyldt med hædersmænd.
’R’ sørgede for, at Pilou Asbæk blev skudt ind i det nye årti som en af de absolut mest lovende danske skuespillere.
De to dårlige
Didrich i ’1864’, 2014
Den store DR-satsning om krigen, der skabte vores land, fik på de sociale medier øgenavnet #mallebrok og blevsvinet til og hånet af alt og alle fra Pia Kjærsgaard til næsten enhver med en Twitter-konto. Ole Bornedals søndagsserie var nemlig allerede inden første afsnit omdiskuteret på grund af de svimlende produktionsomkostninger på 173 millioner kroner eller 360.416 kroner per minut.
Også selve serien fik hug: Replikkerne var kunstige, historien overfortalt, moralerne overforklarede, og så var karaktererne så todimensionelle, at deres karaktertræk ikke kunne skæres meget klarere ud i pap.
Især Pilou Asbæks Didrich stod for skud. For det første er karakteren skrevet så arketypisk som usympatisk, rig nar, at det kan ses med lukkede øjne. For det andet står Didrich for seriens nu herostratisk berømte scene, nemlig den hvor han på svinsk manér voldtager en ko.
Jim i ’Bora Bora’, 2011
’Bora Bora’ er et forsøg på at lave en dansk film efter skabelonen fra ’High School Musical’-filmene med Zach Efron i hovedrollen. Her er dårlige sange presset ind steder, hvor de ikke passer ind, her er emoer, parkour og unge der taler ’ungt’, manner. Og så er der også Pilou Asbæk, men kun i én scene.
Den handler om en pige, der er god til at løbe hurtigt, og derfor kommer med i en ungdomsbande, der stjæler punge for at købe et stort hus, de kan flytte ind i. Mens de går og sparer sammen, danser de nogle næsten provokerende let-koreograferede danse, kærester rundt og synger »Du er en stjerne i det fjerne, uden dig mine drømme de er tomme«.
Midt inde i filmen dukker Pilou Asbæk op som farlig, cigaretrygende voksen-kriminel med slikhår, men han forsvinder hurtigt igen uden nogen anden øjensynlig årsag, end at han forlod projektet i protest mod filmens musik-scener. Til Asbæks forsvar skal lyde, at de fire linjer og 15 sekunders screen-time, han fik at lege med, ikke lagde op til det helt store kunststykke.