‘The Spy Who Dumped Me’: Komisk geni løbes over ende af diarre, dickpics og pussy galore

‘The Spy Who Dumped Me’: Komisk geni løbes over ende af diarre, dickpics og pussy galore
Mila Kunis og Kate McKinnon i 'The Spy Who Dumped Me'.

Baby, it’s not you, it’s me …

Efter Audreys (Mila Kunis) kæreste Drew (Justin Theroux) dumper hende via sms – og hun har brændt hans shit som ceremoniel closure – finder hun til sin store forfærdelse ud af, at han i virkeligheden er en hårdkogt Jason Bourne-type, der har brug for akut hjælp til at få en mystisk pakke fragtet til Wien. Med ét halser onde mænd af østeuropæisk afstamning (but of course), en CIA-lækkerbuks (Sam Heughan fra ’Outlander’) og et styks supermodelslejemorder efter Audrey og bedsteveninden Morgan (Kate McKinnon), der tager på springtur i et Europa taget ud af ’Fars fede ferie’ komplet med Citroên-sponsorater og bedaget housemusik.

På papiret passer ‘The Spy Who Dumped Me’s præmis som fod i hose i subgenren af underholdende spionparodier a la ’The Pink Panther’, Melissa McCarthys ’Spy’ og ’Kingsman: Secret Service’, men glimmermakeuppen bedrager, og den eneste scene i Susanna Fogels paradoksalt hyggemisogynistiske farce, der yder særligt ’Saturday Night Live’s Kate McKinnon et gran af retfærdighed, er ganske sigende for filmens overordnede fade aftryk som alt andet end morsom.

Her afslører den klovnede Morgan med en ukarakteristisk melankoli over for Audrey, at Drew engang fortalte hende lige ud, at hun er alt, alt for meget. Den sved:

»Jeg ved det jo godt, jeg er for meget«, siger rodløse Morgan spagt, og lige dér, i et flygtigt sekund af troværdig selvindsigt, viser McKinnon, hvor effektivt ’The Spy Who Dumped Me’ kunne have underbygget slapstick-humoren med et nip følelsesmæssig resonans, havde den blot taget sig tid til at etablere sine uheldige heltinder som semiægte kvinder og ikke omvandrende klicheer over henholdsvis den kiksede partypige og sexfanatiker (jævnfør Kathryn Hahns rolle over samme skabelon i ’Bad Moms’) og naboens smækre, dukkehovedforvirrede datter (jævnfør Kunis’ egen identiske rolle i ’Bad Moms’). Eller, 00-Sexy, som Drew kalder sin eks.

Selvsamme Audrey får travlt med at forsikre triste Morgan om, at hun i hvert fald ikke er for meget. Tværtom, hvor vover det lede mandschauvinistiske røvhul Drew at føre sig frem med sin giftige patriarkalske undertrykkelse af selvstændige kvinder, der tør stikke næsen frem og udtrykke sig frit?!

Det forstemmende ved sisterhood-momentet er det klokkeklare faktum, at Morgan er for meget. Grænsende til det bekymrende psykotiske for meget, eftersom Fogel synes at mene, at McKinnons geni bedst udvindes ved at lade karakteren gakke så langt ud i ekstremerne i en slags infantil ’Ace Ventura’-rutine, at personligheden bag masken forsvinder.

Hvis det kriminelle misbrug af en af USA’s største kvindelige komikere er ’The Spy Who Dumped Me’s største forbrydelse, så er manglen på kemi imellem de to hovedrollestjerner den næststørste, der drager ærgerlige paralleller til forsommerens ’Ocean’s 8’, hvori Sandra Bullock og Cate Blanchett kølige kommunikation på lignende vis steriliserede ethvert tiltag til charmerende buddykomik. Er det så svært at finde sjove kvinder, der også er sjove i hinandens selskab?

Der toppes rigeligt op på actionkontoen i hæsblæsende sekvenser af overraskende rå vold og veleksekverede biljagter, men så snart speedometeret går i stå, kører filmen i tomgang med en konsistent ujævn timing og forceret replikudveksling, der skurrer i øjne og ører. Det hjælper ikke, at manuskriptet forsøger at kamuflere sine mangler med en overflod af exceptionelt forudsigelige twists, der får en til at kigge utålmodigt på uret uden synderlig interesse for, hvem der tager hvem i enden, længe inden filmens oppustede spilletid på næsten to timer rinder ud, og kvalitetskvindekomedien lider endnu et nederlag i en cocktail af dickpics, diarre og pussy galore.

Så meget for søstersolidariteten.


Kort sagt:
Spionkomedien er en underholdende subgenre i sin egen ret, og så meget desto mere ærgerligt er det, at præmissen bag ’The Spy Who Dumped Me’ tynges af overraskende ram kønsstereotypificering, træt diarrehumor og – værst af alt – en total mangel på kemi mellem Kunis og McKinnons venindeduo i front.

Spillefilm. Instruktion: Susanna Fogel. Medvirkende: Mila Kunis, Kate McKinnon, Justin Therox, Sam Heughan, Gillian Anderson. Spilletid: 117 minutter. Premiere: Den 16. august
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af