’Black Earth Rising’: Fremragende Netflix-serie om et af de værste folkemord i menneskets historie

1990’erne syntes at starte med en kollektiv udånding. Berlinmuren var faldet og den kolde krig forbi med dertilhørende atomtrussel. Alle barometre målte fryd og gammen.

Men sådan endte det naturligvis ikke. Golfkrigen viste sit modbydelige ansigt i 1990. Blot året efter udbrød krigene i det daværende Jugoslavien, hvor forfærdigelige etniske udrensninger i blandt andet Bosnien fulgte med.

Og i 1994 over en periode på kun omkring 100 dage fandt et af historiens værste folkedrab sted, da omtrent én million mennesker menes at være blevet dræbt i Rwanda, da den Hutu-ledede flertalsregering udførte en massakre på Tutsi-befolkningen i landet.

Det er denne bestialske tid, som Hugo Blicks ’Black Earth Rising’ tager sit dystre udgangspunkt i. Serien er historien om Kate Ashby (Michaela Coel), der er den adopterede datter af Eve Ashby (Harriet Walter), som arbejder som anklager ved menneskerettighedsdomstolen i Haag. Under borgerkrigen i Rwanda reddedes Kate og bor nu i London, hvor hun arbejder for den amerikanske advokat Michael Ennis (John Goodman).

Kate har ingen erindring om sin barndom. Hverken sit rigtige navn, sine forældre, eller hvad der præcist er sket med hende, hvilket hendes ar på maven er stiltiende vidner om. Da Eve vælger at påtage sig en sag, som anklager en tidligere Tutsi-general og -helt for krigsforbrydelser, opstår der store spændinger mellem mor og en datter, som hviler i sin identitet som Tutsi.

’Black Earth Rising’ udfolder ganske langsomt de mange perspektiver, en så kompleks del af verdenshistorien rummer. Gennem storpolitik og personlige fortællinger er den en nøjsom undersøgelse af magtbalance og dybe personlige omkostninger.

Da Kate skal hjælpe med at forsvare halvsøsteren til præsidenten i Rwanda, som ligeledes er en helt fra Tutsi-befrielseshæren, Alice Munezero (Noma Dumezweni), leder hendes undersøgelser til en optrevling af flere hemmeligheder, der inkluderer hende selv og dem, som hun troede var hende nærmest.

’Black Earth Rising’ er en tålmodig, men velfortalt historie om et mørkt kapitel i nyere verdenshistorie. Den kredser om spørgsmål som retfærdighed og ansvar, når de implicerede har lige så travlt med at vaske hænder som at gøre andres beskidte. Det er en uhyre ambitiøs serie, der loyalt iscenesætter de ekkoer, som stadig runger den dag i dag i al deres geopolitiske og humanitære blodklang.

Fortællingen spinder et spind med så mange tråde, at den træder en fin balance mellem velkomponeret værk og indfiltret vildfarelse. Man skal holde tungen lige i munden. Men den nidkære seer belønnes.

Man får et intrikat indblik i magtens karrusel, hvor det moralske kompas spinner så hurtigt, at man nemt mister fodfæste. Nogle ønsker retfærdighed, andre ønsker blot at misbruge den.

Med stærke animationsklip, der bliver symbolske repræsentationer af massakrens ugudelige væsen, står ’Black Earth Rising’ som en vedkommende historie om identitet, erindring, ansvar og humanisme. Med Leonard Cohens fremragende sang ’I Want It Darker’ som titelmelodi, der klinger ud i ordene »I’m ready my Lord«, rejser de sorte sig – de dræbtes aske, knogler og kød – fra mulden og kræver deres egen ret efter en krig, hvor alles hænder er beskidte. Selv heltenes.

---

Kort sagt:
’Black Earth Rising’ er en dyster undersøgelse af såvel Vestens forhold til Afrika som menneskets natur. Den belønner den tålmodige seer.

Anmeldt på baggrund af fire afsnit.

Læs også: Ciro Guerra fortæller den sande colombianske narkohistorie bag Hollywoods glorificerede gangstere