’Spielberg’: Et must-see for enhver filminteresseret
Steven Spielberg er en af filmhistoriens absolut mest succesfulde instruktører. I Susan Lacys ’Spielberg’ hopper mesteren om på den anden side af kameraet, og i løbet af to en halv time får vi hele historien om både filmskaberen og privatpersonen Spielberg.
Dokumentaristen Susan Lacy er ekspert i biografifilm, der går tæt på store kunstnere. Hun har tidligere lavet film om Janis Joplin og B.B. King, og hun er også kvinden bag den populære PBS-dokumentarserie ’American Masters’. Lacys stil som dokumentarist bringer mindelser om Spielbergs stil som historiefortæller ud i fiktionens verden: Hendes film er sømfri, lækre og på sin vis meget klassiske dokumentariske fortællinger. I ’Spielberg’ leverer hun en perfekt blanding af interviews, arkivmateriale og klip fra Spielbergs film. Her er ingen særlige greb eller nyskabende dokumentar-metodik, i stedet leveres det grundige, gennemarbejdede billede, der når hele vejen rundt om fænomenet Steven Spielberg.
Lacy starter ved begyndelsen og fortæller indledningsvis om den lidt kejtede, jødiske knægt, der flyttede meget rundt som lille, fordi hans far var en eftertragtet computeringeniør, som ofte blev headhuntet. Filmmediet blev et anker for den unge og ensomme Steven, der allerede fra barnsben fortalte historier med sit 8mm-kamera. Det er en fornøjelse at se de gamle (og ret gode) film med Spielbergs kommentarer som lydspor. Filmene vidner om den ganske særlig visualitet og den fortælleglæde, som senere skulle blive rygraden hos en af de vigtigste stemmer i populærkulturen.
Ingen kan bevæge et kamera som Steven
Efter disse helt spæde skridt tager Lacy os med til Universal-studierne, hvor Spielberg fortæller, hvordan han sneg sig ind på området for at studere industrien indefra. Fra protegeen J.J. Abrams hører vi, hvordan der stadig den dag i dag går rygter i branchen om unge Stevens vej ind i filmens verden, og de farverige og veloplagte anekdoter anlægger her en glad og sorgløs stil, som passer perfekt til Spielbergs tidlige år som filmskaber. Lacy orkestrerer simpelthen så sikkert her, og man suges med det samme ind i det Hollywood’ske univers.
Spielberg vimser rundt i Universal City og stiller spørgsmål til hvem som helst. Han taler med fotografer, lydmænd og instruktører, og langsomt bliver hans ansigt ét, man kender hos Universal. USC Film School vil ikke have den unge filmmand, men det vil Sid Scheinberg, som på det tidspunkt er chef for Universal Television, til gengæld. Efter at have set en af Spielbergs kortfilm tilbyder han instruktøren en syvårig kontrakt som tv-instruktør, og pludselig står en kun 20 år gammel Spielberg og instruerer folk som Joan Crawford på daglig basis. Som skuespiller og ven Richard Dreyfus klukkende siger: »That’ll teach you a lot of things«.
Koryfæer som Martin Scorsese og tv-forfatteren Stephen Bochco fortæller, hvordan Spielbergs enestående billedforståelse var overvældende at bevidne i starten, og man forstår virkelig, at her er en mand, som nærmest fra naturens side synes at være i et med mediet. Vi ser bagom-klip af nogle af Spielbergs første tv-ting, og manden selv fortæller, hvordan han lagde personlige temaer ned i sit materiale for at gøre det intenst. Denne del kulminerer med tv-filmen ’Duellen’, som Francis Ford Coppola får fingrene i. Det var navnlig filmens særlige, superdynamiske kameragange, som senere skulle blive et af Spielbergs særkender, der fangede Coppolas opmærksomhed. »Nobody could move a camera like Steven«.
Det nye Hollywood
Coppola var på det tidspunkt en del af et sprudlende instruktørmiljø, hvor folk som Brian De Palma, Martin Scorsese og George Lucas var i gang med at opfinde en ny måde at fortælle historier til det store lærred på.
Med ’Duellen’ og siden spillefilmdebuten ’Sugarland Express’ får gruppen af movie brats øjnene op for Spielberg, og da han inviteres indenfor i fællesskabet føler han sig for første gang i sit liv ikke ensom. De andre instruktører kæmper for at komme ind i Hollywood-maskinen, men Spielberg, derimod, er en ren studiemand, der aldrig har prøvet andet. Coppola og navnlig De Palma ser gruppens Benjamin som lidt af en nørd, der hader stoffer og rockmusik, men han er sjov og energisk og falder på sin egen måde godt til.
Denne del af ’Spielberg’ er på mange måder dokumentarfilmens bedste. Gennem privatoptagelser, anekdoter og veloplagte interviews får vi et ret enestående indblik i det ganske særlige og enormt frugtbare kunstnermiljø, der kommer til at definere New Hollywood-bølgen, afføde et væld af filmiske mesterværker og omkalfatre underholdningsindustrien for stedse. Man føres med sikker hånd gennem en periode, hvor drengede eksperimenter og kejtede scoretricks kolliderer med Spielbergs første møde med branchens alvor og professionelle faldgruber.
Selv hvis man kender den i forvejen, er historien om den katastrofale produktion af Spielbergs monsterhit ’Dødens gab’ en fornøjelse, og i ’Spielberg’ får Susan Lacy alle detaljerne med. Hun giver os et unikt indblik i en fuldstændig dedikeret instruktørs metoder, og det er guf for filmfans. Efter at have brugt alt for meget tid og alt for mange penge etablerer ’Dødens gab’ Spielberg i toppen af Hollywoods fødekæde, og her har han som bekendt befundet sig lige siden.
Enestående indblik
Resten af dokumentarfilmen er en kronologisk gennemgang af instruktørens produktioner og det ret succesfulde privatliv, han på en eller måde har formået at stable på benene ved siden af.
Vi kommer omkring hele alien-perioden med ’Nærkontakt af tredje grad’ og ’E.T.’ og lærer her om visuelle effekter og den fascinationen af fremmede verdner, som har gennemsyret Spielbergs film lige siden. I forbindelse med ’Indiana Jones’ tales der blandt andet om genre og stil med George Lucas, og siden går turen til voksenland med alvorligere film som ’Farven lilla’ og ’Amistad’.
Dokumentaren runder vægtige emner som holocaust og Anden Verdenskrig i forbindelse med ’Schindlers liste’ og ’Saving Private Ryan’, men vi skal også forbi dino-bølgen med ’Jurassic Park’, før det hele med afsæt i den mesterlige ’Munchen’ kulminerer i en vedkommende og personlig sondring over Israel-Palæstina spørgsmålet.
Spielbergs filmiske oeuvre udgør fra start til slut den røde tråd i ’Spielberg’, men med stor tålmodighed og en skarp fornemmelse for at underbygge fakta med følelse smager Susan Lacy hele tiden til med personlige forhold og anekdotisk materiale, der giver filmen en meget Spielberg-agtig dramaturgi og rytme. Den er enormt effortlessly fortalt med lige præcis det antal brede smil, alvorlige miner og eftertænksomme panderynker, der skal til.
Nuvel, Spielberg bliver på intet tidspunkt rigtig udfordret eller forsøgt undermineret, men hvorfor skulle han også blive det? Det er ikke den slags dokumentar. Lacy går dybt i en stor mesters værk, og hendes film er både grundig og nærværende i sit portræt af manden bag linsen, også når det kommer til de mere småbetændte emner.
Steven Spielberg virker ærlig og åben og leverer sammen med et væld af interessante filmskabere et enestående indblik i en af de vigtigste karrierer i filmhistorien. ’Spielberg’ er et absolut must-see for en hver filminteresseret.