’Weapon of Choice’: Vidtfavnende film om håndvåbnenes diamant

CPH:DOX: »Når jeg affyrer en pistol, bliver jeg høj. Min adrenalin stiger så højt, at det føles som at flyde. Jeg ved ikke, hvad jeg laver – i dét splitsekund er jeg høj. Og jo oftere jeg bliver høj, jo mere afhængig bliver jeg«.

Glock-pistolen er diamanten inden for håndvåben. Den ultimative pistol, som enhver med respekt for sig selv har siddende i bæltet. Ikke at eje en Glock er som en frisør uden en saks. Glock’ens pålidelighed har gjort den til verdens mest populære håndvåben. Så populær at der på fabrikken i Østrig produceres 34.000 pistoler om ugen. Det er mere end 1,5 millioner våben om året, der eksporteres til det amerikanske politi, til de amerikanske våbenforretninger, til militær i Mellemøsten, til modstandsgrupper og civile.

Igennem interviews udforsker østrigske Fritz Ofner og Eva Hausberger Glock-pistolens indflydelse på et globalt niveau. Men Glock-imperiet er et lukket land, og bare det at nævne firmaets navn er lig med en stævning. Og eftersom Glock kan betale sig til verdens bedste advokater, skal de nok vinde enhver retssag.

Det stopper dog ikke Ofner og Hausberger, der forsøger at grave sig ind bag mysteriet igennem møder med brugere af pistolen, ofrer af patronen, amerikanske våbensamlere, irakiske våbensælgere og Glocks tidligere skatterådgiver, der sidder fængslet på 13. år.

Dokumentaren kommer med andre ord vidt omkring. Hvilket desværre også er dens akilleshæl. Ofner vil gerne fortælle om østrigske lejemordere, om et land der vender det blinde øje til, om gangsterrap, om konspirationsteorier og om våbenkultur. Bevares, det er alle interessante emner. Men forsøger man at komme omkring alle fire verdenshjørner på 90 minutter, vil det unægtelig blive en overfladisk rejse.

»Glock overbevidste de amerikanske myndigheder til at købe sine pistoler. En Glock holder i 30-40 år. Men det er ikke, hvad Glock vil have. De vil sælge flere pistoler. For at gøre det begyndte Glock at sælge semiautomatiske pistoler i butikkerne. Nu havde politiet pistolerne, og de kriminelle havde pistolerne. Politiet sagde derfor, ’vi skal have bedre pistoler end de kriminelle’ og købte igen nye, større pistoler af Glock. Det er en endeløs spiral«.

Dette er blot et eksempel på en vinkel, der kunne have affødt en hel dokumentar i sig selv. Citatet får dog lov til at stå helt alene og fylder ikke engang to minutter i den samlede film. ’Weapon of Choice’ er bedst, når den giver sig tid til sine interviewpersoner.

»Pistolen udligner uligheden mellem en lille kvinde og en stor overgrebsmand, der har intentioner om voldtægt eller mord. Pistolen gør hende i stand til at stoppe ham«.

Som et studie i den amerikanske våbenkultur er ’Weapon of Choice’ spændende og giver et nuanceret indblik i det højaktuelle spørgsmål: Hvorfor insisterer amerikanere stadig så stædigt på at beholde deres håndvåben? Men i stedet for at grave dybt, graves der for bredt.

Læs også: De 15 mest essentielle internationale film på CPH:DOX 2018