Kritikken af Hollywoods whitewashing er velkommen – men gået over stregen i et enkelt tilfælde

KOMMENTAR. Det har været nærmest umuligt at læse om film de seneste år uden at støde på termen whitewashing.

Kort fortalt indebærer det, at hvide skuespillere castes til roller, der ifølge kritikerne burde være gået til skuespillere med en anden hudfarve.

Og kritikken har ikke mindst været fremført i forbindelse med filmatiseringer af tegneserier, fordi forandringen her er så åbenlys: Man forvandler en asiatisk eller sort tegneseriefigur til en… hvid.

Eksemplerne er talrige. I den første film i Christopher Nolans ellers fantastiske ’The Dark Knight-trilogi’ spilles en af DCs mest berygtede skurke, Ra’s Al Ghul, af ingen ringere end Liam Neeson. Præstationen fejlede ingenting, men karakteren stammer nu altså fra Mellemøsten og ikke Irland.

I Marvels ’Doctor Strange’ trådte den engelske skuespillerinde Tilda Swinton til som The Ancient One, der i tegneserien fremstod som en tibetansk troldmand.

Og hvis vi skal hive ét pragteksemplar mere frem fra bunken, er det svært at komme uden om M. Night Shyamalans filmatisering af den storhittende tegnefilmsserie ’Avatar: The Last Airbender’ fra 2010, hvor et væld af karakterer, der oprindeligt var inuitter og asiater, i filmen udelukkende bestod af kaukasier – lige på nær skurkene selvfølgelig.

Fulgte forlægget – og fik kritik

Senest har debatten om den aktuelle ’Ghost in the Shell’ været rødglødende. Filmen er baseret på den succesrige japanske mangategneserie (1989) og anime-spillefilm (1995) af samme navn. Og den store, trofaste fanskare har ikke undladt at henlede opmærksomheden mod, at hovedrollen ikke gik til en japansk eller på anden vis asiatisk skuespillerinde, men til Scarlett Johansson

På de sociale medier har modbevægelserne mobiliseret sig, for eksempel da selskabet bag, Paramount Pictures, i marts lavede en kampagne, der skulle opveje for markedsføringens uheldige start. Idéen var et hashtag, #IAmMajor (navnet på Scarletts karakter), hvorigennem brugere kunne kreere og dele billeder med unikke tekstfraser i filmens tema. Det varede dog ikke længe, før Twitter-brugere vendte kampagnen 180 grader, hvilket har resulteret i alt fra jokes til politiske statements.

Men selv ikke når man caster i henhold til tegneserien, er man nødvendigvis fri fra at ende i en shitstorm.

I Netflix’ aktuelle Marvel-serie ’Iron Fist’ portrætteres den unge kampsportsekspert, Danny Rand, af Finn Jones (’Game of Thrones’). Også i tegneserien er Rand en hvid fyr opfostret i New York. Alligevel ser mange det som en spildt mulighed for at satse på en asiatisk skuespiller og dermed undgå den stereotype white savior-figur.

Adskillige Twitter-brugere gik direkte efter Finn Jones, og debatten kulminerede i, at skuespilleren simpelthen slettede sin Twitterprofil for at få lidt fred og ro.

Fra Yagami til Turner

I lyset af al kritikken af ’Iron Fist’ udtalte en af tegneseriens oprindelige skabere, Roy Thomas, til Entertainment Weekly:

»Det er noget andet, hvis det, der er tale om, er virkelig racistisk eller nedgørende over for køn, race, en etnisk gruppe eller lignede, men det er eller har Iron Fist aldrig været. Det hele handler om en fiktiv race, et fiktivt sted som Shangri-La og en person, der tilfældigvis er dets sendebud. Der er ingen grund til, at han ikke kan være kaukasisk«.

’Ghost in the Shell’ fik med andre ord prygl for ikke at holde sig til forlægget, mens ’Iron Fist’ blev tæsket for at holde sig til forlægget. Havde Netflix mon været home free, hvis de bare havde udskiftet hovedrolleindehaveren – og er det noget, man med nogen rimelighed kan forlange?

Nogle gange bør man måske ikke se forspildte chancer overalt, hvor en hvid skuespiller bliver castet. Det risikerer at forplumre debatten.

Men det er utvivlsomt positivt, at der bliver sat fokus på Hollywoods usympatiske og reaktionære whitewashing, som har kastet en dunkel skygge over hele filmhistorien. Kritikken er et vigtigt skridt mod øget mangfoldighed og ikke mindst en afgørende bevidstliggørelse om, hvordan man caster. En opfordring til at tænke det hele forfra, at bryde ud af de vante tankemønstre, at stoppe op ét sekund, når man skal til at hyre the usual white suspect.

Og diskussionen stopper utvivlsomt ikke her. Senere på året kommer Netflix med ’Death Note’, der også er baseret på en populære manga. Her hedder teenageren i centrum ikke længere Light Yagami, men… Light Turner.

Læs også: ’Ghost In the Shell’: Sci-fi-action med Scarlett Johansson er et visuelt festfyrværkeri