‘Chasing Trane’: Ny dokumentar går tæt på en af jazzens vigtigste skikkelser
»Nogle mennesker spiller jazz, nogle blues, og andre spiller reggae. Han spillede livet«.
Sådan betegner rockguitaristen Carlos Santana den amerikanske saxofonist John Coltrane (1926-67) i en ny dokumentarfilm om jazzpioneren.
John Scheinfeld, som blandt andet har dokumentarer om Frank Sinatra og John Lennon på cv’et, belyser på fin vis netop musikken som en afgørende del af Coltranes liv. Fra barndommens tab af faren og bedsteforældrene, hvor klarinet og saxofon blev terapeutiske redskaber, til senere i livet, hvor hans anden kone Alice McLeod var pianist i hans kvartet.
En anden nøgle til at forstå Coltrane er hans spiritualitet og interesse for alle religionsformer. Filmen retter et tydeligt fokus på ‘A Love Supreme’ fra 1965. Ikke blot fordi det regnes for Coltranes hovedværk, men også fordi albummet udtrykker hans stærke tilhørsforhold til Gud. Steddatteren Michelle beretter om, hvordan han isolerede sig under tilblivelsen af pladen, og familien kun så ham, når de skulle spise.
Dokumentaren er ligeledes en glimrende indføring i og forståelse af jazz, uden at det bliver elitært og højpandet. Blandt årsagerne til Coltranes ikoniske status var hans makkerskab med Thelonius Monk og Miles Davis. Sidstnævntes album ‘Kind of Blue’ (1959) regnes for det vigtigste jazzalbum nogensinde, hvilket blandt andet tilskrives måden, instrumenterne komplementerer hinanden i soloforløb. Under indspilningerne spurgte Davis til de lange saxofonpartier. Coltrane: »Jeg kan ikke finde et godt sted at stoppe«. Davis: »Du kan jo bare tage instrumentet ud af munden«.
Sådanne joviale anekdoter er medvirkende til, at jazz-novicer ikke bliver hægtet af en film, som selvklart hylder genren. Den tidligere The Doors-trommeslager John Densmore er også en god formidler: »Coltrane udtrykte noget på sin tenorsax, og Elvin (Jones, trommeslager, red.) ville modsvare. Hvis en trommeslager på den måde kan have en ’samtale’ med en sanger eller solomusiker, kan man skubbe vedkommende fremad. Coltrane og Jones var inspiration for mit samspil med Jim Morrison«.
Side om side med gamle bandkolleger, musikere, familiemedlemmer og venner har Scheinfeld gjort lidt af et scoop ved at få Bill Clinton til at medvirke. Udover selv at være udøvende saxofonist på hobbyplan sætter USA’s tidligere præsident jazzmusikken og Coltrane i en socio-politisk kontekst og belyser blandt andet hans stillingtagen i raceurolighederne og borgerrettighedskampene i start-60’erne. En Ku Klux Klan-kirkebombning dræbte fire sorte piger i Alabama, hvilket ansporede Coltrane til at skrive sangen af samme navn.
Samme empatiske indstilling lå også til grund for, at han valgte at give koncert i Nagasaki under en turné i Japan i 1966. Der skrev og fremførte han nummeret ‘Peace on Earth’ som en hyldest til ofrene for atombomben, der næsten pulveriserede byen 21 år tidligere.
At der stadig er en særligt forbindelse mellem Coltrane og Japan erfarer vi gennem den dybt elskværdige japanske nørd ‘Fuji’, hvis fandyrkelse er lige så fascinerende, som den er altopslugende. Ikke alene samler han alt, hvad han kan få fingre i, der bærer jazzlegendens navn. Han drager desuden rundt i verden på såkaldte ‘Chasing Trane’-rejser flere gange årligt. En memorabilia-mani, som har bevirket, at Fuji måtte bygge et anneks, ‘Coltrane House’, i Osaka for at få plads til alle pladerne, bøgerne, plakaterne m.m.
‘Chasing Trane’ fremstiller både de mennesker, Coltrane har berørt musikalsk og menneskeligt, men er lige så meget en fortælling om et sympatisk menneske, som gennem sine banebrydende, udfordrende og fascinerende toner havde som sit enkle mål at være »den kraft, der er oprigtigt god«, som det afslutningsvis lyder i Denzel Washingtons voice-over.
Kort sagt:
Dokumentarfilmen om en af jazzens vigtigste skikkelser skildrer en åndeligt bevidst og empatisk kunstner, som berørte sine omgivelser musikalsk og menneskeligt. De markante medvirkende understreger ikke alene John Coltranes betydning som genre-innovatør, men også hans kulturelle og sociopolitiske betydning.