‘The Act’: Serie baseret på uhyggelig true crime-sag kradser kun i overfladen
Mordet på Clauddine ’Dee Dee’ Blanchard i 2015 har markeret sig som en af de mest spektakulære og særegne true crime-sager i nyere tid. Misbrug, manipulation og modermord var alle elementer i sagen, som HBO dækkede i dokumentaren ’Mommy Dead and Dearest’ fra 2017.
Første sæson af true crime-antologiserien ’The Act’ går bag om dørene hos familien Blanchard for at afdække forholdene, der fik Dee Dees datter Gypsy Rose til at slå sin egen mor ihjel.
Dee Dee led af Munchausen by Proxy, en psykologisk diagnose, hvor forældre – ofte mødre – påfører deres egne børn skade, for at få det til at syne af at barnet er sygt. Dee Dee manipulerede sin datter Gypsy Rose til at tro, at hun led af muskelsvind, var allergisk over for sukker, havde dårligt hjerte, havde kræft og et utal af andre lidelser. Hun tvang hende til at sidde i kørestol, få mad igennem sonde, løj om hendes alder og fortalte omverdenen, at hendes datter var mentalt tilbagestående og havde intelligens som en syvårig.
’The Act’ er den fiktionaliserede historie om Gypsy Rose (Joey King) i årene op til, at hun slår sin mor ihjel. Det er en historie, som fremsætter et hav af spændende spørgsmål, der brænder efter at blive besvaret. Desværre formår serien aldrig rigtig at grave sig frem til, hvem hverken Gypsy Rose eller Dee Dee (Patricia Arquette) er som personer, og hvad der får dem til at agere, som de gør.
Dee Dee er en ’Misery’-agtig type. Hendes nederdrægtige behandling af datteren kommer til at fremstå mere eller mindre som hendes eneste tydelige personlighedstræk. Man undrer sig næsten over, hvorfor folk ikke tidligere ser igennem hendes falske facade. Serien forsøger, men kommer aldrig rigtigt ind under huden på hende eller bag ved hendes diagnose. Man ser den tilfredsstillelse, hun får, når folk når roser hende som en fantastisk mor for Gypsy Rose. Men hun er ikke meget mere end ondskaben.
Det samme gør sig beklageligvis også gældende for Gypsy Rose selv. Man tænker, hvad det vil gøre ved en person at vokse op med en mor som hendes. I den bedste scene i de fire første afsnit løber Gypsy Rose væk for at være sammen med den noget ældre Scott (Joe Tippett), som hun er faldet pladask for efter at havde mødt ham på en cosplay-konference. Her gentager hun den samme manipulerende pylrende adfærd, som hendes mor har udvist over for hende igennem hele livet.
Joey King er klart seriens stærkeste kort. Ligesom den rigtige Gypsy Rose kan den diminutive, 20-årige skuespillerinde (kendt fra blandt andet ’Fargo’) gå for en langt yngre pige, og under hendes forstilte barnlighed ulmer der en uligevægtig, rebelsk kvinde, som kæmper for at bryde fri fra sin mors omklamrende lænker. Men heller ikke her tager serien skridtet fuldt ud, og Gypsy Rose ender som en frustrerende vag karakter, hvis indre følelsesliv er svært at blive klog på. Et mål udover hendes spirende seksualdrift ville klæde karakteren.
Heller ikke spørgsmålet om, hvordan det er lykkedes Dee Dee at narre mængder af læger til at tro på Gypsy Roses sygdomme, bliver der rigtigt gravet videre i. Da en kvindelig læge i afsnit to nærer mistanke og begynder sin egen mini-efterforskning af pigens journaler, rinder dette spor ud i en utilfredsstillende konklusion om, at Gypsy Rose vist ikke er allergisk over for sukker alligevel (noget hun selv og seeren allerede har fundet ud af). Mere bliver der ikke gjort ved den sag.
Kort sagt:
’The Act’ kradser kun i overfladen på sine hovedpersoners forkvaklede psyker.
Anmeldt på baggrund af fire afsnit.
Læs også: De 25 bedste dokumentarfilm på Netflix lige nu