’The Florida Project’: En af de mest gribende skildringer af barndom og fattigdom nogensinde
I en scene i ‘The Florida Project’ ankommer et brasiliansk brudepar til, hvad de tror er et hotel i Disney World i Orlando. Da de finder ud af, at The Magic Castle i virkeligheden er et discount-motorvejsmotel et stykke fra forlystelsesparken, bryder bruden grædende sammen og skælder højlydt ud på sin mand. Hun skal ikke bo i sådan en »sigøjnerbebyggelse« eller »velfærds-slummotel«.
Mens brudgommen forsøger at booke et andet hotel, slæber de overstadige seksårige beboere Moonee (Brooklynn Prince) og Scooty (Christopher Rivera) parrets kufferter ind i lobbyen og holder forventningsfulde hænderne fremstrakt for drikkepenge.
For hovedpersonen Moonee er The Magic Castle magisk. Den frejdige lille energibombe ser hver dag som et eventyr og det snuskede motelområde som sin legeplads. Det på én gang sørgelige og livsbekræftende ved ‘The Florida Project’ er, at Moonee slet ikke er klar over, hvor skodagtigt hendes liv er.
Moonee vokser op i skyggen af Disneys kommercielle børneparadis, på motellet, hvis pastel-lilla maling ikke kan dække over forfald, forarmelse og væggelus. Hun bor sammen med sin mor, Halley (Bria Vinaite), der er først i 20’erne, har blåt hår, store tatoveringer og en attitude som en teenager. Ligesom hovedparten af stedets andre ’gæster’ er familien blandt USA’s skjulte hjemløse, der bor fast på motel, fordi de ikke har økonomi til en fast bolig. Hver måned bliver de bedt om at flytte ud for en nat, så de ikke etablerer fast bopæl.
Halley lever fra hånden til munden ved at videresælge parfume og stjålne turpasser til rige turister – og når det ikke er nok, sælge sin krop. Familiens kost består af pizza uden peperoni, mad fra en madbank eller de vafler, som veninden Ashley (Mela Murder) kan smugle ud af bagudgangen fra den fastfoodrestaurant, hun arbejder på. Halley er snarrådig i forhold til at skrabe penge sammen, men tilbringer det meste af tiden med at ryge pot og se fjernsyn, mens hun lader sin datter løbe omkring, som det passer hende.
Moonee er en frembusende ballademager – charmerende når det er til hendes fordel – der kopierer sin mors hustleradfærd og mangel på respekt for autoriteter. Sammen med vennerne Scooty og Jancey (Valeria Cotto) spenderer hun sommerferien med at tigge penge til is fra fremmede (»Lægen siger, vi har astma og er nødt til at spise is!«), holde spyttekonkurrence, forårsage strømsvigt på motellet, løbe over motorvejen, smadre et forladt hus og endda starte en ildebrand.
Det håndholdte kamera følger Moonee i børnehøjde og indfanger på enestående vis hendes legende, muntre, naive og ubekymrede tilgang til livet. Samtidig får vi i stigende grad indblik i Halleys barske virkelighed og fornemmer med gru, at konsekvenserne af hendes valg trækker sig sammen om mor og datter.
Instruktør Sean Baker har gjort det til sit speciale at skildre marginaliserede lavindkomstgrupper i USA med realisme og empati: Fra en gadesælger i ‘Prince of Broadway’, en kinesisk illegal immigrant i ‘Take Out’ til en ung pornoskuespiller i ‘Starlet’ og to prostituerede transkvinder i gennembruddet ‘Tangerine’ fra 2015.
‘The Florida Project’ er Bakers skarpeste og mest følelsesmæssigt engagerende – slutningen er som en mavepuster og sidder i kroppen i dagevis. Alligevel hæver filmen sig højt over både fattigdomsporno og slumromantik. Baker observerer karaktererne og deres fejltrin uden at dømme, og tingene er ikke sort-hvide. Halley er objektivt set en elendig mor, der ikke opdrager sin møgunge. Hun træffer konsekvent dårlige valg, men har heller ingen reelt gode muligheder eller ressourcer til at opsøge dem. Og hun fylder også sin datter med kærlighed, solskin og latter og er den eneste mor, Moonee nu engang har.
Humanisme og empati strømmer gennem lærredet som en af Floridas varme solstråler – ikke mindst gennem Oscar-nominerede Willem Dafoe, der er eminent som motellets bryske bestyrer med et hjerte af guld, Bobby, der forsøger både at holde ungerne i ørerne og beskytte dem. I en af filmens bedste scener jager han en lurende pædofil på flugt.
Lige så stort indtryk gør filmens uerfarne skuespillere. Bria Vinaite, som Sean Baker har fundet på Instagram, skaber en overbevisende trashy, både frustrerende og sympatisk figur ud af Halley. Og livsstykket Brooklynn Prince er et fantastisk fund som Moonee. Fuld af charme, boblende energi, frækhed og et strejf af alvor, som hun hurtigt skubber væk igen. Alene den ulækre måde, hun slikker en softice i sig, mens hun kigger provokerende op på Bobby i hotellobbyen, er priser værd.
‘Tangerine’ blev berømt for at være optaget på en iPhone 5. Med ‘The Florida Project’ har Sean Baker opgraderet til 35 mm, og fotograf Alexis Zabe har skabt forrygende smukke farvemættede billeder. Ingen grå køkkenvaskrealisme her. Tyggegummifarvede bygninger, reklameplasticskilte, kitschede butikker og restauranter formet som isvafler, troldmænd og appelsiner møder Floridas brændende sol, drivende fugtighed, voldsomme regnskyl, regnbuer, solnedgange og fyrværkeri i en billedside, der må være den mest spektakulære i en film om fattigdom nogensinde og skaber en slående kontrast til filmens dystre emne.
Det er ren filmmagi.
Kort sagt:
Sean Bakers ‘The Florida Project’ blander farvestrålende barnligt eventyr med kras socialrealisme i sit portræt af en ubekymret seksårig pige og hendes mor, der lever blandt USA’s skjulte hjemløse på et pastel-lilla slumhotel i skyggen af Disney World. En af de mest troværdige, gribende og magiske skildringer af barndom og fattigdom nogensinde.