UGENS STREAMING-TIP. Creepypasta. Nej, der er ikke tale om overkogt spaghetti i en vammel blodrød tomatsovs. Derimod handler det om gyserfortællinger og -billeder, der deles på nettet uden andet formål end at vække gru.
Mest notorisk er nok fortællingen om Slender Man, den høje, mørke skikkelse uden ansigt i mørkt jakkesæt, der forfølger og traumatiserer børn. Historien om Slender Man fik stor mediebevågenhed (HBO har blandt andet lavet en dokumentar om fænomenet), da den resulterede i en forfærdelig hændelse, hvor to unge piger stak en klassekammerat 19 gange med en kniv tilbage i 2014 for at komme nærmere den enigmatiske skikkelse, og fordi de var bange for, at han ellers ville myrde deres familier.
Den dybe godtepose af bruger-genereret horror har det amerikanske tv-netværk SyFy Channel lade sig opsluge af, hvilket indtil nu har resulteret i fire sæsoner af antologiserien ’Channel Zero’. Hver sæson (skabt af Nick Antosca) tager udgangspunkt i en ny creepypasta-historie, og hver sæson dyrker gysergenrens makabre og surrealistiske formsprog hentet fra internettets dystre labyrintiske historiefortællinger.
Sadistiske sørøverdukker
Seriens første sæson, ’Channel Zero: Candle Cove’, tager udgangspunkt i fortællingen om et mærkeligt dukketeater-agtigt børneprogram, der umiskendeligt ligner den type programmer, mange af os voksede op med i de tidlige 1980’ere.
Sæsonen følger børnepsykologen Mike Painter (Paul Schneider), som vender tilbage til sin hjemby efter nogle makabre mord på fem børn tilbage i 1988, hvoraf den ene er hans identiske tvilling. Børneprogrammet med et piratbarn, en skeletsørøver og et eneøjet væsen er naturligvis forbundet til sagen, og langsomt går fortællingen dybere og dybere ind i hjertet på en udsendelse, som kun børn kan se…
Anden sæson, ’Channel Zero: NoEnd House’, er mere visuelt overbevisende end første, og man mærker – særligt i begyndelsen – paranoiaen og ubehaget manifestere sig kropsligt.
’NoEnd House’ begynder med et fænomen på internettet. Et eller andet sted i Amerika dukker et hus op ud af det blå, og på de sociale medier deler folk ivrigt dets lokation og en tvivlsom udfordring. Huset har seks rum, og man må passere gennem hvert rum, hvis man kan modstå frygten og komme helskindet igennem. Vi følger en ung pige i 20’erne, der med sine venner ikke kan modstå fristelsen.
Men huset snyder, og virkelighed og mareridt opløser langsomt hinanden. En labyrintisk tour de force gennem sindets mørkets afkroge.
Spøgelseskannibaler for enden af trappen
Hvad får man, når man kombinerer en forsvundet leder af et stort slagterfirma med en trappe midt på en mark med en dør for enden?
Jeg ved det ikke, men det er nogle af ingredienserne i sæson 3, ’Channel Zero: Butcher’s Block’. I en endnu mere stiliseret form følger vi her en ung kvinde og hendes psykisk syge søster, som ankommer til en mindre by med en mystisk og broget fortid. Voksne mennesker forsvinder, og det har alt sammen noget at gøre med den forlorne slagtermand.
Her males gyset ikke med de allerfineste nålestrøg, men denne skrøne om mystiske kannibaler og djævelske morderbørn har alligevel en form for dragende fascination.
‘Channel Zero’ minder ikke om noget, jeg har set før. Al fornuft opløses i historier, som løber labyrintisk om hjørnerne med én. Visuelt er seriens til tider slående, og dens skabninger er både alt for platte og ganske enestående. Det er som en mærkelig blanding af ’American Horror Story’, en Jodorowsky-film og dårlige b-gyserfilm fra 80’erne. En født kultserie.
Serien fornedrer sig ikke til dårlige chokeffekter, og den er en klar anbefaling værd, hvis man er til horror med en paranoidt og æstetisk twist.
Sæson 4, ’Channel Zero: The Dream Door’ er netop kommet på C More, og jeg glæder mig i hvert fald til at finde ud af, hvilke mystiske og angstfremkaldende historier der gemmer sig bag denne nye dør.
Sæson 1 og 2 kan ses på HBO Nordic. Sæson 3 og 4 kan ses på C More.
Se listen: Årets bedste serier ifølge Soundvenue – rangeret