’Oasis: Supersonic’ er en berusende dokumentar om britpoppens største ikoner
Oasis nåede knap nok at stikke rockspaden i mulden, før de blev tabloidpressens darlings i midten af 90’erne. Gallagher-brødrenes ligefremme facon gjorde dem herostratisk berømte, men historien om deres band er mere end bare kulørt. Den er faktisk ret fantastisk, og nu er den blevet fortalt som fortjent af instruktør Mat Whitecross og producerne bag ’Amy’.
’Oasis: Supersonic’ er den længe ventede officielle dokumentar om britpoppens største ikonerne. Dem, der gjorde proletarisk Manchester-lingo cool, skabte en pandehårs-epidemi og tvang mandige stemmebånd op på de allerømmeste højdedrag med frasen »I don’t believe that anybody feels the way I do about you now«.
Filmen er også historien om de to brødre, Liam og Noel Gallagher, der kom fra ingenting og ville have det hele. Den går tæt på deres familiesaga og deres kåde lyst på livet, jagten på adrenalinen og rock’n’roll’s mekka af kødelige, åndelige og artificielle stimuli. Det handler om drømmen, der blev til virkelighed og senere myte, og det formuleres raffineret gennem et hav af musik og billeder fra de stormfulde tre første år 1993-1996. Ofte er materialet så perfekt, at man skulle tro, det var løgn.
For hvem optog Oasis’ første tur i øvelokalet, hvor der jammes på rå skitser, før de tog form som fuldendte klassikere, hvem forevigede deres første koncert og deres private telefonopkald? Skæbnen selv? Ja, nogle gange i løbet af de to timer, filmen varer, overrumples man altså af arkivets guld. Havde det været en spillefilm, havde manuskriptet været formidabelt, næsten alene på grund af replikkerne.
Som da Noel Gallagher må forklare en tolder formålet med sit besøg ved indrejsen til bandets første USA-tour og ryster denne ud af læderærmet: »I’m here to steal your soul«. Selv når han må forklare formålet med selveste livet, er han vaks: »It’s easy! Get rid of Phil Collins and Sting – McDonald’s music«.
’Oasis: Supersonic’ er ikke overraskende spækket med ubændigt cocky oneliners, der gør oplevelsen klukkende morsom, men man kommer også sælsomt under huden på hele maskineriet gennem ærlige, åbne beretninger fra bandet og dets entourage. Fader-komplekset, narko-nedturene, musikindustriens griske agendaer og søskendekampenes bølgegang vibrerer i periferien, selv om de blot er partikler i filmens form og ikke fylder alt.
Det er mest en rockumentary om de glade dage, eventyret og eksaltationen fra den periode, hvor alting lykkedes med debuten ’Definitely Maybe’ og opfølgeren ’(What’s the story) Morning Glory?’ fra 1995. Og den helt store kunst, som filmen begår, er, at den dirrer af selve Oasis-ånden og succesens ekstaser i sin egen materie. Man gribes ganske enkelt af hele suset, som det passerer for øjnene af én, samtidig med at man suges ind i slipstrømmens infernalske overdrive.
Billederne og musikken orkestreres fornemt illusorisk på lærredet i et samspil med skarpe virtuelle animationer, og det fremkalder en berusende fornemmelse af at opleve rejsen simultant med bandet. Førstehåndsvidnerne formulerer da også anekdoterne med effen charme, ligesom nostalgiens vingesus mærkbart har gjort både lillebror og storebror usædvanligt bløde i filten.
Vi har her fået et fænomenalt forførende dokumentarstykke og bandportræt – for novicer såvel som aficionados, der bare har lyst til en eksplosiv tur i rockgyngen med ’Supersonic’, ’Roll with it’ og ’Morning Glory’ som auditiv komfort.
Var man i tvivl, bliver man med ’Oasis: Supersonic’ endegyldigt overbevist om, at Oasis var et af historiens største rockbands, og man overvejer endnu engang, om man faktisk skulle klippe den frisure der.
Kort sagt:
Den officielle dokumentar om Oasis er en guldgrube af formidabelt arkivmateriale, der orkestreres fornemt illusorisk på lærredet og fremkalder en berusende filmoplevelse over karrierens tre første år. Gallagher-brødrene tilføjer filmen velkendt charme, og Oasis’ betydning for rockhistorien cementeres endegyldigt.
Kom med til Soundvenue Forpremiere på ‘Oasis: Supersonic’ mandag den 3. oktober 21.00 i Grand Teatret – læs mere HER.