Aske Bang er muligvis den instruktør i Danmark, der har opnået størst berømmelse, inden han overhovedet har lavet sin første spillefilm.
Hans kortfilm ’Ladyboy’ og ’Den fremmede’ har vundet priser ved Ekko Shortlist Awards, han var i 2016 nomineret til en Oscar for sin kortfilm ’Silent Nights’, og senest kunne man i DR3-serien ’Doggystyle’ se ham spille selvfed instruktør under eget navn i en slags antitese til sig selv.
Man kunne således tro, at døren som spillefilmsinstruktør stod vidt åben. Men sådan har det ikke været. Faktisk har han fået afslag på afslag på afslag.
Så nu har han besluttet at satse alt og gøre det selv.
»Det bliver nok én af Danmarks billigste spillefilm nogensinde«, fortæller Aske Bang, da vi møder ham på en Nørrebro-café i slutningen af januar, og med et budget på 300.000 kr, er det næppe skudt helt ved siden af.
»Hele holdet er sat, og vi er klar og ready to go«.
Velkommen til Møn
Filmen hedder ’Welcome to the Moon’ og udspiller sig på Møn, hvor historien også opstod. I et sommerhus, som instruktørens gode ven, skuespilleren Stanislav Sevcik, boede i, fordi en PTSD-diagnose i perioder forhindrede ham i at fungere i byen. Øens usædvanligt mørke nætter og et gammelt forladt og forfaldent badehotel virkede som oplagte rammer for en gyserfilm.
»Hver gang jeg var dernede, sad vi og digtede på, hvad den her historie kunne handle om«, siger Aske Bang.
Da manuskriptet begyndte at tage form, blev Aske Bangs far Ib Kastrup, som også er instruktør og manuskriptforfatter og blandt andet har skrevet ’Hvidsten Gruppen’, taget med i processen. Det tætte trekløver har tidligere på forskellig vis arbejdet sammen på Aske Bangs projekter.
Håbet er at lave en meget personlig film, hvor Bang og Sevcik spiller versioner af sig selv, og som trækker på elementer fra de to venners egne liv – blandt andet Sevciks PTSD og instruktørens erfaringer med angst.
»Jeg kan bare mærke, at det er en film, jeg gerne vil ud med«, fortæller han. »På en eller anden måde virker det befriende at komme ud med nogle af de følelser og ting, man selv har oplevet«.
I ’Welcome to the Moon’ er de to venner instruktøren Bo (Bang) og skuespilleren Martin (Sevcik) på Møn for at holde Martins polterabend, hver med deres problemer på slæb – de har begge kæresteproblemer, og Bo kan ikke nænne at fortælle Martin, at han har givet rollen i sin næste film væk til en anden. Bo viser sig til sin store overraskelse at være den eneste gæst, og aftenen ender fordrukkent og med besøg af to prostituerede, som morgenen efter er forsvundet med Martins dyrt indkøbte vielsesringe.
Makkerparret føres på jagt efter ringene i et bizart miljø, som Aske Bang beskriver som »næsten ’Twin Peaks’-agtigt«, med en stemning og en befolkning, der er meget fremmed for de to københavnere. »En polterabend som går helt galt og ender i en totalt gyserfilm«, opsummerer han plottet.
’The Shining’ møder ’Sideways’
Gyset skal blandes med lige dele drama og komedie.
»Vi vil gerne lave det sådan, at dramaet er rigtigt rørende, gyset er rigtig uhyggeligt, og så skal det også være rigtig sjovt«, forklarer han. »Vi har hele tiden tænkt den her film som ’The Shining’ møder ’Sideways’. ’Sideways’ er også en polterabendfilm, men der er det vin – og i den her film er det Absint«.
De går efter at lave en eksperimenterende og politisk ukorrekt film, som er ulig noget, der før er lavet på dansk. »Jeg synes, vi har fået skruet et manuskript sammen, som kunne gå hen og blive pissegodt«, slår instruktøren fast.
Måske projektet dog er for eksperimenterende for nogens smag? ’Welcome to the Moon’ er blevet afvist både på Det Danske Filminstituts talentordning New Danish Screen og på konsulentordningen, hvor hovedparten af danske kvalitetsfilm støttes. Som regel er det en dødsdom over et filmprojekt i Danmark.
Afvisningerne kan have noget at gøre med en bekymring for, om filmen kan nå et bredt nok publikum.
»På konsulentordningen synes de, at det var det mest originale projekt, de havde på deres bord, men at der var nogle andre projekter, de hellere ville støtte«, fortæller Bang. »Jeg er ikke sur eller noget over det. Alle kan ikke få støtte, sådan er det jo bare. Det er ikke altid, man lige rammer folks smag«.
Hos New Danish Screen var de bekymrede for, om Bang kan bære at spille hovedrollen i sin debut som spillefilmsinstruktør. En bekymring, han dog ikke selv deler.
»Jeg har tidligere i to af mine andre film både instrueret og spillet hovedrollen. Så jeg har prøvet den metode før, og det har fungeret godt for mig«.
To afvisninger og en Oscar-nominering
Efter afvisningerne spurgte de på holdet hinanden, om finansieringen kunne lade sig gøre uden om de store pengespillere i dansk film. Men det blev hurtigt til et spørgsmål om hvordan.
For det er bestemt ikke første gang, Bang får nej tak. Efter ’Welcome to the Moon’ har han nu modtaget ikke mindre end ni afvisninger i træk på forskellige projekter.
»Men ’Silent Nights’ fik også to afslag fra Filminstituttet, og der blev jeg ved med at tro på historien – og den endte med at blive Oscar-nomineret og vinde en Robert. Så det kan godt lade sig gøre, selvom et projekt har fået afslag«.
Faktisk har afvisningerne blot bekræftet Aske Bang i, hvor meget filmen betyder for ham, og at det er dén, der skal være hans debut. Men det er samtidig en følelsesmæssig rutsjebane, hvor han dagligt skifter mellem at tænke »shit« og »yes, nu kører det«, for han ved også godt, hvad der er på spil:
»En debutfilm er jo knald eller fald. Hvis det går godt, så har du måske en fod inden for i branchen. Går det skidt, så kan det være enormt svært at få lov til at lave sin anden film«, siger han. »Jeg går jo planken ud. At være manuskriptforfatter, instruktør og hovedrolle i sin første spillefilm og så lave den for ingen penge. Og blande alle de her genrer. Det kan godt gå hen og gå grueligt galt, men det kan også gå hen og blive super godt«.
Fra Trier til Hollywood
Bang & co. er nu i gang med at skrabe alle de penge sammen, de kan, ad andre veje. I en igangværende crowdfunding er der blevet doneret omkring 22.000 kr., de har fået støtte fra Filmværkstedet, som normalt giver støtte til kortfilmproduktioner, og har indgået et samarbejde med filmhøjskolen Møn.
En masse frivillige, en del af dem lokale fra øen, har også meldt sig på banen. De betales i form af en kontrakt, hvor deres løn er en investering i filmen, som vil blive tilbagebetalt, hvis den begynder at tjene penge.
»Men vi har selvfølgelig været nødt til at nedskalere«, fortæller han. »Så vi kommer til at lave det med et meget lille og kompakt hold«.
Desuden har instruktøren kunne trække på sit gode forhold til flere garvede filmfolk: Den nu detroniserede Zentropa-boss Peter Aalbæk Jensen støttede allerede Bangs arbejde på Filmskolen, og han og Anders Morgenthaler har ydet støtte – både økonomisk og i Aalbæks tilfælde også med to temmelig opsigtsvækkende gæsteoptrædener. Han selv og Lars von Trier kommer nemlig begge til at optræde under eget navn i filmen.
Aske Bang afslører, at Trier skal være med i en scene i starten af filmen, som skal optages i Zentropas kantine, også kendt som Plejehjemmet.
Lars von Trier under Cannes-festivalen i maj. (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)»Han er nærmest med som en symbolsk figur. Han er jo et stort forbillede for mig, dansk films eneste auteur og mester. Jeg kan ikke røbe, hvad der sker i scenen, men blot fortælle, at jeg en halv time senere i filmen på humoristisk vis reagerer på noget, som Trier kalder mig«, fortæller han.
»Jeg ser det selv som et morsomt sammenstød mellem dansk films kongeskikkelse og så mig selv – en ung desperado, der forsøger at krybe opad, men stadig bare er en lille hvalp med drømme og visioner, der forsøger at gø højt for at komme ind gennem det berømte nåleøje«.
Også den amerikanske instruktør Randal Kleiser, som Aske Bang har mødt i forbindelse med sin Oscar-nominering, og som blandt andet har instrueret ’Den blå lagune’ og ’Grease’, hjulpet finansielt.
»Jeg synes jo, ’Grease’ er en super kultfilm. Og han var bare på med det samme. Det var fantastisk med den opbakning«, siger den unge dansker.
Avaz-brødrene viser vejen
De seneste år har serveret flere eksempler på, at produktioner som ’Welcome to the Moon’ kan lade sig gøre. Først og fremmest ’Mens vi lever’, Avaz-brødrenes film fra 2017, som Aske Bang også nævner som en stor inspirationskilde. Den nåede biograflærreder over hele landet, solgte næsten 100.000 billetter og fik gode anmeldelser – uden støtte fra Det Danske Filminstitut.
Film som ’Vinterbrødre’, ’Team Hurricane’ og ’Danmark’ har også vist, at eksperimenter for få penge kan nå langt i disse år.
For Bang og hans hold er der ingen tid at spilde. Filmen foregår nemlig mens det er rigtig koldt, og det forladte badehotel, hvor flere optagelser skal foregå, er på nippet til nedrivning. Så 4. marts tager holdet de penge, de har, med til Møn og begynder at filme.
»Det er ret nøjeren«, griner han.
»Selvfølgelig ville det være rart med nogle flere penge, men nu har vi fundet ud af, at det godt kan lade sig gøre. Og jeg har det sådan her: Jeg reacher altid for the sky, og så må vi se, hvor højt vi kommer op. Det er min metode«.
Læs også: Lone Scherfig om sin Berlinale-åbner: »Jeg har prøvet at tage min alder alvorligt«