Manglen på homoseksuelle superhelte er pinlig – for der er rigeligt at tage af

Manglen på homoseksuelle superhelte er pinlig – for der er rigeligt at tage af
Jennifer Lawrence som den alt for heteroseksuelle Mystique i 'X-Men'-filmene.

KOMMENTAR. Blockbusters har magt. De har magt til at rykke ved fordomme, skabe debat og sætte fokus på minoriteter.

Det er heldigvis ikke længere en kontroversiel tanke at have en homoseksuel hovedkarakter i en film af en vis størrelse. Alene de seneste år har vi fået stærke homokarakterer i alt fra ’Carol’ til ’Milk’, ’The Imitation Game’ til ’Dallas Buyers Club’.

Men der er stadig filmiske områder, hvor det seksuelle frisind halter pinligt efter, og et af de mest bemærkelsesværdige er de store superheltefilm.

I superheltefilmgenren er karakterne simpelthen straight fra ende til anden, og det kan ikke undskyldes med mangel på LGBTQ+-karakterer i superhelteuniverset.

Der findes massevis af eksempler på ikke-heteroseksuelle karakterer fra de tegneserier, filmene er baseret på. Professor i queer-studier fra University of Wisconsin-Madison, Ramzi Fawaz, viser i bogen ‘The New Mutants – Superheroes and the Radical Imagination of American Comics’ fra sidste år, at tegneserier lige siden 50’erne har figureret superhelte, der flirter med LGBTQ+-miljøer. Det blev ikke nævnt eksplicit i alle tilfælde, men læserne ville sidde tilbage med en klar følelse af karakterens seksualitet.

Billede2
Iceman fra ‘X-Men’ i sit første homoseksuelle kys i albummet ’All-New X-Men’ #17

Disse plots ændres imidlertid ofte, når historierne skal transformeres til det store lærred, også selvom det ikke kun gælder små og ukendte superhelte. Mystique er en af de mest åbenlyse heltinder, hvis filmportræt ikke yder hendes seksualitet retfærdighed. Karakteren, der ellers emmer af sex og begær i ’X-Men’-filmene, er frarøvet ethvert spor af biseksualitet, selvom det helt tilbage i 1990 (’Uncanny X-Men’ #265) blev gjort klart, at hun har haft et forhold til en kvinde.

Deadpool skuffede

Vi har set enkelte homoseksuelle karakterer i superhelteserier som ’Jessica Jones’, ’Agents of Shield’ og ’Arrow’, men disse har mildest talt ikke den samme gennemslagskraft som de store produktioner fra Marvel Cinematic Universe.

Store forhåbninger var der derfor, da vi sidste år så frem til Tim Millers ’Deadpool’ med Ryan Reynolds som hovedrolleindehaver og løfter om en panseksuel version af en superhelt i en stor spillefilm.

Desværre viste det sig at være en stor skuffelse. ’Deadpool’ sender små hentydninger til, at karakteren muligvis kunne have en anderledes form for seksualitet, end vi er vant til at se i Marvel-filmene, men de er så vage, at de på ingen tid bliver overløbet af det altoverskyggende heteroseksuelle forhold, der driver filmens plot.

Man kan dog håbe, at den politisk ukorrekte superhelt alligevel har rykket ved nogle grænser, som fremover vil bringe flere LGBTQ+-karakterer til skærmen. Men hvorfor er det overhovedet et problem at lade en superhelt indgå i en vægtig kærlighedsaffære, som ikke er heteroseksuel?

Frygten for Kina

Fra de profitdrevne filmstudiers synsvinkel skyldes det måske en manglende tiltro til, at det brede publikum er klar til at skulle identificere sig med en homoseksuel eller biseksuel superhelt.

Det kan også tænkes, at frygten for, hvad det vil gøre ved filmenes indtjeningsmuligheder på vigtige, men homo-repressive markeder som Kina og Rusland, spiller ind.

Så sidste år skabte Shape History en trailer, instrueret af Mike Buonaiuto, der havde til formål at overbevise de store filmselskaber om, at der er et stort publikum til superheltefilm, der udforsker karakterernes oprindelige seksualitet.

Her fik vi et bud på, hvordan en film kunne se ud, hvis de lod frisindet sejre:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Filmselskaberne har heldigvis stadig masser af homomateriale at hente fra tegneserierne, hvis de tør smide lidt af deres konservatisme over bord.

I 2015 sprang Iceman, en af de mest elskede ’X-Men’-karakterer, ud og blev dermed en af de mest fremtrædende homoseksuelle superhelte. Tidligere er han blevet hyldet for at springe ud metaforisk, da han i tegneserien ’X2’ (2003) konfronterede sine forældre og fortalte dem, at han var mutant. Men nu har vi altså endelig fået en mere konkret springe ud-scene.

Den finder sted i et tegneserienummer (’Uncanny X-Men’ #600), hvor en yngre udgave af karakteren konfronterer sit ældre jeg og konkluderer, at han er homoseksuel (se striben nedenfor). Og ikke nok med det – 18. januar 2017 udkom endnu et nummer (’All-New X-Men’ #17), hvor Iceman for første gang kysser en mand.

Shawn Oshmore, der har haft rollen som Iceman i fire af ’X-Men’-filmene, har udtalt, at han gerne vil spille rollen som homoseksuel superhelt og var da også en af dem, der ønskede karakteren tillykke, da han sprang ud.

Billede1
Iceman springer ud i ’Uncanny X-Men’ #600

Iceman har endnu ikke medvirket i en spillefilm, siden han indså, at han var homoseksuel. Det gør ham til et af de helt oplagte valg, hvis studiet bag, 20th Century Fox, vil tage skridtet ind i det 21. århundrede.

Læs også: Model kæmper for ukendt minoritet – står frem som interkønnet

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af