’Skytsenglen’: Pilou Asbæk svigtes af dårlige danske replikker på… engelsk

Jeg er vild med Pilou Asbæk.

’Krigen’ og ’R’ er to af mine danske yndlingsfilm fra de seneste år, og som ’Game of Thrones’-fanboy var det svært ikke at lade sig begejstre, da han indtog scenen med en dejlig flabethed og satte The Iron Islands på landkortet igen. Rollen var måske lidt tynd i det i forhold til, hvad man ville forvente fra det boglige forlæg, men Asbæk gjorde det sgu godt.

Efter at have set den danske verdensstjernes seneste film, ’Skytsenglen’, må jeg dog sande, at rollen som Euron Greyjoy i virkeligheden var et stortanlagt tagselvbord af gode replikker og dyb karakterudvikling til sammenligning med kriminalassistenten Anders Olsen.

Olsen efterforsker et væbnet bankrøveri i København i 1951 og bliver besat af idéen om, at røveren Palle (Cyron Melville) er blevet hypnotiseret af sin tidligere cellekammerat, den dømte nazist Bjørn (Josh Lucas), til at begå forbrydelsen. Selvom Palle allerede har tilstået.

Er politibetjenten blevet opslugt af en skør ide, eller har han som den eneste på politigården fat i sandheden?

Sådan kunne man forestille sig, at den finske instruktør Arto Halonen ville sætte krimihistorien op, men man får hurtigt en bange anelse om, at man bare kunne have set de første fem minutter og så ellers stykke historien sammen på egen hånd, for ’Skytsenglen’ er så forudsigelig som en lige linje.

Lige fra åbningsskuddet er vi aldrig i tvivl: Bjørn er en forbryderisk hypnotisør med planer om at overtage verdensmagten og indføre et nyt rige i Hitlers billede. Og så venter vi ellers halvanden time på, at den gode Anders Olsen skal få dét bevist, hvilket viser sig at være ganske svært, når man bliver modarbejdet af sine overordnede og samtidig prøver at vedligeholde et skræntende forhold til fruen derhjemme.

Det er klassiske problemer for en klog efterforsker, og Halonen gør intet for at forny dem i den finsk-producerede ’Skytsenglen’. I stedet fremstår de lige så generiske som det über-danske navn Anders Olsen, der nærmest virker som en meta-agtig overkompensation for, at alle filmens Tuborg-drikkende danskere i København snakker… engelsk.

Vi får en rundtur gennem hovedstaden, som den så ud for 67 år siden: Lidt blød jazzmusik, en gullig farvepalet, en enkelt blond birolle, en cykeljagt gennem Indre Bys brostensgader og et bordel, der mest af alt ligner en stor kulisse. Dybere stikker tidsbilledet ikke.

Det antydes ellers flere gange, at Halonen gerne vil dybere ned i efterkrigstidens Danmark, hvor erindringen om samarbejdsregeringen stadig nager den kollektive bevidsthed. Vi får blandt andet at vide, at Anders Olsen er tynget af den konstante påmindelse om, at hans foresatte på politigården samarbejdede med nazisterne, og at han altså ikke fik buret dem inde, da han i sin tid efterforskede dem.

Men udover at forklare hans iver efter at afsløre Bjørns hypnose-trick bliver den ubehagelige fortid nærmest ikke brugt. På samme måde er den symbolske forbindelse mellem hypnose og Hitlers totalitære regime ikke meget andet end et flygtigt indskud, mens tråden til politisk manipulation anno 2018 fuldkommen udebliver. Det yder ikke megen retfærdighed til den gribende sande historie, der var det helt store samtaleemne tilbage i 50’erne.

Pilou Asbæk gør sit bedste med det materiale, han har fået til rådighed, og han formår da også at skildre besættelsen og desperationen over at blive løbet om hjørner af en dømt nazist. Han svigtes bare af en klichefuld dansk kriminalassistent, der bliver fodret med den ene ekspositionstunge replik efter den anden – og så på engelsk.

Værst går det dog amerikanske Josh Lucas og danske Cyron Melville. Det er ufrivilligt komisk at se flashbacks, hvor Bjørn hypnotiserer Palle i fængslet iført en orange fængselsdragt og kronraget isse, mens han påstår at lære sin unge mednazist »yogaøvelser«. Og endnu værre bliver det, når de placeres foran Asbæk i forhørslokalet, og de stive reaktioner og en konstant snakken-forbi-hinanden får en til at betvivle, om de overhovedet befandt sig i samme lokale under optagelserne.