’To minutters stilhed’: Foruroligende drama er skræddersyet til tysktimen
Når de danske gymnasieelever til sommer med kolossal spænding bladrer gennem pensum for tyskundervisningen, kan der meget vel være kommet en spritny film på programmet ved navn ’To minutters stilhed’. Allerede inden biografpremieren har filmens distributør lagt undervisningsmateriale online, så flere skolelærere vil se muligheder i det historiske drama.
Tager man elevernes perspektiv, betyder det samtidig, at Lars Kraumes periodedrama lugter lidt af pligt. Ligesom i den tyske instruktørs tre år gamle politiske thriller ’Fritz Bauer: En fjende af staten’, griber hans nye film fat i et splittet Tyskland efter Anden Verdenskrig. Ingenting overforklares, så lidt historisk baggrundsviden er påkrævet.
Den virkelighedstro fortælling, der er baseret på Dietrich Garstkas selvbiografiske bog, følger de velfriserede østtyske gymnasiedrenge Theo og Kurt i 1956, seks år før Berlinmuren bliver bygget. I filmens åbning tager de toget til Vestberlin for at se biografbaskeren ’Liane – pigen fra urskoven’, nok mest fordi den kvindelige hovedrolleindehaver er topløs.
Bare bryster er dog ikke det eneste, der ikke bliver vist hjemme i DDR’s biografer. En forfilm afslører voldsomme billeder fra Ungarn, hvor fredeligt demonstrerende studerende bliver skudt ned af det sovjetiske sikkerhedspoliti.
Netop disse autentiske sort-hvid-optagelser, som Kraume har hentet ind fra arkivet, kontrasterer ikke bare drengenes østtyske viden om omverdenen, men også instruktørens egen films polerede, farverige æstetik. Lidt uheldigt understreger filmen, at det her blot er en rekonstruktion.
Ført an af Kurt påbegynder eleverne næste dags historielektion med en stille demonstration. Af sympati med de ungarske ofre nægter de at sige noget i to minutter. Rektoren slår den relativt uskyldige handling hen, men den får alligevel store konsekvenser. For rygtet om den ’kontrarevolutionære’ gymnasieklasse når hele vejen op til undervisningsministeren, der møder op i egen person og stiller dem et ultimatum: Angiv personen bag eller få frataget retten til en studentereksamen.
Det skaber naturligvis splid i klassen, hvor ikke alle er lige friske på at løbe den risiko. For at skabe lidt ekstra konflikt og identifikation tvinger Kraume desuden et søgt og underudviklet trekantsdrama ind i ligningen, idet Theos kæreste Lena pludselig ser det store lys i den mere idealistiske Kurt. Som ungdomsdrama brillerer ’To minutters stilhed’ ikke.
Anderledes virkningsfuld er den skræmmende beskrivelse af samtidens trykkede politiske klima, når de ængstelige hovedpersoner langsomt presses mere og mere fra alle sider. DDR’s udsendte autoriteter spiller eleverne op mod hinanden med løgne og truer desuden med at ødelægge deres forældres fremtid. Statens magt synes uhyggeligt vidtrækkende og ustoppelig.
Specielt foruroligende bliver det, når løgnene begynder at pible frem fra det selvbillede, som drengene hidtil har støttet sig til. Fortiede hemmeligheder fra krigen dukker op inden for hjemmenes fire vægge, mens sandheden fordrejes fra begge politiske poler. For også den USA-støttede RIAS-radiostation, som de studerende i hemmelighed lytter til og stoler på, spreder propaganda.
Den 62 år gamle historie minder os om, at samfundets allermest magtfulde personer ikke er holdt op med at fordreje sandheden for egen politisk vinding. Det er guf for gymnasielæreren, men også relevant for os andre.
Kort sagt:
Med sin trykkende beskrivelse af fascistisk repression overbeviser ’To minutters stilhed’ om, at også filmisk lektielæsning fortjener en plads på biograflærredet.
Læs også: Anmeldelse af ‘Vogterne’ – Første Verdenskrig fra et helt andet perspektiv