’Thomas14’: TV 2’s webserie om ung seksualitet er lidt for alvorlig
TV 2 Play lancerede i forbindelse med Sex og Samfund og folkeskolernes Uge Sex en lille webserie om spirende (homo)seksualitet blandt de ældste folkeskoleelever. Desværre er ’Thomas14’ så alvorlig i sit udtryk og gør så lille et væsen af sig selv, at målgruppen nok ikke kommer til at se den, med mindre det foregår i klasselokalet.
Over tre afsnit af 15 minutter følger vi Thomas (Elias Budde Christensen), der sammen med sin mor flytter fra provinsen til København. Thomas er inkarneret teenage-weltschmertz, når han lytter til First Hate, mens han farver sit hår sort og klipper de perfekte huller i cowboybukserne, inden han skal møde klassekammeraterne i den nye skole på den ressourcestærke del af Amager.
Thomas er god til at tegne, og det bringer ham hurtigt i kontakt med foldbolddrengen Mads (Noa Risbo) og pigen Emma (Esther Boisen), der viser sig at ville mere med Thomas end blot at få tegnet en tatovering på armen. Thomas er dog mere interesseret i Emmas flotte og intellektuelle storebror Mikkel, spillet af Jacob Ottesen, som også spillede prince charming i DR’s vellykkede julekalender ‘Den anden verden’ fra 2016.
Serien behandler det klassiske teenage-tema om at finde balancen mellem at være tro mod sig selv og passe ind i gruppen. For Thomas’ vedkommende opstår konflikten, da han tiltrækkes af andre drenge, men hele tiden konfronteres med, at det heteronormative samfund forventer noget andet af ham. Som når hans mor, med et irriterende smil, spørger, om der er nogle søde piger i den nye klasse, eller når han til klassefesten presses til at sige, at der skete meget mere mellem ham og Emma, end der egentlig gjorde, da han var hjemme hos hende for at tegne.
Repræsentationer af mangfoldige seksualiteter og kønsidentiteter i dansk (og al mulig anden) ungdom-tv skal altid hilses velkommen. Vi er mange, som ikke har kunnet spejle os i ungdomsforelskelserne i ’Krummerne’ og ’Anja og Viktor’. Alligevel sætter ’Thomas14’ sig ikke rigtigt fast. Der er noget distanceret over serien. Det kan skyldes den melankolske tone, der bakkes op at de lange gråblå billeder af de kønne unges alvorlige ansigter og bynaturen på Amager. Det er tungt at være teenager, får vi at vide. Men det er, som om det ikke er Thomas, der fortæller os det, men de voksne, der har fortalt Thomas, at han skal fortælle os det.
’Thomas14’ minder om en novellefilm, man får vist i danskundervisningen i folkeren, inden den velmenende lærer siger, at det altså er ok at være homoseksuel og med en alvorlig mine fortæller, at der sandsynligvis også er en eller to homoseksuelle i klassen.
Inden for de seneste år har vi både fået kæmpesuccessen ’Skam’ og den noget smallere danske film ’Team Hurricane’, der begge skildrer en mangfoldig ungdom, hvor ikke alle passer ind i de traditionelle køns- og seksualitetskasser. Men begge disse viser, til forskel fra ’Thomas14’, at det ganske vist er skidesvært at være teenager – særligt når man ikke er, som omverdenen forventer – men det er også sjovt, og når du står ved dig selv, vil omverdenen langt hen ad vejen bakke dig op.
Der når ’Thomas14’ desværre ikke hen.