(’Get Out’s slutning afsløres i det følgende)
’Get Out’ var et af sidste års helt store samtaleemner, og vi kårede den selv som en af de 10 bedste film fra 2017. Jordan Peeles debutfilm skal da også 4. marts kæmpe med om fire Oscar-statuetter for henholdsvis ‘Bedste film’, ‘Bedste mandlige hovedrolle’, ‘Bedste instruktør’ og ‘Bedste originalmanuskript’.
Det vakte stor opsigt til årets Golden Globes, at ’Get Out’ blev nomineret til prisen for bedste film i kategorien ’Musical eller komedie’. Det faldt nemlig ikke i god jord hos instruktør Jordan Peele, da han ikke mente, at filmens emne er videre morsomt. I stedet kategoriserede han selv filmen som en dokumentar.
Netop genreblandingen er en af filmens styrker, og de humoristiske elementer komplimenteres af en overraskende lykkelig slutning:
Midt på vejen er Chris i færd med at kvæle Rose, men han kan ikke få sig selv til at fuldføre handlingen. I samme øjeblik bliver de oplyst af rotorblink fra en politibil. Da Chris i starten af filmen har haft et foruroligende møde med ordensmagten, tror både han (og publikum), at løbet er kørt, men ud af bilen hopper vennen Rod. Da Chris spørger, hvordan Rod fandt ham, er svaret: »I’m T.S.-motherfucking-A. We handle shit«.
Efter biografpremieren blev det imidlertid afsløret, at Jordan Peele oprindeligt skrev en helt anden, langt mere dyster, slutning til filmen. I denne version formår Chris at slå Rose ihjel, og efterfølgende kommer der rent faktisk politimænd ud af bilen.
I den efterfølgende scene besøger Rod sin uheldige ven i fængslet. Da han spørger, om navnene på miserens indblandede rigmænd og -kvinder, kan Chris ikke huske nogen. Med trætte øjne beder han Rod om at droppe sagen: »I’m good. I stopped it«. Han rejser sig og bliver ført tilbage til sin celle af en overvægtig, hvid fængselsbetjent.
I BuzzFeeds Another Round-podcast fortalte Jordan Peele sidste år om bevæggrundene for at droppe ’Get Out’s oprindelige slutning. Den blev skrevet for at påvise, at racisme stadigvæk trives i bedste velgående, på trods af at Obama blev præsident, men Peele ændrede mening undervejs:
»Det blev meget klart, at slutningen skulle transformeres om til noget, der giver os en helt, giver os en udvej, giver os en positiv følelse, når vi forlader biografen. Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at se publikum gå amok, når Rod dukker op«.
Spørgsmålet er så, om Peele tog det rigtige valg. Med 250 millioner dollars på verdensplan er der indtjeningsmæssigt ikke noget at sætte en finger på, men den endelige slutning føles måske også en kende letkøbt. Rods slutbemærkning er sjov, men det er også en nem måde at dække over manglende forklaringer.
Måske ville den oprindelige slutning have haft en større langsigtet effekt på publikum. Uforløste fortællinger bliver undertiden i højere grad siddende, fordi de ikke behager og tilfredsstiller. Mens de lykkelige slutninger hurtigt kan være glemt i kraft af deres afklaring.
Der er dog også gode ting ved den nuværende slutning. Rod er sjov, men også en lidt flad comic relief-karakter, og redningsaktionen giver ham en klarere funktion i handlingen. Hvad havde ellers været pointen i at opsøge politiet og snakke i telefon med Rose?
Slutteligt har Jordan Peele også en vigtig pointe i ikke blot at gøre Chris til et offer. Det skaber oprejsning og optimisme, at Chris og Rod rent faktisk overvinder den racistiske, hvide overklassefamilie, ligesom forløsningen er i fin tråd med filmens leg med genrekonventioner. Og Peele har fuldkommen ret i, at oplevelsen af samhørighed og begejstring i en fuld biografsal, da Rod træder ind i billedet, er exceptionel.
Trods den lykkelige slutning er ’Get Out’ da også stadigvæk et højst provokerende og tankevækkende bekendtskab.
Læs også: Kærlighed mellem racer er stadig tabu i Hollywood