Louis C.K.s comeback inkluderede en »modbydelig« joke om voldtægtsfløjter

Louis C.K.s comeback inkluderede en »modbydelig« joke om voldtægtsfløjter
Louis CK i 'Louie'

I søndags gik Louis C.K. på scenen på en comedyklub i New York for første gang, siden han sidste år indrømmede sig skyldig i en alvorlig række anklager om seksuelle krænkelser. Her leverede han et ikke-annonceret standup-show, der efter sigende blev vel modtaget af publikum – men som grundet C.K.s tidlige comeback efter skandalerne efterfølgende er blevet kritiseret vidt og bredt på Twitter.

Comedyklubbens ejer, Noam Dworman, fortalte efter showet, at Louis C.K.s optræden bestod af typiske C.K.-jokes; intet ud over det sædvanlige, vi er vant til fra komikerens side. Nu har et medlem af publikummet fra søndagens standup-optræden dog blandet sig, og hun fortæller anonymt, at C.K. lavede en »modbydelig joke« omkring voldtægtsfløjter. En joke, der tog udgangspunkt i det engelske udtryk »clean as a whistle«, og som ender med en punchline, der handler om, at voldtægtsfløjter på ingen måde er rene.

At Louis C.K. berører et emne som voldtægt, skød forbi mål for det anonyme medlem af publikum, da det læner sig lidt for tæt op ad sexchikane-anklagerne om, at C.K. tidligere har onaneret foran sine kvindelige kolleger.

»Da han sagde ’voldtægtsfløjte’, grinede folk, og jeg sad bare der og tænkte: ’Oh my fuck’. Det var så ubehageligt og så væmmeligt. Alle omkring mig grinede. Det var så deprimerende«, fortæller kvinden.

Hun fortsætter: »Du hører sådan en stor, højrøstet fyr, der sidder ved siden af dig og råber: ’Åh, det er så fedt at have fået dig tilbage, Louis’, og folk hujer og giver ham en stående applaus. Vores stemme kommer åbenlyst ikke til at blive prioriteret i det rum. Hvordan tror du, kvinderne i rummet havde det? Det er bare virkelig frustrerende«.

»Det føltes som om, han blev påtvunget publikum, uden nogen havde fortalt dem det. Publikum var meget højrøstede, da Louis C.K. gik ind. De var åbenlyst støttende og overraskede, da han viste sig, men der var flere kvinder, der sad på forreste række. Der var mindst fire eller fem kvinder, som jeg kunne se, eller tre eller fire af dem, og de kunne ikke rumme det. De kiggede bare på ham, udtryksløst, de kunne ikke have det«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af