‘Beast’: Lovende debutinstruktør serverer vilde hjerter, mord og lidt for meget forudsigelighed

Moll (Jessie Buckley fra ‘Taboo’) har en overvældende følelse af at være en birolle i sit eget liv. Til sin fødselsdagsfest er hun drinksservitrice, og først da søsteren annoncerer hendes graviditet, ser moren anledningen til at hive champagnen frem fra gemmerne. Moll føler sig ligesom sit yndlingsdyr spækhuggeren i fangenskab; altid et smil på læberne, selvom dens indre er ved at gå i opløsning.

Egentlig vil hun bare gerne slippe for sin mors tyranniske facon. Godt nok rammer Moll de 27 denne sommerdag i familiens have, men hendes mor taler stadig til hende, som var hun en uregerlig teenager, der skal holdes i et jerngreb. Moll må ikke gå ud og mærke livet, så hun knuser et glas i håndfladen for bare at mærke noget. Hun hiver et hår på halsen af for et kort smerterus. Og nu vil hun ud at danse natten lang.

Den britiske manusforfatter Michael Pearce debuterer som spillefilmsinstruktør med filmen ’Beast’, der viser Molls forvandling fra underkuet ung pige til enerådig kvinde, da hun en tidlig morgen efter sorgløs druk og en noget anmassende fulderik møder Pascal (Johnny Flynn fra serieperlen ‘Lovesick’). Den beskidte mand med blod under neglene og slidte klæder, besidder den mystiske bad boys urkraft, og Moll vil have mere. Pascal er vejen ud af en trøstesløs tilværelse, hvor moderen holder hende i skak. Et wild animal, som bogen i hans handskerum hedder.

Snart begynder Moll og Pascal at tage på pubs sammen og spise middag i familiens rene stuer, men det lille samfund på kanaløen Jersey ser ilde til de tos romance. Førstnævnte er nemlig interessant for lokalpolitiets kriminalbetjente, der i samme periode efterforsker mordene på fire teenagepiger. Disse begivenheder har sat en skræk i livet hos indbyggerne, og Moll finder sig selv splittet mellem at lytte til de formanende røster og blive ved sin store kærligheds side.

For hvad er egentlig det monster, som titlen refererer til? Er det Pascals skyggeside? Er det Molls tillid til en anklaget mand? Eller samfundets afstraffelse af et elskende par?

Det er dette drama, filmen sætter op for sig selv, og som den vil dyrke med en overhængende uhygge. Og Molls forskellige afarter af selvskade, hendes livagtige mareridt og hendes voksende instinkt for jagt, som Pascal har plantet i hende, er da også ildevarslende. Men alligevel virker Pearces forsøg på at vække uroen noget forceret, og det er svært at lade sig indhylle i den. Idet Moll vokser sig mere og mere usympatisk igennem filmens tiltagende forvirring om Pascals skyld, bliver tematikken lidt for tydelig og lidt for selvsmagende.

Jersey som baggrundsbillede er smukt og inciterende, men bliver på forudsigelig vis brugt som tegn på Molls indre tumult – der mangler et strejf nytænkning. På en eller anden måde virker den bedste grund til at bruge Jersey Pearces egen opvækst der og et svagt minde om den virkelige serieforbryder Beast of Jersey.

’Beast’ ligner umiddelbart en underspillet fortælling om menneskets defekter med spirende skuespiltalenter og indie-vibes, men formår alligevel at overfortælle sin historie i sådan en grad, at man bliver mere og mere distanceret. Filmen fremviser et spirende talent hos Pearce som manuskriptforfatter og instruktør, men også plads til at han kan forfine fornemmelsen for det subtile, det skræmmende og de steder, han fortæller sine ellers glimrende historier.