KOMMENTAR. Oprøret har simret i et par år, men nu er det i fuld kog, og Hollywood står over for det største paradigmeskift i mange, mange år.
Den amerikanske filmbranche har altid været et white man’s game. En kulørt og eftertragtet arena dirigeret af et mudret dobbeltmotiv af penge og kunstneriske aspirationer. Nok mest det første.
Producenter og andre magtfulde Hollywood-figurer har siden filmbyens fødsel med det såkaldte studiesystem i 1910’erne udnyttet deres position. Der er en grund til, at begrebet casting couch er et nærmest institutionaliseret begreb i Los Angeles og omegn. Håbefulde unge kvinder er blevet presset til ting, de ikke har haft lyst til, fordi dem, de har siddet overfor, har haft magten til at definere deres karriere, deres liv. Adskillige markante skuespillerinder, fra Shirley Temple til Joan Collins, har beskrevet fænomenet.
Den kultur, der skaber en mand som Harvey Weinstein, har således været indgroet i Hollywood i over 100 år. Han har – forhåbentligt! – været et særligt ekstremt tilfælde, men han er også et symptom på et større og bredere problem. At han igennem alle årene har plejet omgang med Hollywoods allerstørste stjerner og først bliver afsløret nu, er det stærkeste bevis for, at den systemiske sygdom stadig regenerer trods den kvindefrigørelse, der for alvor fik vind i sejlene i 60’erne også i USA.
De seneste år har alle fornemmet, at tiden var klar til forandring. Store stjerner som Jennifer Lawrence, Meryl Streep, Patricia Arquette, Jessica Chastain og Lena Dunham har meldt klart ud i sager som ligeløn, diskrimination, mangel på kvinderoller, mandschauvinistisme og mangfoldighed i øvrigt. De sociale medier har spillet en væsentlig rolle i udviklingen. Når en skuespiller som Ed Skrein hopper fra et stort filmprojekt (’Hellboy’) efter kritik af whitewashing fra Twitter og omegn, ved man, at magten har forskudt sig. Selv ikke den mest magtfulde Hollywood-mogul kan true eller lobbye sig ud af den shitstorm, der med lynets hast breder sig i det nuværende klima.
Weinstein-afsløringen og de øjeblikkelige konsekvenser for både ham selv og hans firma ligger således i naturlig forlængelse af en zeitgeist, der har indtruffet med gevaldig kraft. Men det har også, hvor underligt det end lyder, været den sag, Hollywood har haft brug for. Mens de mange andre sager om ligestilling og repræsentation har været dråber i vandet, er det her the big bang, som detonerer filmbyens grimme ansigt indefra. Alle snakker om Weinstein. Alle bliver tvunget til at forholde sig til sagen. Både dem, som har stået last og brast med ham i løbet af årene, og dem, som har fået hans uhyggelige metoder at føle på egen krop.
Der er ingen tvivl om, at sveden lige pibler på panden hos flere magtfulde mænd med diverse lig i lasten (så sent som i dag blev en førende Amazon-producer ramt af anklager om sexchikane). Og mon ikke, de fleste mænd i Hollywood med Weinstein-beslægtede tilbøjeligheder tænker sig om en ekstra gang, når de står over for en smækker ung skuespiller, som de måske-måske ikke skal give et job.
Det er trist, at det er det, der skal til. Men alle i Hollywood ved, at når Weinstein kan falde, så kan alle falde. Og de kan se konsekvenserne: Manden har på få dage mistet både job, firma, kone, venner og renomme. Når både Trump og Obama tager afstand fra én, ved man, den er gal.
På den måde var fredag i sidste uge, hvor The New York Times offentliggjorde deres artikel, en slags år nul. Der er et før og et efter Weinstein. Weinstein-sagen var ikke bare en kold spand vand i hovedet, som hurtigt er glemt, når den næste ’Star Wars’-film bliver sendt på gaden, men en syndflod, der kan være med til at vaske tavlen ren. Den vil ikke blive glemt. Den vil give flere kvinder mod til at stå frem. Og den vil forhåbentligt afskrække potentielle sexchikanister og overgrebsmænd fremover.
Dermed ikke sagt, at alt så bare er godt i den amerikanske filmbranche fra nu af. Der skal eksempelvis flere kvinder ind på chefgangene, så kulturændringen sætter sig naturligt i industriens organisme og ikke blot er et udslag for en frygt for at blive opdaget.
Weinstein-sagen er på alle måder forfærdende. Hver enkelt vidnesbyrd er i sig selv gruopvækkende. Tilsammen er de ufattelige. Men i efterdønningerne er der også håb om forandring. At det får en reel betydning også uden for medie- og SoMe-sfæren, at de mange ofre deler deres historier. At ingen længere sidder urørligt på magten.
Efter Harvey Weinsteins fortjente fald er filmbranchen blevet efterladt med et valg. Den kan forandre sig hurtigt eller gå langsomt under.
Læs også: Liderbuksen Weinstein er færdig – så hvorfor laver Hollywood-vennerne strudsen?